Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1630362_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 725 (MOF alm. del) stillet den 13. april 2016
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 725
”Vil ministeren tage initiativer til at medtage flere miljøhensyn i de danske kostråd, set i lyset af den
dokumentation, der ligger til grund for ændringen af kostrådene i Holland, som nu også medtager
miljømæssige hensyn, og som indeholder anbefaling om et maksimalt ugentligt indtag af kød på 500 g
og anbefaling af øget indtag af protein fra vegetabilske kilder, samt den evt. bagvedliggende
dokumentation for kostråd fra Storbritannien og Norge som også indeholder anbefalinger om
kødindtag (jf. Holland anbefaler at spise mindre kød og fisk, Altinget d. 5. april 2016)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”De danske officielle kostråd blev revideret i 2013. For første gang i kostrådenes historie, blev der sat
en begrænsning på mængden af indtaget af de røde kødtyper, da det i de officielle kostråd nu
anbefales, at man maksimalt spiser 500 gram tilberedt rødt kød om ugen. I kostrådene fremgår det, at
man i stedet for de røde kødtyper kan spise æg, grønsager eller bælgfrugter. Den primære årsag er
sammenhængen mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især
forarbejdet kød.
Der ligger en videnskabelig rapport til grund for de reviderede kostråd fra 2013, og i den rapport
fremgår det endvidere, at klimabelastningen nedsættes, hvis man spiser mindre kød. Der er således
allerede tænkt miljøhensyn ind i de danske officielle kostråd.”
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk