MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om oversendelse af korrespondance Miljø- og fødevareministeriet har haft med andre ministerier og styrelser vedrørende elementer af fødevare- og landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Bilag til svar på spm. 722 alm. del. MOF - vedr. ministerudvalg

[…]

Indhold i Fødevare- og landbrugspakken

25. november 2015

[…]

Fødevare- og landbrugspakken skal gøre fødevare- og landbrugserhvervet endnu bedre rustet til at øge

råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark - i

samspil med natur og miljø.

Fødevare- og landbrugspakken skal ses i sammenhæng med udspillet om Vækst i hele Danmark, og er

samtidig rammen om den primære opfølgning på VKO’s 16-punktsplan

[…]

[…]

Bilag 3: Udkast til vækstplan for akvakultursektoren

25. november 2015

[…]

Omkostningen til yderligere kvælstofvirkemidler som kompensation for tilladelse af øget

kvælstofudledning i akvakultursektoren opgøres på baggrund af en forøget tilførsel af N til fjorde og

andre kystvande. Effekten af en merudledning fra et dambrug vil gradvist aftage, fordi næringsstofferne

tilbageholdes inden det når de kystnære områder, hvilket kaldes retention.

[…]



Der pågår pt. et arbejde med identifikation af lokaliteter i Kattegat, hvor der er mulighed for

etablering af havbrug. Arbejdet forventes afsluttet i medio 2016 og er finansieret gennem

EHFF, hvor er der afsat 3,5 mio. kr.

Investeringsstøtte til akvakultursektoren og innovations- og udviklingsstøtte er finansieret

gennem EHFF. Der er afsat hhv. 37,2 mio. til innovation/udvikling og 105,2 mio. kr. til

investeringsstøtte i årene 2014-17.

[…]

[…]

Bilag 4: Ny husdyrregulering adskillelse af staldanlæg og arealer.

25. november 2015

Adskillelse af husdyrproduktionens staldanlæg og arealer blev anbefalet af Husdyrreguleringsudvalget i

2011, og siden anbefalet af både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer i

2013.

Det blev i

Aftale om Vækstplan for Fødevarer

fra april 2014 (mellem SR-regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative) besluttet at

”..

sigte efter at omlægge den danske regulering baseret

på disse principper, herunder en adskillelse af reguleringen af

staldanlæg og markareal…”

VKO’s 16-punktsplan

indeholder et forslag i tråd hermed om, at

”… staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner

fra anlægget og ikke antallet af dyreenheder…”.

[…]

De nuværende miljøgodkendelser af husdyrbrug udarbejdes så den ønskede husdyrproduktion (antal

dyreenheder) og de ønskede stald- og opbevaringsanlæg angives i et ansøgningssystem. Ansøgningen

skal desuden indeholde oplysninger om udbringningsarealer til husdyrgødning (da husdyrgødning på

nuværende tidspunkt reguleres via de enkelte godkendelser og ikke som handelsgødning via

gødningsregnskabet) samt driftspraksis og teknologi. Ud fra ansøgningen beregnes en lang række

emissioner og natur- og miljøpåvirkningen. De gennemførte beregninger gør det muligt for kommunen

at vurdere, om det ansøgte projekt lever op til det miljøbeskyttelsesniveau, som er fastsat i

husdyrgodkendelses-bekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen skal for hver ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven foretage en konkret

vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer overholdes, herunder

hvilke vilkår der er nødvendige for at undgå en væsentlig virkning på miljø og natur. Dette omfatter

vilkår om bl.a. den maksimalt tilladte husdyrproduktion (dyreenheder), krav til de anvendte stald- og

opbevaringsanlæg samt driften af de anvendte miljøteknologier og valgte virkemidler i øvrigt samt

vilkår til udbringning af husdyrgødning på arealerne vedr. fosfor, kvælstof og ammoniak.

Ca. 62 pct. af dyreenhederne og ca. 30 pct. af landbrugsarealet er i dag omfattet af en godkendelse efter

husdyrgodkendelsesloven. De øvrige brug vil løbende skulle have en godkendelse, hvis de vil udvide

eller ændre anlægget eller produktionen.

En godkendelse kan herefter påklages, hvilket i givet fald medfører yderligere sagsbehandling mv.,

jf.

figur 1.

Figur 1

Principskitse for miljøgodkendelser

[…]

[…]

Bilag 5: Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau

25. november 2015

Det fremgår af VKO’s 16-punktsplan,

at harmonikravet for slagtesvin i Danmark skal hæves fra 1,4 til

1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

[…]

Harmonikrav i dag

Harmonikravet fastsætter krav om, hvor stort et areal der skal anvendes, når husdyrgødningen fra en

given husdyrproduktion udbringes. Siden 2002 har Danmark haft et harmonikrav på 1,4 dyreenheder

per hektar jord for bl.a. slagtesvin, selvom EU som udgangspunkt tillader op til 170 kg N pr. ha. fra

husdyrgødning, hvilket svarer til 1,7 dyreenheder pr. ha. Dette har blandt andet været af hensyn til at

begrænse udledning af fosfor.

[…]

Harmonikravet for slagtesvin på 1,4 dyreenheder pr. hektar indgår i den danske nitrathandlingsplan,

som skal revideres og genforhandles med EU-Kommissionen i 2015-2016. Det bemærkes at Danmark

har fået godkendt brug af en undtagelse fra EU’s nitratdirektiv, der medfører, at kvægbrug i dag har

mulighed for at udbringe husdyrgødning svarende til 2,3 dyreenheder per hektar jord mod, at

kvægbrugeren dyrker sine marker mere miljøvenligt med henblik på at sikre, at undtagelsen ikke

bidrager til en forurening af vandmiljøet.

[…]

Den gældende danske undtagelse udløber den 31. juli 2016.

[…]

[…]

Bilag 6: En konkurrencedygtig økologisk sektor

25. november 2015

[…].

I perioden 2007-2013 er eksporten af økologiske fødevarer steget fra 468,0 mio. kr. til 1,5 mia. kr.,

samtidig med at omsætningen i den danske detailhandel fra 2007 til 2014 steg fra 3,6 mia. til 6,2 mia. kr.

Hertil skal lægges, at salget af økologi til de offentlige og private danske spisesteder (food service) er

næsten fordoblet på 3 år, fra ca. 700 mio. kr. i 2011 til 1,3 mia. kr. i 2014. Den stigende efterspørgsel

har medført varemangel både i danske supermarkeder og til eksporten,

[…]

Udover den hektarstøtte og omlægningstilskud som økologiske landmænd modtager, så har regeringen

allerede igangsat initiativer, som understøtter udvikling af den økologiske produktion:

20 mio. kr. til et nyt forsknings- og demonstrationsprogram i 2016 under ICROFS for at fremme nye

produktionsmetoder- og teknologier

5 mio. kr. under Fonden for Økologisk Landbrug til omlægnings- fastholdelses- og bæredygtighedstjek

for landmænd i 2016 (afsat i 2015)

5 mio. kr. under Fonden for Økologisk Landbrug til eksportfremmende aktiviteter for den økologiske

sektor i 2016 (afsat i 2015)

[…]

[…]

Bilag 7: Klog implementering af EU-regler

25. november 2015

Det fremgår af VKO’s 16-punktsplan,

at der skal gøres en indsats mod overimplementering af EU-

regler.

[…]

Der er etableret nye retningslinjer per 14. august 2015, som skal sikre, at man fremover i

høringsbreve til udkast til ny regulering, der implementerer EU-retlige forpligtigelser, grundigt redegør

for en række forhold, som sikrer fuld transparens.

[…]I

tidligere analyser af andre landes implementering af fx vandrammedirektivet har det vist sig

vanskeligt at indhente fyldestgørende systematiserede og ensartede oplysninger.

[…]

[…]

Bilag 8:

[…]

25. november 2015

Flere landmænd har i dag meget spredte og usammenhængende arealer, hvilket mindsker deres

effektivitet bl.a. ved øgede transportomkostninger og underudnyttelse af maskiner.

[…]

Der rejses imidlertid ingen erhvervsrettede jordfordelingssager i dag.

[…]

[…]

Bilag 9: Smidigere miljøgodkendelse af husdyrbrug

25. november 2015

[…]

Fra 2012 til 2014 faldt den gennemsnitlige effektive sagsbehandlingstid for mellemstore og store

husdyrbrug fra 10,1 til 6,6 måneder.

De faldende sagsbehandlingstider siden 2012 er sket samtidig med, at der har været en svag stigning i

antallet af husdyrsager. Den positive udvikling kan dels tilskrives kommunale prioriteringer, dels en

midlertidig styrket indsats i perioden 2012-2015, hvor Miljøministeriet prioriterede flere midler til

forbedringer af it-systemet husdyrgodkendelse.dk samt til øget vejledning af kommunerne.

I Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 og Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 var der ligeledes

fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstider på området. I Kommuneaftalen for 2015 indgik staten og

kommunerne herudover en aftale om at reducere erhvervsrettede kommunale sagsbehandlingstider

med en tredjedel gennem fastsættelse af servicemål. Aftalen omfatter miljøgodkendelse af virksomheder

og husdyrbrug samt godkendelse af byggesager.

[…]

”VVM direktivet fra maj 2017 vil indeholde en

frist på 90 dage for VVM-screeninger af små og

mellemstore husdyrbrug (§§10 og 11 sager).”

[…]

Tabel 1

Offentlige udgifter. Mio. kr. 2015-pl

Udgifter

Reserve til initiativ vedr. reduktion

af kommunernes erhvervsrettede

sagsbehandling

2015

2016

2017

2018

2015-2018

31,2

40,5

41,8

154,0

På forslag til finansloven for 2016 er der til dette formål afsat en samlet ramme til reduktion af

sagsbehandlingstiden på de tre områder på i alt 154 mio. kr. til udmøntning i 2015-18, jf. tabel 1.

Bevillingen er teknisk videreført fra finansloven for 2015. Det bemærkes, at midlerne afsat i 2015 som

udgangspunkt bortfalder, såfremt de ikke udmøntes i 2015.

[…]

[…]

Bilag 10: Initiativ om Målinger og kortlægning af kvælstoffets vej

fra ’jord til fjord’

[…]

25. november 2015

I VKO’s 16-punktsplan indgår et ”omfattende måleprogram for at tilvejebringe det nødvendige

vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle relevante vandoplande og

delvandoplande”.

Med det nationale overvågningsprogram (NOVANA) indhentes allerede i dag en betydelig viden om

belastning af kvælstof til de danske kyster og fjorde. Der er i dag over 300 målestationer i danske

vandløb, og der foretages ca. 4.300 målinger årligt af stoftransport i det danske vandmiljø. Målingerne

foretages på ca. 50 pct. af det danske areal

–

på det resterende areal bygger beregninger af

kvælstofbelastningen til vandmiljøet først og fremmest på modelarbejde,

[…]

Når kvælstof tabes fra marken, kan det ske ad flere veje. Noget går op i luften som ammoniak, mens

andet forsvinder i rodzonen og derfra ud i vandmiljøet via dræn og grundvand. Og en del af det

kvælstof, der forsvinder ned i rodzonen, bliver via kemiske/biologiske processer omdannet til frit

nitrogen, der ikke påvirker vandmiljøet.

Der er betydelig forskel på, hvor meget kvælstof der reelt tabes til vandmiljøet i forskellige områder,

afhængig af arealernes evne til at omsætte eller tilbageholde kvælstof (retention).

[…]

Der eksisterer i dag et såkaldt retentionskort. Kortet viser retentionen i hele Danmark i 1.500 hektar

store ”blokke”. Retentionen kan imidlertid variere betydeligt selv inden for den enkelte ”blok”, hvilket

betyder, at der visse steder fortsat er relativt stor usikkerhed om den faktiske retention.

[…]

[…]

Bilag 11: Færre vandløb i vandområdeplanerne

25. november 2015

Det følger af vandrammedirektivet, at vandløb med et opland på mindst 10 km

skal indgå i

vandområdeplaner, herunder med vurdering af tilstanden og plan for initiativer til at bringe det i god

tilstand.

[…].

Det fremgår af en EU-vejledning,

at ”betydning” i forhold til direktivets formål og mål fx

kan være økologisk vigtighed, vigtighed for mål for et beskyttet område og vigtighed for målopfyldelse

for andre overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Af den tidligere regerings udkast til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) indgår ca. 19.000

km vandløb.

[…].

[…]

[…]

Bilag 12: Fjerne krav om randzoner og flere efterafgrøder

25. november 2015

Det fremgår af VKO’s 16-punktsplan,

at det generelle randzonekrav og de ekstra 60.000 hektar

efterafgrøder fra Aftale om Vækstplan for Fødevarer skal afskaffes.

Den 12. november 2015 er fremsat forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner for Folketinget.

Det obligatoriske krav om randzoner langs visse typer vandløb og søer over 100 m

bortfalder dagen

efter bekendtgørelsen af det vedtagne lovforslag i Lovtidende

–

forventeligt i januar 2016. Landmænd

vil dog fortsat frivilligt kunne vælge at benytte randzoner til efterlevelsen af andre miljøkrav.

[…]

Miljø- og fødevareministeren besluttede i sommeren 2015 ikke at gennemføre kravet om yderligere

60.000 hektar efterafgrøder, som blev vedtaget i Vækstplan for fødevarer i 2014, men som ikke nåede at

blive

implementeret. Der er således allerede leveret på denne del af VKO’s 16-punktsplan.

[…]

[…]

Bilag 13:

[…]

25. november 2015

Den forrige regering fik vedtaget et forbud mod at sprøjte og gødske på de § 3-beskyttede arealer.

Forbuddet skal træde i kraft den 1. september 2017.

[…]

[…]

Bilag 14: Justering af virkemidlet ’Ingen jordbearbejdning’

25. november 2015

I VKO 16-punktsplanen

blev der fremført et ønske om at afskaffe virkemidlet ”forbud mod

jordbearbejdning i visse perioder”. Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder er et generelt

virkemiddel til reduktion af kvælstofudledning, som blev indført med

Aftale om Grøn Vækst

mellem VK-

regeringen og Dansk Folkeparti i 2009. Virkemidlet bidrager til opnåelse af målsætningerne i

vandrammedirektivet.

[…]

En række arealer er i den nuværende udformning af virkemidlet undtaget fra forbuddet mod tidlig

jordbearbejdning, fx arealer udlagt med efterafgrøder, vintersæd og økologiske arealer.

[…]

[…]

Bilag 15: Virkemidler uden for dyrkningsfladen

25. november 2015

[…]

Der er gennem flere år gennemført forsøg og projekter med virkemidler til reduktion af

kvælstofudledning til vandmiljøet, der ikke er placeret på dyrkningsjorden, og derved friholder

landmandens arealer til produktion. Det drejer sig fx om muslingebrug, minivådområder og

udplantning af ålegræs. Minivådområder er i dag et etableret virkemiddel

–

mens andre virkemidler

stadig er i projektfasen.

[…]

[…]

Bilag 17: Kontrolstrategi for fødevare - og landbrugsområdet

25. november 2015

[…]

I VKO’s 16-punktsplan

indgår:

”Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur-

og Landbrugskommissionens

anbefaling om kontrol

baseret på dialog, ansvar og tillid”.

[…]

[…]

Bilag 18: Enklere regler på tværs af miljø- og fødevareområdet

25. november 2015

[…]

[…]

Bilag 19: Kødkontrol på mellemstore slagterier

25. november 2015

Det fremgår af VKO’s 16-punktsplan,

at loftet for det statslige tilskud til kødkontrol på små slagterier

skal hæves fra i dag 30.000 til 35.000 slagtedyrsenheder.

Formålet med dette er, at sænke omkostningerne for de mellemstore slagterier. Disse har i dag et

omkostningsniveau til kontrol (særligt aflønning af dyrlæger), som ligger over de store slagterier, som

har væsentlige stordriftsfordele, men også over de mindste slagtehuse, hvis omkostninger er lavere på

grund af et statstilskud.

[…]

Kødkontrollen på de store og mellemstore slagterier er i dag 100 pct. gebyrfinansieret, mens staten yder

et årligt tilskud på ca. 10,3 mio. kr. til kødkontrol på de 90 små slagtehuse, der slagter færre end 30.000

slagtedyrsenheder pr. år. Tilskuddet, reducerer de små slagtehuses egenbetaling. De små slagtehuse

betaler i henhold til nuværende betalingsbekendtgørelse en fast pris pr. slagtedyr og et grundgebyr på

264 kr. pr. dag. Til eksempel betales et gebyr på […] kr. pr. slagtedyr udover et fast gebyr per slagtedag

på 264 kr. Det statslige tilskud udgjorde samtidig […] kr. pr. slagtedyrenhed. Gebyrerne justeres over

tid så omkostninger til kontrollen balancerer med det offentlige tilskud og indtægterne fra gebyrerne.

[…]

Primo 2015 var den akkumulerede underdækning på de små slagtehuses udgifter til kødkontrol ca. 0,7

mio. kr. svarende til ca. 5 pct. af de forventede omkostninger i 2015.

[…]

[…]

Bilag 20: Styrket fødevareforskning og -innovation

25. november 2015

[…]

Der er afsat 161 mio. kr. til strategisk fødevareforskning i regi af innovationsfonden med aftalen om

udmøntningen af forskningsreserven 2016.

Tabel 1

Udgifter til styrket fødevareforskning- og innovation

–

afsat fra forskningsreserven på FL16

2016

Mio. kr., 2016-pl

Fødevareforskning og innovation

161,0

2017

2018

2019

I alt

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

[…]

Bilag 21: Innovationstjek

25. november 2015

[…]

I det nye Miljø- og Fødevareministerium samles store dele af den regulering, der er specifikt målrettet

landbruget, fødevarevirksomheder, fiskeriet og miljøteknologiske virksomheder under et ministerium,

der også rummer større udviklingsordninger specifikt målrettet disse brancher.

[…]

[…]

Bilag 22: Viden til gavn for vækst og beskæftigelse

25. november 2015

På Miljø- og Fødevareministeriets område bruges der årligt mere end 700 mio.kr. til forskningsbaseret

myndighedsbetjening reguleret i aftaler med universiteterne.

[…]

Bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening sikrer også et fagligt og videnmæssigt grundlag

for ministeriets politikudvikling, herunder ved målrettet strategisk forskning i erhvervets fremtidige

udfordringer.

[…]

[…]

Bilag 23: Grøn teknologiudvikling og fremsynet regulering

25. november 2015

[…]

Bioøkonomi. Bioøkonomi handler om at optimere udnyttelsen af restprodukter og sidestrømme fra

landbrugs-

og fødevareproduktionen. […].

[…]

Bilag 24: Ny samlet eksportstrategi

25. november 2015

Miljø- og Fødevareministeriets strategiske prioritering indenfor eksportfremme er rettet mod vækst- og

volumenmarkeder med henblik på at fastholde og udbygge danske styrkepositioner som førende

eksportør af miljø- og landbrugsteknologi samt fødevarer af høj kvalitet. Ministeriet har allerede

placeret 6 statskonsulenter på fødevareområdet i Kina, Rusland, USA, Malaysia, Nigeria og Japan, og 8

vækstrådgivere i Columbia, Kenya, Kina, Tyrkiet, Sydafrika og Vietnam.

[…]

[…]

Bilag 25: Fødevarefortællingen - styrkelse af den danske fødevareklynges

sammenhængskraft i Danmark og slagkraft på eksportmarkederne

[…]

25. november 2015

Med afsæt i

Aftale om Vækstplan for Fødevarer

fra april 2014 mellem SR-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Konservative har der været arbejdet med en fælles Fødevarefortælling, som skal styrke en

langsigtet brandingindsats for den danske fødevaresektor inden for rammerne af den enstrengede

eksportfremmestruktur og herigennem øge eksporten og danne grundlag for nye arbejdspladser i sektoren.

[…]

[…]

Prioritering af ramme til fødevare- og landbrugspakke

25. november 2015

[…]

Der er i forbindelse med FL16 afsat 75 mio. kr. årligt til en ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer.

[…]

Fødevare- og landbrugspakken skal gøre fødevare- og landbrugserhvervet endnu bedre rustet til at øge

råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark - i

samspil med natur og miljø.

Fødevare- og landbrugspakken skal ses i sammenhæng med udspillet om Vækst i Hele Danmark, og er

samtidig rammen om den primære opfølgning på VKO’s

16-punktsplan

og har derfor blandt andet stort

fokus på et nyt fagligt grundlag for miljøregulering af landbruget.

Der er med aftale om finansloven for 2016 afsat en ramme på 75 mio. kr. fra 2016-2019 til en fødevare- og

landbrugspakke.

[…]

VKO’s 16-punktsplan

indeholder et forslag om vækstplan om akvakultur.

[…]

[…]

Der er på finansloven for 2016 afsat 75 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer indenfor fødevare- og

landbrugssektoren.

[…].

Endelig er der afsat en yderligere reserve på 232 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr.

i 2017-2019

[…].

[…]

Endelig er der afsat en yderligere reserve på 232 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i 2017-2019.

[…]

[…]

Bilag 2:

[…]

Det nuværende landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Indsatser for 2014-2015 blev fastlagt

af den tidligere SR-regering, SF og Enhedslisten, som også indgik en aftale om

Landdistriktsprogrammet 2016-2018.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om oversendelse af korrespondance Miljø- og fødevareministeriet har haft med andre ministerier og styrelser vedrørende elementer af fødevare- og landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm. om oversendelse af korrespondance Miljø- og fødevareministeriet har haft med andre ministerier og styrelser vedrørende elementer af fødevare- og landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren

[…]

Mandat til forhandling af fødevare- og landbrugspakken

2. december 2015

[…]

Der er på finansloven for 2016 afsat 75 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer indenfor fødevare-

og landbrugssektoren.

[…].

Endelig er der afsat en yderligere reserve på 232 mio. kr. i 2016 og 300 mio.

kr. i 2017-2019

[…].

[…]

[…]

Bilag 1: Mandat til forhandlinger om en fødevare- og

landbrugspakke

[…]

2. december 2015

[…]

Bilag 2: Prioriteringer i landdistriktsprogrammet

2. december 2015

[…]

Det nuværende landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Indsatser for 2014-2015 blev fastlagt

af den tidligere SR-regering, SF og Enhedslisten, som også indgik en aftale om

Landdistriktsprogrammet 2016-2018.

[…]

[…]

Bilag 3: Tidsplan

2. december 2015

[…]

Kvælstofcover

[…]

8. december 2015

EU’s nitrat-

og vandrammedirektiver forpligter Danmark til at a) forhindre forringelser af

vandmiljøtilstanden og b) sikre forbedring og ’god tilstand’ i grundvand og kystvande i 2021 med mulighed

for delvis udskydelse til 2027.

I de vandplaner, der blev sendt i høring af den tidligere regering var indsatsbehovet opgjort til 7.800 tons N.

Der var i vandplanshøringen anvist indsatser svarende til 1.600 tons, hvorefter der tilbagestod 6.200 tons,

som ikke var håndteret.

Regeringen ønsker at forbedre rammerne for landbrug- og fødevareerhvervet, for at gøre fødevare- og

landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrund-laget og eksporten, og til at skabe mere vækst

og beskæftigelse. Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række lempelser af kvælstofreguleringen samt

en række andre initiativer i form af en samlet Fødevare- og landbrugspakke.

[…]

Kvælstofudvalget har over det sidste halve år konsolideret indsatsbehovet, særligt i forhold til målbelastning

og effekten af de lempelser, der er foreslået. Konsolideringen af indsatsbehovet vedrører opgørelsen af

målbelastningen, den eksisterende belastning, effekten af den strukturelle udvikling og effekten af de

lempelser, der er foreslået. Der skal særligt peges på, at det i opgørelsen af målbelastningen i vandmiljøet er

vurderet, at en større del af forpligtelserne bør tilfalde nabolandene, fordi Danmark historisk har haft en

relativt større reduktion. Det har resulteret i en reduktion af indsatsbehovet efter lempelser på ca. 5.500 tons

N. En del af resultatet af kvælstofudvalgets konsolidering

–

svarende til ca. 700 tons N

–

påvirker områder,

som forventes at være i god tilstand i 2021 uden yderligere indsats og bidrager dermed ikke til at nedbringe

det udestående indsatsbehov.

[…]

Nogle af indsatserne i 2016-18 vil også have virkning på langt sigt.

[…].

Endvidere vil iværksættelse af

kollektive virkemidler i 2019 og 2020 bidrage til langsigtede virkninger.

[…]

Erhvervsøkonomiske effekter

Lempelserne giver isoleret set et øget råvaregrundlag for planteproduktionen svarende til en

erhvervsøkonomisk gevinst på mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. årligt. Hertil kommer gevinster vedrørende

randzoner og efterafgrøder på ca. 90 mio. kr.

[…]

Der er herudover på Finansloven for 2016 afsat en reserve på 75 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer i

Fødevare- og Landbrugspakken samt en reserve på 232 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i årligt i 2017-2019

[…]

Der er redegjort for de samlede udgifter og finansiering i bilag A. Omprioriteringerne på

Landdistriktsprogrammet er uddybet i bilag A1.

[…]

A. Samlede omkostninger og finansiering af

Fødevare- og landbrugspakken

8. december 2015

[…]

Der er herudover på Finansloven for 2016 afsat en reserve på 75 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer i

Fødevare- og Landbrugspakken samt en reserve på 232 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i årligt i 2017-2019 til

supplerende finansiering af kvælstofindsatsen

[…].

A1. Udmøntning af Landdistriksprogrammet 2017-2020

8. december 2015

Det nuværende landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Der er fastlagt indsatser for 2014-2016,

og der udestår fastlæggelse af Landdistriktsprogrammet for perioden 2017-2020.

[…]

Den samlede økonomiske ramme for Landdistriktsprogrammet består af ordinære EU-midler gearet med

nationale midler samt fleksmidler, der blev tilført da Danmark besluttede at gøre brug af muligheden for at

overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsprogrammet (fleksibilitet). Fleksmidlerne

kræver ikke national medfinansiering.

[…]

Landdistriktsprogrammets ordninger støtter indsatser inden for hovedindsatsområderne natur, miljø og

klima, økologi, vækst og konkurrenceevne samt generel landdistriktsudvikling (LAG). Medlemsstaterne har

betydelig frihed til at fastlægge en fordeling af programmet. Dog er det EU-krav, at der samlet opretholdes

en vis balance mellem hovedindsatsområderne, og at der skal anvendes mindst 5 pct. af EU-rammen til

LAG og 30 pct. til natur, miljø og klima.

[…]

Miljø- og Fødevareministeriet udmønter på baggrund af den fastlagte ramme Landdistriktsprogrammet

2017-2020 på konkrete indsatser. Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder på baggrund af den fastlagte

ramme forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet for 2017-2020, der skal sendes til godkendelse i EU-

Kommissionen.

B. Oplæg til landbrugets kvælstofregulering

8. december 2015

[…]

Regeringen ønsker at forbedre rammerne for landbrug- og fødevareerhvervet, samtidig med, at der tages

vare på miljøet. Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og

landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og

beskæftigelse

–

i samspil med natur og miljø. En række tiltag, vil øge landbrugets kvælstofudledning til

vandmiljøet. Samtidigt er Danmark EU-retligt forpligtet til at begrænse udledningen af kvælstof til

vandmiljøet.

[…]

EU’s nitrat-

og vandrammedirektiver forpligter Danmark til at a) forhindre forringelser af

vandmiljøtilstanden og b) sikre forbedring og ’god tilstand’ i grundvand og kystvande i 2021 med mulighed

for delvis udskydelse til 2027. Det indebærer en reduktion af den danske kvælstofudledning til vandmiljøet.

Forslag til vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021),

som blev offentliggjort af den tidligere SR-

regering i december 2014, blev der opgjort et yderligere ind-satsbehov

på 6.200 tons i 2021 for at opnå ’god

tilstand’. Dette ligger udover allerede planlagte indsatser.

Regeringen ønsker samtidig at skabe bedre rammevilkår for landbrugserhvervet ved at gennemføre en række

lempelser af kvælstofreguleringen, som indgår i 16-punktsplanen. Det gælder i forhold til at:



udfase de reducerede kvælstofnormer



afskaffe randzoner



tilbagerulle krav om 60.000 ha efterafgrøder



tilbagerulle gødskningsforbuddet på §3-arealer



lempe forbuddet mod jordbearbejdning

[…]

For at kunne fastlægge den fremadrettede danske kvælstofindsats er der opgjort et konsolideret

indsatsbehov efter lempelser af kvælstofreguleringen i overensstemmelse med indholdet i 16-punktsplanen.

Afskaffelse af randzoner, efterafgrødekrav på 60.000 ha, gødskningsforbuddet på §3-arealer og justeringen

af forbuddet imod jordbearbejdning gennemføres alle umiddelbart, dvs. i 2016.

[…]

Der er i de seneste måneder foretaget en konsolidering af det faglige grundlag bag vandplanerne, som har

resulteret i en række justeringer i opgørelsen af det nødvendige indsatsbehov for at opfylde

vandrammedirektivets mål om ’god tilstand’.

Dette har ført til en nettokorrektion (reduktion) af indsatsbehovet på ca. 3.500 tons N i 2016 stigende til ca.

5.500 tons N i 2021.

Bilag B1 indeholder en detaljeret, teknisk gennemgang af de foretagende korrektioner. De foreslåede

korrektioner kan alle fagligt begrundes, men der er forskel på indholdet og omfanget af de enkelte

justeringer.

På nogle områder korrigeres på baggrund af ny viden hos forskerne. Der er enten tale om nyere data

(overvågningsresultater fra senere år) eller nye metoder, som der er enighed med Aarhus Universitet og

DHI, om, er mere retvisende.

På andre områder lægges der op til at justere forudsætningerne for at afspejle, at Danmark igennem en

længere årrække har gennemført betydelige stramninger af kvælstofudledningerne. Det gælder fx i forhold til

valget

af den såkaldte ’basisperiode’ (den tidshorisont som udviklingen i vandmiljøet måles med afsæt i) og

for byrdefordelingen mellem landene i relation til reduktionsmål for ammoniak,

jf. nedenfor.

[…]

1) Justering af basisperiode i forhold til beregning af byrdefordeling fra 2008-2012 til 1997-2001.

2) Justering af ammoniakudledning frem mos 2027.

3) Beregning af marginaludvaskning (NLES)

Ad 1) Justering af basisperiode.

Den danske andel af indsatsbehovet, særligt i åbne kystvande, beregnes med udgangspunkt i en vurdering af,

hvor meget af kvælstofpåvirkningen, der kommer fra henholdsvis Danmark og udlandet. Vurderingen af

andelen tager udgangspunkt i 2008-2012.

Herved tages der imidlertid ikke hensyn til, at Danmark siden vandrammedirektivets vedtagelse i år 2000 har

leveret en relativt større indsats end andre lande, der udleder til de samme vandoplande. Det vurderes derfor

relevant i stedet at basere vurderingen af den danske andel på perioden 1997-2001, dvs. omkring tidspunktet

for vandrammedirektivets vedtagelse. Det øger dog samtidig usikkerheden af estimatet for den danske

målbelastning, der beregnes.

Det betyder, at der grundlæggende er en afvejning af villighed til at have en større usikkerhed om

målbelastningen mod, at Danmark omvendt krediteres for den relativt større historiske kvælstofindsats.

Aarhus Universitet (DCE) og DHI har anført, at en nyere basisperiode (2008-2012) giver et mere sikkert

estimat, men de mener isoleret set, at det er relevant at se på en længere periode, hvor Danmark har leveret

en relativt større kvælstofreduktion end andre EU-lande.

Den justerede basisperiode fra 2008-2012 til 1997-2001 indgår i den konsoliderede opgørelse. Der vil skulle

være fuld transparens over for EU-Kommissionen og de øvrige berørte EU-lande og det ændrede basisår.

Ad 2) Justering af ammoniakudledning frem mod 2027.

I beregningen af indsatsbehovet indgår en antagelse om, hvor meget Danmark og andre lande vil reducere

ammoniakudledningen. Hidtil har EU’s 2020-mål

været lagt til grund. I EU's 2030-mål forventes imidlertid

en væsentlig større reduktion hos særligt andre EU-lande, da disse øvrige EU-lande har et lille

reduktionskrav for ammoniak frem mod 2020 i modsætning til Danmark, der har langt det største

reduktionskrav blandt EU-landene.

[…]

EU-kommissionens forslag til nyt reduktionsmål for ammoniak indgår i den konsoliderede opgørelse.

Ad 3) Beregning med opdateret NLES.

Aarhus Universitet har opdateret den statistiske model (NLES), som beskriver kvælstofudvaskningen fra

rodzonen på dyrkede arealer. Den første model blev publiceret i 2000 med opdateringer i 2002, 2003 og

2008. NLES har betydning for en række faktorer, og opdateringen har forskelligrettede effekter. For

udfasning af normreduktionen isoleret set betyder den seneste opdatering af modellen, at merudledningen

beregnes til at udgøre 4.200 tons, hvor det hidtil har været antaget, at merudledningen udgør ca. 7.700 tons.

Udskydelse og undtagelse af indsatser

Vandrammedirektivet giver mulighed for at undtage indsatser, hvis det vil medføre

uforholdsmæssigt store

omkostninger

at gennemføre indsatserne.

Undtagelserne er frem til udgangen af tredje og sidste vandplansperiode i 2027

udskydelse

af indsatser.

Udskydelsen foretages konkret i én vandplansperiode frem til næste periode, hvor der igen skal tages stilling

til en evt. fortsat udskydelse. Herefter kan der potentielt tildeles et lempet (mindre strengt) miljømål i visse

delvandoplande, hvor det fortsat vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger at nå miljømålet.

Således kan en del af indsatsen potentielt undtages permanent i 2027. Det bemærkes, at der i et vandopland

med mindre strengt miljømål alt andet lige fortsat vil være behov for at foretage en indsats for at opnå det

lempede miljømål.

[…]

En udskydelse på 6.200 tons svarer til det indsatsbehov, som der ikke blev anvist konkrete virkemidler til, i

forslaget til vandområdeplaner, som den tidligere SR-regering offentliggjorde.

[…]

Der er et yderligere indsatsbehov i forhold til at hindre forringelse af grundvandet,

jf. pkt. 5

nedenfor.

[…]

Overholdelse af grundvandsforpligtelser (pkt. 5)

Danmark er også forpligtet til ikke at forringe grundvandstilstanden og sikre god tilstand i

grundvandsforekomsterne, ligesom Danmark er forpligtet til at vende enhver væsentlig og vedvarende

opgående tendens af ethvert forurenende stof i grundvandet,

jf. vandrammedirektivet mv..

[…]

Bilag B1.

8. december 2015

[…]

[Der henvises til ”Teknisk notat om Kvælstofudvalgets korrektioner”, som er offentliggjort på Miljø-

Fødevareministeriets hjemmeside]

Bilag B2. Princip for udskydelse og undtagelse af indsatser

8. december 2015

I henhold til Vandrammedirektivet skal vandmiljøet være i ’god tilstand’ i 2015 med mulighed for

undtagelser frem til senest 2027. Undtagelser vil bestå af udskydelse af indsats til næste planperiode.

Herefter vil der potentielt være mulighed for at undtage permanent i form af et lempet miljømål for

delvandoplandet.

Uanset at Danmark vælger at gøre brug af undtagelsesbestemmelser i vandrammedirektivet, så er Danmark

forpligtet til a) at hindre tilbagegang i vandmiljøet og b) sikre fremgang og ’god tilstand’ senest i 2027.

Udskydelse

–

fristforlængelse

–

af indsatser kan ske frem til udløbet af tredje vandplansperiode i 2027.

Udskydelsen foretages konkret i en vandplansperiode frem til næste periode, hvor der igen skal tages stilling

til en evt. fortsat udskydelse. Der er krav om, at udskydelserne begrundes.

Permanente undtagelser fra at opnå ’god tilstand’ kan først forsøges

anvendt efter 2027, medmindre helt

særlige forhold allerede på nuværende tidspunkt begrunder, at det ikke vil være muligt at opnå ’god tilstand’.

Det er kun enkelte vandområder under vandrammedirektivet, der har en permanent undtagelse på

nuværende tidspunkt, fx en spansk sø, der er udtørret helt.

En permanent undtagelse vil indebære, at miljømålet for et delvandopland lempes ift. ’god tilstand’. Det

betyder, at der fortsat vil være behov for at gøre en indsats i det pågældende delvandopland, men at ikke

den fulde indsats er nødvendig for at nå ’god tilstand’. Permanente undtagelser skal også begrundes.

Udskydelse og senere hen en permanent undtagelse vil skulle begrundes med, at det vil medføre

uforholdsmæssigt store omkostninger

at opfylde målet for ’god tilstand’ i det pågældende delvandopland.

[…]

I vandområdeplanerne for første vandplansperiode (2009-2015) udskød Danmark en indsats på ca. 10.000

tons til de efterfølgende to planperioder i hhv. 2015-2021 og 2021-2027, svarende til ca. 50 pct. af den

nødvendige indsats.

Den forrige SR-regering offentliggjorde i december 2014 et

forslag til vandområdeplaner for anden planperiode

(2015-2021).

Forslaget ville have medført en udskydelse på 6.200 tons til tredje og sidste vandplansperiode i

2021-2027.

De 6.200 tons blev defineret ud fra, hvilke delvandoplande, der fortsat havde et indsatsbehov efter den

strukturelle udvikling frem til 2021 samt de planlagte indsatser på 1.625 tons var trukket fra i de enkelte

delvandoplande, og udskydelsen er begrundet med, at det vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger

at gennemføre indsatser i disse delvandoplande.

[…]

Udskydelserne skal fremgå af vandplanerne.

[…]

Bilag B3.

8. december 2015

Ophævelsen af normreduktion og krav om randzoner samt ændring af praksis for forbud mod jordbearbejdning vil isoleret set

give en risiko for forringelse af vandmiljøet, som følge af, at udledningen af kvælstof til kystvandene og grundvand stiger.

[…]

EU's nitrat- og vandrammedirektiver forpligter Danmark til at forhindre forringelser af vandmiljøtilstanden.

Det indebærer, at det enkelte kvalitetselement i vand-miljøet

ikke må skifte ’tilstandsklasse’. […]

Århus Universitet og DHI har imidlertid tilkendegivet, at det inden for tidsrammen ikke er muligt at

estimere hvilket niveau for kvælstoftilførsel, der svarer til grænsen mellem forskellige tilstandsklasser fsva.

det enkelte kvalitetselement, idet datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt robust.

[…].

Dertil kommer, at lempelserne vil vise sig i form af en større udledning til vand-miljøet med en forsinkelse

såvel i forhold til udvaskningen fra rodzonen som i forhold til transporttiden efter udvaskningen fra

rodzonen og indtil den forøgede mængde kvælstof kan måles i udløbet til kystvandene. Der er en forsinkelse

på mellem 0 til 15 år fra der lempes

–

eller gennemføres virkemidler på dyrkningsfladen

–

til effekten kan

aflæses ved en ændret udledning til vandmiljøet. Således vil der på drænede arealer kunne opleves en

umiddelbar respons alt imens der kan gå op til 15 år på arealer med lang transporttid.

Samme forsinkelseseffekt gør sig gældende for baselineeffekten, men det må antages, at nogle af de

elementer, som baselineeffekten består af

–

udvikling i udbytter, reduktion af landbrugsareal, mv. også fandt

sted før 2016. Med andre ord burde en beregning af forsinkelseseffekter ikke ændre på, at der er en årlig

baselineeffekt om end det ikke kan kvantificeres. En beregning af forsinkelseseffekter ville således forventes

at føre til, at effekttabet ved lempelserne spredes ud over en årrække, mens den strukturelle årlige udvikling

alene forventeligt påvirkes i mindre grad. Det forhold at lempelserne gennemføres i begyndelsen af perioden

mens den strukturelle udvikling halter bagefter, vil således udlignes, når der indregnes forsinkelseseffekter.

Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere forsinkelseseffekten på det nuværende grundlag.

[…]

Dertil kommer, at der er store årlige udsving i målingerne af det kvælstof, der udledes til vandmiljøet, trods

en samlet nedadgående tendens.

[…]

I forberedelsen af det faglige grundlag for kommende vandområdeplaner 2016-21 tages der udgangspunkt i

en opgørelse af nuværende belastning (basisbelastning), en fremskrivning af belastningsniveauet til 2021 i et

’frozen policy-scenarie’ (den strukturelle udvikling), og en opgørelse af hvilket

niveau for dansk

kvælstoftilførsel, der er foreneligt med god tilstand (målbelastningen).

Den strukturelle udvikling er fremskrevet for perioden 2013-2021.

Århus Universitet estimerer mertilførslen ved at udfase de reducerede kvælstof-normer til ca. 4.200 tons N

årligt stigende hvert år sfa., at den optimale gødskningsmængde stiger. Derudover estimerer Aarhus

Universitet en ændret praksis for forbud mod jordbearbejdning til ca. 51 tons N årligt, samt at den samlede

danske kvælstoftilførsel

reduceres med ca. […] tons N årligt (’struktureffekten’) og i alt ca. 5.550 tons i 2021

ift. 2012. Miljø- og Fødevareministeriet estimerer ophævelsen af randzoner til ca. 725 tons N årligt

[…].

Dertil kommer de planlagte indsatser, der fremgik af høringsudkastet til kommende vandområdeplaner

svarende til ca. 6.200 tons årligt.

Det betyder,

at risikoen for forringelse antages at være ’neutraliseret’ i 2021 alene på grund af

baselineeffekten.

[…]

Der er en risiko for, at vandmiljøtilstanden

forringes

på kort sigt. Der opstår dermed et midlertidigt

indsatsbehov frem til 2019 for at begrænse risikoen for forringelse af vandmiljøtilstanden.

Mertilførslen svarer til merudledningen ved lempelserne fratrukket den strukturelle effekt og planlagte

indsatser i anden vandplansperiode ved en udfasning af de reducerede normer med 2/3 i februar 2016 og

1/3 i august 2016.

Resultatet er en mertilførsel af kvælstof i langt de fleste vandområder. I enkelte vandområder, forventes

resultatet dog at være en begrænsning af tilførslen i perioden.

[…]

I opgørelsen af mertilførslen er det lagt til grund, at baselineeffekten periodiseres således, at den indtræffer

med 1/9 årligt fra 2013-2021, dvs. 4/9 i 2016, 5/9 i 2017 og 6/9 i 2018. Den totale mertilførsel på landsplan

fremgår af

tabel 1

nedenfor.

[…]

Det vil være muligt at kvantificere en række af de ovenfor beskrevne elementer i opgørelsen frem mod

2017.

Bilag B4. Midlertidig kompenserende foranstaltninger

8. december 2015

[…]

Det indsatsbehov som følger af den midlertidige forringelse er baseret på en 2-årig normudfasning, med 2/3

udfasning i indeværende dyrkningsår, og sidste 1/3 i dyrkningsåret 2016-2017.

I opgørelsen indgår lempelserne vedr. randzoner og udfasningen af normreduktionen, samt

baselineudviklingen, dvs. allerede planlagte indsatsers, strukturudvikling mv, som allerede bidrager til

forbedring af kvælstoftilstanden.

[…]

De obligatoriske randzoner indgår i dag i landbrugets opfyldelse af de grønne krav i EU´s landbrugsstøtte.

Kravene består i, at der årligt skal udlægges 105.000 ha. miljøfokusareal (MFO).

Efter randzoneloven ophæves, vil landmanden fortsat skulle opfylde MFO-kravet, men er frit stillet i

forhold til hvordan kravet opfyldes. Det kan gøres enten ved at bibeholde randzoner, eller udlægge

yderligere arealer som brak, lavskov eller efterafgrøder.

Der vil således være en kompenserende N-effekt for randzoneophævelsen, da landmanden fortsat vil skulle

udlægge MFO-areal, blot med andre virkemidler.

Der eksisterer et nationalt krav om udlægning af 240.000 pligtige efterafgrøder. I MFO-sammenhæng

omregnes 1 hektar efterafgrøder til 0,3 hektar MFO.

[…]

Bilag B5. Handliingsplan for målrettede indsatser og

obligatorisk målrettet regulering

8. december 2015

Efter lempelse af gødskningsrestriktionerne, ophævelse af randzoneloven og annullering af 60.000 ha efterafgrøder udestår

håndtering

af et kvælstofindsatsbehov på […]

tons, idet 6.200 tons af det opgjorte indsatsbehov udskydes til 3.

vandplanperiode, der løber fra 2021 til 2027.

[…]

Udfasning af reducerede gødningsnormer i løbet af 2015/2016 og 2016/17, ophævelse af randzoneloven,

annullering af 60.000 ha efterafgrøder, ophævelse af forbud mod gødskning på §3-arealer samt lempelse af

forbud imod jordbearbejdning efterlader fra indsatsbehov på 5.715 tons kvælstof i 2021 med henblik på

opfyldelse af krav i vandrammedirektivet om ”god økologisk tilstand”.

[…]

Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder på baggrund af den fastlagte ramme forslag til ændring af

Landdistriktsprogrammet for 2017-2020, der skal sendes til godkendelse i EU-Kommissionen.

[…]

Målrettet regulering af landbrugsarealer indgår i Aftale om Finansloven for 2014 (SR, V og K) og Aftale om

Vækstplan for Fødevarer fra 2014 (SR, V, DF, LA og K).

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative annoncerede desuden en 16-punktsplan i november 2014, hvor

ny målrettet regulering også indgår som et punkt.

[…]

Målrettet regulering indebærer, at der sker differentiering på kvælstofreguleringen i forhold til geografisk

forskelige behov for kvælstofindsats.

[…]

[…]

I reguleringen i dag indgår den gennemsnitlige retention på landsplan. Retentionen kan imidlertid også

opgøres differentieret på delvandoplandsniveau eller helt ned på områder på 1.500 ha. ved brug at

retentionskort.

Ved differentieret anvendelse af retention målrettes indsatsen yderligere ift. en målretning udelukkende på

baggrund af indsatsbehovet i vandmiljøet.

[…]

Københavns Universitet, IFRO, har beregnet de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved målrettet

regulering til foreløbig

[…]

mio. kr. årligt.

[…].

[…]

Alle bedrifter med arealer skal ligesom i dag udfylde gødningsregnskab, hvor anvendelsen af gødning

–

såvel

handelsgødning som husdyrgødning

–

skal fremgå.

[…]

Bilag B6.

8. december 2015

[…]

Det er - under forudsætning af en række kriterier er opfyldt - muligt efter vand-rammedirektivet at fravige

direktivets krav om opnåelse af ”god tilstand” i 2015.

Der kan således anvende undtagelsen om

fristudskydelse,

dvs. undtage vandområder fra at skulle

opnå ”god

tilstand” i 2. planperiode, hvilket Danmark også gjorde brug af i forbindelse med 1. planperiode, 2009-15.

Desuden kan der muligvis tildeles

lempet miljømål

til udvalgte vandområder, således at det alene skal leve op

til mindre strenge krav end god tilstand og dele af indsatsen kan undtages. Der kan dog fortsat være

indsatser knyttet til opnåelse af det lempede miljømål, ligesom vandområder med lempet miljømål fortsat er

omfattet af ikke-forringelsesprincippet.

Anvendes undtagelses- og fravigelsesmulighederne, skal det konkret begrundes. Begrundelsen skal skrives i

vandområdeplanen, hvor der skal redegøres for anvendelsen af undtagelserne, således at Kommissionen kan

vurdere, hvorvidt betingelserne for at anvende undtagelserne er opfyldt. Undtagelser kan ikke fritage for

forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning, fx habitatdirektivet og nitratdirektivet.

[…]

Bilag B7. Indsatsbehov fordelt på delvandoplande

8. december 2015

Nedenfor præsenteres et kort over forskellen på det eksisterende reguleringstryk og

reguleringstrykket efter indfasning af målrettet regulering på delvandoplandsniveau.

[…]

Ved ophævelsen af normreduktionen, krav om randzoner, 60.000 ha efterafgrøder samt ændret praksis for

forbud mod jordbearbejdning opstår en mertilførsel til kystvandmiljøet.

[…]

C. Oplæg til vækstplan for akvakultursektoren, herunder

prioritering af supplerende kvælstofkvoter til akvakultur

8. december 2015

Det fremgår af VKO’s 16-punktsplan,

at der skal udarbejdes en vækstplan for akvakultursektoren.

[…]

Vækst og strukturudvikling i den danske akvakultursektor er især begrænset af det øvre loft på udledning af

kvælstof, som følger af de foreliggende vandplaner og udkastet til vandområdeplanerne, på henholdsvis 650

ton N fra dambrug og 340 ton N fra havbrug inden for vandområdeplanerne.

[…]

[…]

Forhandlinger om Fødevare- og Landbrugspakken

19. december 2015

[…]

Forhandlingerne om Fødevare- og Landbrugspakken forventes at kunne afsluttes

med en politisk aftale 20. december. Nedenfor gives en kort status for

forhandlinger med henblik på, at det afsluttende forløb kan aftales.

[…]

UDKAST

18. december 2015, kl 18

Aftale om Fødevare- og landbrugspakke

[…]

Beslutningsforslag nr.

B 39

Folketinget 2014-15

Fremsat den 2. december 2014 af Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), René Christensen (DF), Pia Adelsteen (DF),

Daniel Rugholm (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en fødevare- og landbrugspakke

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at

fremsætte lovforslag, der gennemfører en fødevare- og

landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og

landbrugssektor i vækst i balance med miljøet med 16

initiativer fordelt

på 4 områder: 1) Øget råvaregrundlag 2) Ny og

målrettet

regulering 3) Styrket konkurrenceevne 4) Bedre adgang

til finansiering.

Bemærkninger til forslaget

Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men

også under stigende pres fra voksende global

konkurrence. Ikke

kun fra fjerne vækstøkonomier, men især fra vores

nabolande i EU.

I takt med at den globale konkurrence bliver hårdere og

hårdere, er der brug for en offensiv indsats, så

Danmark fortsat er et attraktivt sted at drive landbrug

og fødevarevirksomhed.

Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014

lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den

generelle regulering af landbruget.

Forslagsstillerne havde gerne set en mere ambitiøs

aftale.

Derfor ønsker forslagsstillerne hurtigst muligt at gøre

fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til

at øge eksporten,

skabe mere vækst og beskæftigelse

–

i samspil med

natur og miljø

–

med 16 konkrete initiativer fordelt på

4 områder.

Øget råvaregrundlag

1. Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af

reducerede gødskningsnormer

Der iværksættes hurtigst muligt et omfattende

måleprogram for at tilvejebringe det nødvendige

vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle

relevante vandoplande og delvandoplande til brug for

fuld implementering af den målrettede arealregulering

fra 2016. Målinger og indsats startes, hvor risikoen

vurderes størst. Måleresultaterne bruges således til at

sikre et fortsat overblik over udvaskningen til de

danske kystområder.

Samtidig skal der påbegyndes en gradvis udfasning af

reducerede

gødskningsnormer i tre faser, så de reducerede

gødskningsnormer på ca. 15-20 pct. begrænses med en

tredjedel om året i 2015, 2016 og 2017, så det med

virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den

landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under

hensyntagen til forpligtelserne i nitratdirektivet.

Landmændene skal fortsat udarbejde

gødningsregnskaber.

Disse skal dokumentere kvælstofudnyttelsen i

husdyrgødningen på baggrund af de kendte normer for

de enkelte afgrøder.

2. Harmonikrav for slagtesvin hæves

Harmonikrav for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til

1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

Ny og målrettet regulering

3. Handlingsplan for ny og målrettet regulering

Der udarbejdes en ambitiøs handlingsplan for, hvornår

og hvordan den målrettede regulering på arealer med

høj udledning

gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som

planlagt i 2015, 2016 og 2017, jf. pkt. 1.

4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes

Det generelle randzonekrav afskaffes. Randzoner kan

dog stadig bruges i en målrettet regulering gennem

aftaler med den enkelte lodsejer. De ekstra 60.000 ha

efterafgrøder fra Aftale om Vækstplan for Fødevarer

afskaffes i 2017.

5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles

Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles

ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på

antallet af dyreenheder. Derudover indføres et simpelt

anmeldesystem for de husdyrbrug, der falder uden for

IE-direktivet, som erstatter kravet om godkendelse.

Husdyrlovens specifikke depositionskrav

for ammoniakfølsom natur ændres, så den kun

gælder for udvalgte, særlig værdifulde

bevaringsværdige naturområder, og der skal udarbejdes

særlige forvaltningsplaner for disse områder.

6. Fejlklassifikation af vandløb rettes

Der skal rettes op på den omfattende fejludpegning og -

karakterisering af vandløb i vandplanerne. For at undgå

forsumpning af landbrugsarealer og private grunde

langs vandløb skal smalle, gravede vandløb, der har et

rent afvandingsformå, samt flade vandløb tages helt ud

af både første og anden generations vandplaner. Dette

ses i sammenhæng med de øgede regnmængder.

7. Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november

Den danske særregel om, at landmænd ikke må

foretage

jordbearbejdning inden 1. november, ophæves.

8. Fra kontrollant til konsulent

Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og

Landbrugskommissionens anbefaling om kontrol

baseret på dialog, ansvar og tillid.

Styrket konkurrenceevne

9. Konkurrencegaranti til landbruget

Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der

betyder, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til

landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets

konkurrenceevne og reserveres til bl.a. at gennemføre

den nye målrettede kvælstofregulering samt udvikle

teknologien til at gennemføre den

nye emissionsbaserede ammoniakregulering af

staldanlæg.

Midlerne bruges bl.a. til at gennemføre tiltag for at

begrænse udvaskningen på arealer med for høje

udvaskningstal.

Dette kan f.eks. ske ved brug af minivådområder,

efterafgrøder,

randzoner, stenrev m.v.

10. Hurtigere og mere effektiv behandling af

miljøgodkendelser

Der fastsættes et loft på maksimalt 6 måneder, fra

sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet.

Husdyrproducenter,

som har en sag i behandling, oplyses dog om

lovændringer for at give mulighed for eventuel frivillig

opfølgning.

Kommunernes sagsbehandlingstider på

miljøgodkendelser offentliggøres halvårligt.

Anmeldeordningen for fulde stalde justeres, så mindre

tilpasninger af miljøgodkendelser til

husdyrproducenters effektivitetsforbedringer kan

gennemføres uden ny ansøgning om miljøgodkendelse.

11. Indsats mod overimplementering

Indsatsen skal omfatte en analyse af samfundsmæssige

omkostninger ved danske særregler, nabotjek »fra jord

til bord« lovgivning i sammenlignelige lande,

retningslinjer mod overimplementering af EU-regler og

fokus på minimumsimplementering.

Derudover skal der arbejdes for et »scoreboard« på

EU-niveau for implementering af landbrugs- og

fødevareregulering. Nye lovforslag skal indeholde

opgørelse over eventuel overimplementering.

Princippet skal være »følg eller forklar«, hvor dansk

lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med

den mindst restriktive implementering i vores

nabolande. Ved afvigelser skal der forklares,

hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til

eksempelvis fødevaresikkerhed eller særlige natur-

eller miljøforhold i Danmark.

12. Vækstplan for dansk akvakultur

Der skal udarbejdes en vækstplan for dansk akvakultur

frem mod 2020 med en ambitiøs tidsplan for at styrke

akvakulturens

rammevilkår, så væksten, eksporten og beskæftigelsen

kan øges.

13. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af

økologiske fødevarer

Økologireglerne for danske frugtavlere gennemgås

med henblik på at give dem sammenlignelige

dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa.

Der etableres støtteordninger, der fremmer flere dyr på

græs i forbindelse med naturpleje og økologi. Den

markedsdrevne udvikling af økologi

via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende

indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug skal

styrkes.

14. Kødkontrol af små slagtehuse

Staten yder i dag et årligt tilskud over finansloven til

kødkontrol

på de små slagtehuse, der slagter færre end 30.000

»slagtedyreenheder« pr. år. Dette loft hæves til 35.000

enheder.

Bedre adgang til finansiering

15. Etableringslån for unge landmænd og fiskere

De risikovillige »Etableringslån til landbrug« udvides

til også at omfatte fiskerierhvervet.

16. Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank

Fiskerierhvervets finansieringsmuligheder skal styrkes

ved at give fiskeriet mulighed for at blive inddraget i

Landbrugets

Finansieringsbank, ved at fiskerierhvervet indskyder

kapital i Landbrugets Finansieringsbank.

Skriftlig fremsættelse

Erling Bonnesen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved

at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og

landbrugspakke.

(Beslutningsforslag nr. B 39)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.