Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1628097_0001.png
NOTITS
Landbrug og miljø
J.nr.
Ref. loha
Den 16. december 2015
Målrettet regulering - erhvervsøkonomiske konsekvenser og cases
Regeringen lægger op til, at en ny målrettet regulering indfases over en tre årig
periode fra 2018/19, og som ved fuld indfasning i 2020/21 skal håndtere et samlet
indsatsbehov på ca. 3.800 tons kvælstof.
Den målrettede regulering baseres på tre grundlæggende principper:
Udvaskningsadgangen differentieres geografisk i forhold til målet for
kvælstoftilstanden i de enkelte 90 kystvandområder. Der indregnes
gennemsnitlig robusthed (retention) for kystvandområderne.
Den enkelte bedrift tildeles en udvaskningsadgang i vandmiljøet, opgjort
som kg. kvælstof pr. ha.
Bedrifterne gives fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen
overholdes. Det kan ske ved nærmere fastsatte virkemidler med
dokumenteret effekt på udvaskningen (efterafgrøder, mellemafgrøder,
minivådområder, reduceret gødskning mv).
Principperne betyder, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser for en bedrift vil
afhænge af størrelsen af udledningsretten i det pågældende kystvandområde samt
den praktiske mulighed for anvendelse af bestemte virkemidler på netop hans
bedrift.
Københavns Universitet, IFRO, har beregnet de erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved målrettet regulering for de enkelte kystvandområder, baseret på
indsatsbehovet i de enkelte kystvandområder og under forudsætning af, at
bedrifterne vælger de mest omkostningseffektive virkemidler, som vurderes at
være mulige i kystvandområdet – bla. i lyset af gældende krav om efterafgrøder og
MFO-krav.
Beregningen fra IFRO viser, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
fuld indfasning af målrettet regulering i 2020/21 samlet set vil være på ca. 283
mio. kr. årligt.
IFRO har tidligere beregnet de erhvervsøkonomiske gevinster ved udfasning af de
nuværende generelt reducerede kvælstofnormer. Disse udgør på landsplan ca. 1,5
mia. kr. årligt. Hertil kommer gevinster ved ophævelse af randzonelov på ca. 68
mio. kr.
Det skal bemærkes, at en række af virkemidlerne allerede i dag kan anvendes som
alternativ til efterafgrøder og at ekstra efterafgrøder kan veksles til en højere
kvælstofnorm. Muligheden for at veksle til højere norm anvendes dog kun meget
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om notat der viser hvordan målrettet regulering vil ramme de 90 vandoplande, til miljø- og fødevareministeren
1628097_0002.png
begrænset, da omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og kvælstofnorm er sat på
et niveau, som udgør et begrænset incitament.
Nedenstående illustrerer med tre simple cases, hvordan udledningsadgangen i tre
forskellige kystvandområder kunne håndteres af en bedrift for at opnå optimal
gødningsanvendelse og hvilke erhvervsøkonomiske konsekvenser dette i givet fald
kan forventes at have. I tre cases tages der udgangspunkt i en bedrift med et areal
på 100 ha. og med et gennemsnitligt valg af afgrøder. Anvendelsen af virkemidler i
de enkelte cases følger den fordeling, som IFRO har lagt til grund i sine
beregninger.
Case A:
Indsatsbehov: Intet supplerende indsatsbehov ved målrettet regulering
Sandsynligt valg af virkemidler: ingen (ikke behov)
Omkostninger til virkemidler: 0 kr.
Nettogevinst (v. lempelser og målrettet regulering): 59.900 kr.
Case B:
Indsatsbehov: 83 pct. af nuværende reguleringsniveau før lempelser
Sandsynligt valg af virkemidler: 9 ha. efterafgrøder, 8 ha. mellemafgrøder, 5 ha.
tidlig såning, 7% normreduktion på 94 ha, og 10% normreduktion på 1 ha.
Omkostninger til virkemidler: 10.064 kr.
Nettogevinst (v. lempelser og målrettet regulering): 49.500 kr.
Case C:
Indsatsbehov: 100 pct. af nuværende reguleringsniveau før lempelser
Sandsynligt valg af virkemidler: 14 ha. mellemafgrøder, 10 ha. tidlig såning, 2 ha
brak (ikke permanent) 5 ha. permanent udtagning og 7% normreduktion på 93 ha.
Omkostninger til virkemidler: 35.438. kr.
Nettogevinst (v. lempelser og målrettet regulering): 24.100. kr.
Det er i de tre cases forudsat, at bedrifterne vælger de virkemidler, som IFRO har
beregnet som de mest omkostningseffektive og at disse kan realiseres med
beregnede standardomkostninger. Der er anvendt beregnede standardgevinster pr.
ha. ved udfasning af reducerede normer. Tallene kan ændre sig lidt, afhængig af
placeringen af kollektive virkemidler.
Beregningerne er foretaget på et meget overordnet niveau, og kan derfor ikke
forudse forskelle mellem eksempelvis plante-, kvæg- eller svinebedrifter. Endeligt
er beregningen ikke foretaget på en egentlig reguleringsmodel for målrettet
regulering, men alene ud fra en enkel metode med placering af virkemidler
Det forudsættes, at der kan indføres en kompensationsordning for målrettet
regulering og at en ordning er etableret, inden målrettet regulering træder i kraft
fra 2018/19. De erhvervsøkonomiske gevinster ved en kompensationsordning er
ikke indregnet i ovenstående cases.
2