Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1629896_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-60-169-01448
Den 6. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 733 (MOF alm. del) stillet den 13. april 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 733
”Vil ministeren uddybe og konkretisere tiltaget omkring nedprioritering af statslig kontrol på hobby-
og fritidsdyrsområdet, herunder konsekvenserne samt vurdere tiltaget i forhold til fødevaresikkerhe-
den og dyrevelfærden (jf. MOF alm. del – bilag 382).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser, at:
”Nedprioriteringen indebærer, at Fødevarestyrelsen ophører med at føre tilsyn med kenneler, pensio-
ner og dyrehandlere, dyreparker og zoologiske haver. Der vil fortsat være pligtige tilsyn af den tilknyt-
tede praktiserende dyrlæge. Herudover ophører Fødevarestyrelsen med at udarbejde og vedligeholde
pasningsvejledninger for hobbydyr, som herefter kan udarbejdes og vedligeholdes af branchen og dy-
reværnsorganisationer.
Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at ophør med myndighedstilsyn vil medføre negative dyresundheds-
eller dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, idet virksomhederne på dette område fortsat skal være un-
der tilsyn af en praktiserende dyrlæge. Fødevarestyrelsen vil endvidere som hidtil reagere på borger-
henvendelser vedrørende de nævnte virksomheder.”
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk