Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 711 (MOF alm. del) stillet 11. april 2016 efter
ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 711
Hvad kan ministeren oplyse om kræftrisikoen ved hhv. 25 mg, 50 mg og 100 mg nitrat i drikkevandet?
Svar
Der er fastsat en dansk grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter, som er på linje med krav i
WHO fra 2011. Grænseværdien er baseret på methæmoglobinæmi hos spædbørn (blue baby
syndrome), som er set i befolkningsundersøgelser som følge af kortvarig udsættelse for nitrat. Der er
ifølge WHO set methæmoglobinæmi hos spædbørn ved nitratindhold på 44.3–88.6 mg/liter i
drikkevandet, dog har senere undersøgelser ændret dette til koncentrationer over 100 mg nitrat /liter,
hvor børnene også havde maveinfektion. Der er ikke fundet beskrivelser af sundhedsmæssige
påvirkninger ved en koncentration på 25 mg/liter. Det totale gennemsnitlige indtag hos mennesker af
nitrat via drikkevandet og en almindelig kost er mellem 58 og 218 mg/dag. (FAO WHO, 2005).
En grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter vil beskytte spædbørn, der får sutteflaske mod
methæmoglobinæmi og dermed også andre befolkningsgrupper for denne påvirkning af helbredet. Det
er samtidig vigtigt, at drikkevandet ikke er forurenet med bakterier, da dette kan medvirke til
fremkaldelsen af methæmoglobinæmi.
Såfremt der anvendes drikkevand hvor grænseværdien for nitrat er overskredet, anbefaler WHO, at
forekomst af methæmoglobinæmi skal overvåges ved koncentrationer på 50 -100 mg/liter, og at man
ikke bruger vand til flaske spædbørn, når nitratindholdet i drikkevandet er over 100 mg/liter.
Det er således ikke kræft, der udgør den største risiko ved udsættelse for nitrat i drikkevandet.
Mistanken omkring kræftrisiko af nitrat i drikkevandet skyldes, at nitrat kan omdannes til nitrit, som i
ekstremt høje doser kan medføre kræft. Rent teoretisk kan der derfor være en kræftrisiko ved nitrat i
drikkevandet, idet forsøgsdyr har dannet kræftfremkaldende nitroso-forbindelser, når de fik høje
1
doser af både nitrit og nitroserbare kemiske stoffer på samme tid . Der er således her en sammenhæng
mellem et højt indtag af nitrat og/eller nitrit og nitroserbare forbindelser, men ved langt højere doser
end 100 mg/liter.
Reference: WHO, 2011.
1
Ved nitroserbare stoffer forstås stoffer, som kan danne nitroso-forbindelser, f.eks. N-nitrosaminer.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk