Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-01053
Den 2. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 724 (MOF alm. del) stillet den 12. april 2016
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 724
”Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 opregner den kreds, der er klageberettiget:
1) adressaten for afgørelsen,
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
3) offentlige myndigheder,
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse
af natur og miljø, og
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Vil ministeren oplyse, hvorfor en lejer, som kan have væsentlig interesse i
sagen ikke er klageberettiget?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Det følger af naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, hvem der kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet
over de afgørelser, der er nævnt i lovens § 78. Det gælder blandt andet kommunalbestyrelsens
afgørelser om dispensation fra bestemmelserne om beskyttede naturtyper og bygge- og
beskyttelseslinjer, miljø- og fødevareministerens afgørelser om dispensation fra bestemmelser om
klitfredning og strandbeskyttelseslinjen og fredningsnævns afgørelser om dispensation fra fredninger.
De nævnte afgørelser kan for det første påklages af adressaten, som normalt vil være ansøgeren, og af
ejeren. Naboer og andre, som har en individuel interesse uden at være ansøgere, vil ikke være
klageberettigede. Disse kan dog indbringe afgørelsen for domstolene. Baggrunden er, at
naturbeskyttelsesloven varetager natur- og landskabsinteresser, men ikke f.eks. nabohensyn.
En lejer vil derfor i udgangspunktet ikke kunne klage over en afgørelse. Hvis en lejer dog samtidig er
ansøger i en konkret sag og dermed adressat for en afgørelse, vil lejeren i denne henseende kunne
påklage en afgørelse. Sædvanligvis er adressaten og ejeren den samme, da det normalt alene er ejeren
af det berørte areal, der kan søge om f.eks. dispensation. Hvis f.eks. forpagteren af en
landbrugsejendom gennem sin leje-/forpagtningskontrakt har sikret sig ret til f.eks. at opføre
bebyggelse, vil lejeren som ansøger og adressat kunne påklage et afslag.”
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk