Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 715 (MOF alm. del) stillet 11.april 2016 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 715
”Foreligger der muligheder for at dispensere for pesticidafgiften på 107 kr. pr. kg. aktivt stof i forhold
til stofferne kaliumkarbonat og kaolin, som ikke er giftigt og tilladt i økologisk frugtproduktion, for at
bringe driftsomkostningerne ned og fjerne en bagside ved de pesticidafgifter, som ikke har formålet at
lægge afgifter på ikke skadelige sprøjtemidler? Foreligger der andre muligheder for at løse problemet i
2016, så de økologiske frugtavlere kan opnå driftsbesparelser og en mere lige konkurrence med
udenlandske økologiske frugtavlere (jf. ”Benspænd for økologisk frugtproduktion”, Økologi og Erhverv
den 8. april 2016)?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som oplyser følgende:
”Der er ikke i lov om afgift af bekæmpelsesmidler hjemmel til at dispensere fra afgiften på de 50 kr. pr.
kilogram eller liter aktivstof. Det skal samtidig oplyses, at afgiften er sammensat af en basisafgift på 50
kr. pr. kg. aktivstof samt en afgift på 107 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel, der
afspejler midlets miljø- og sundhedsbelastning.”
Afgiften skal evalueres i 2017 og et af de mulige elementer i evalueringen er, hvorvidt basisafgiften pr.
kg/l aktivstof er for høj på visse produkter, som udspredes i store mængder aktivstof pr hektar, og som
anses for mindre belastende.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk