Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
Ref. LAND
28. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 695 (MOF alm. del) stillet 8. april 2016 efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 695
”Hvornår forventer ministeren, at drøftelserne med Kommissionen om aftalen om en Fødevare- og
landbrugspakke er tilendebragt, jf. side 7 i ’Juridisk vurdering af en ændring af gødskningsnormerne’
(MOF alm. del – bilag 348)”
Svar
Kommissionen skal ikke godkende aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, men kan reagere, hvis
det vurderes, at Danmark ikke overholder sine EU-retlige forpligtelser.
Konkret er der i øjeblikket en dialog med Kommissionen om fornyelse af den danske undtagelse fra
nitratdirektivet for kvægbrug. Herudover arbejdes der på et nyt nitrathandlingsprogram, hvorved
Kommissionen indirekte kommer til at tage stilling til ændringen af gødskningsnormerne.
Esben Lunde Larsen
/
Line Andersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk