Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. NST- 401-01917
Den 6. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 707 (MOF alm. del) stillet 11. april 2016
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 707
Ministeren bedes fremsende dokumentation for, at kvælstofkoncentrationerne i det yngste grundvand
generelt har været faldende frem til vedtagelsen af fødevare- og landbrugspakken?
Svar
GEUS har i to omgange indenfor det sidste år vurderet den tidslige udvikling i grundvandets indhold
af nitrat, og vurderingerne er dokumenteret i følgende rapporter:
- ”Grundvandsovervågning
1989-2014”
-
”Faglig vurdering af nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved udfasning af
normreduktionen for kvælstof i 2016-2018”
I ”Grundvandsovervågning
1989-2014”
skriver GEUS på side 61: ”Det
ses tydeligt, at
koncentrationsfordelingen af nitrat i iltholdigt grundvand i den første periode (1940-1970) ligger på
et lavt niveau, mens den i periode 2 (1970-1987) ligger på et relativt højt niveau.
Nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i periode 3 (1987-1998) har en faldende tendens i
forhold til den forudgående periode 2 (1970-87). I sidste og 4. periode (1998-2014) er der en tendens
til stagnation i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand”.
I
”Faglig vurdering af nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved udfasning af normreduktionen for
kvælstof i 2016-2018”
skriver GEUS på side 10:”
Der iagttages en stigning i grundvandets
nitratindhold fra 1944 til ca. 1975, dernæst en stagnation omkring 1975-1985, et tydeligt fald i
koncentrationerne fra ca. 1985-1998 og til sidst et spring i nitratindhold og et faldende niveau frem
til 2012. Springet og stigningen i nitratindholdet fra 1998 til 1999 vurderes at hænge sammen med
udbygningen af stationsnettet i grundvandsovervågningen, og det forhold at iltet grundvand med en
alder mindre end 10 år ikke moniteres på alle grundvandsovervågningslokaliteter […]”.
Divergensen mellem de to vurderinger i perioden fra 1998/1999 frem til nu skyldes, at datagrundlaget
er forskelligt. Begge vurderinger bygger på data fra det nationale grundvandsovervågningsprogram. I
den første undersøgelse indgår 6.423 nitratanalyser fra boringer, hvor der foreligger en aldersdatering.
I den anden undersøgelser har GEUS benyttet de 5.506 nitratanalyser indenfor de 6.423 analyser, hvor
der er mere end 8 nitratanalyser, for at ”sikre
en høj datakvalitet og en nogenlunde ensartet
repræsentativitet af de enkelte indtag i tidsserieanalysen […]”
(side 4 i rapporten).
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk