Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. EMSDA
Den 28. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 698 (MOF alm. del) stillet d. 8. april 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 698
”Ministeren bedes redegøre for drøftelserne med Kommissionen om forudsætningen, at 48
kystvandområder forventes at komme i god tilstand i 2021, hvis andre lande leverer deres andel, jf.
side 19 i "Juridisk vurdering af en ændring af gødskningsnormerne" (MOF alm. del - bilag 348). Hvilke
andre lande forudsættes at skulle levere deres andel? Har ministeren og/eller Miljø- og
Fødevareministeriet kontaktet disse lande og drøftet denne forudsætning i den politiske aftale om
Fødevare- og landbrugspakken?”
Svar
Kommissionen er af Miljø- og Fødevareministeriet blevet oplyst om modellerne bag beregningen af
den danske andel af den samlede miljøpåvirkning samt forudsætningerne for, at belastningen af 48
kystvandområder i 2021 forventes nedbragt til et niveau som understøtter, at der kan opnås god
tilstand, hvis andre lande leverer deres andel. For korrespondancen mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Kommissionen vedrørende Fødevare- og landbrugspakken generelt henvises til
besvarelsen af spørgsmål nr. 91 til L 68.
Idet vores nabolande er forpligtet på samme måde som Danmark i forlængelse af
Vandrammedirektivet til at levere den nødvendige indsats for at bringe deres kystvande i god tilstand,
forventes det, at de også leverer det nødvendige bidrag.
Esben Lunde Larsen
/
Emil Skøtt Dalsgaard
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk