Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1638456_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. LOHA
Den 26. maj 2016
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 723 (MOF alm. del), stillet 12. april af
udvalget.
Spørgsmål nr. 723
”Ministeren bedes fremsende dokumentation for al korrespondance, mails, samtaler og møder
(herunder mødemateriale), som Miljø- og fødevareministeriet har haft med Statsministeriet
vedrørende elementer af fødevare- og landbrugspakken. Herunder også dokumenter der er tilgået
regeringens økonomiudvalg, koordinationsudvalg og implementeringsudvalget.”
Svar
Jeg henviser til min foreløbige besvarelse af 28. april 2016. Det fremgår heraf bl.a., at jeg af
principielle grunde ikke finder anledning til at besvare spørgsmål vedrørende regeringsinterne
forhold.
For så vidt angår udvalgets ønske om at modtage dokumentation for Miljø- og Fødevareministeriets
korrespondance med Statsministeriet, herunder dokumenter i regeringens udvalg, bemærkes det, at
den nuværende regering i lighed med tidligere regeringer er yderst tilbageholdende med at videregive
oplysninger om den interne beslutningsproces i regeringen.
Jf. mit foreløbige svar vil Miljø- og Fødevareudvalget dog modtage de dokumenter og oplysninger, som
der er adgang til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende regler om adgang til aktindsigt i
miljøoplysninger.
Det bemærkes, at anmodningen fra Miljø- og Fødevareudvalget forstås således, at udvalget ønsker at
modtage dels aktlister vedrørende al korrespondance, som Miljø- og Fødevareministeriet har haft med
andre ministerier og styrelser vedrørende landbrugspakken, dels kopi af dokumenter, der har været
drøftet eller er blevet udleveret på ministermøder, hvori Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget.
Der tages i besvarelsen udgangspunkt i tidsperioden fra 1. august 2015 til og med 22. december 2015,
hvor aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken blev indgået.
Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvilke dokumenter og oplysninger, der kan
udleveres, indebærer en konkret afvejning af offentlighedens interesser i udlevering over for de
hensyn, som begrunder, at der efter de gældende regler kan meddeles afslag på indsigt i
miljøoplysninger, herunder navnlig § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985, hvorefter retten til
aktindsigt bl.a. ikke omfatter referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til brug for sådanne møder.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af korrespondance Miljø- og fødevareministeriet har haft med Statsministeriet m.fl. vedrørende elementer af fødevare- og landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren
Det er endvidere indgået i vurderingen, at retten til aktindsigt efter
opsamlingsbestemmelsen i den
gamle offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6, kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse
af væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter gør det påkrævet.
Miljø- og Fødevareministeriet har på denne baggrund gennemgå det relevante materiale.
Forså vidt angår aktliste med korrespondance, som Miljø- og Fødevareministeriet har haft om
Fødevare- og landbrugspakken med andre ministerier og styrelser samt
dokumenter og oplysninger,
der har været drøftet eller er blevet udleveret på ministermøder, hvori Miljø- og Fødevareministeriet
har deltaget,
henviser jeg til min besvarelse til udvalget på spørgsmål nr. 722 (alm. del.).
Vedrørende ministeriets korrespondance med Statsministeriet om elementer i Fødevare-
og landbrugspakken vedlægger jeg de dokumenter og oplysninger, der er adgang til i medfør af de
gældende regler om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Lars O. Hansen
2