Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1630688_0001.png
Transport- og Bygningsministeriet
Togkontoret
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Direktions-
sekretariatet
DSB fremsender hermed et notat, der redegør for status for de forskellige
miljøtiltag på ME lokomotiver og MR togsæt.
1. Dokumentation af effekter
DSB arbejder målrettet med at kunne dokumentere effekterne af de forskellige
tekniske tiltag, før der evt. træffes beslutning om gennemførelse af tilagene på alle
ME lokomotiver.
Der arbejdes med følgende dokumentation:
ƒ
ƒ
Oplysninger fra leverandøren af den tekniske løsning
Målinger direkte på ME lokomotivet gennemført af Teknologisk Institut.
Tilsvarende målinger er gennemført før og efter monteringen af emissionskittet
og gennemføres igen i uge 9 i 2016 ifm. montering af katalysatoren
Målinger af antal ultrafine partikler inde i dobbeltdækkervognene under kørsel
Gennemføres løbende af DSB og af ekstern part, hvis der opstår behov
15. december 2015
Telegade 2 B 2, 1
2630 Taastrup
www.dsb.dk
ƒ
ME 1503 er udvalgt som prototype således at alle tiltag gennemføres på dette
lokomotiv med målinger mellem hvert tiltag. Hermed reduceres usikkerheden, da
eventuelle forskelle lokomotiverne i mellem fjernes.
For alle tiltag gennemføre DSB målinger af antal ultrafine partikler inde i
dobbeltdækkervognene under kørsel. Derudover gennemføres der målinger af den
direkte udledning på et ME lokomotiv. Disse målinger er komplicerede at
gennemføre og gennemføres af Teknologisk Institut.
Der er tale om et relativt begrænset antal målinger. Effekterne er dermed behæftet
med en vis usikkerhed, men giver en indikation af, om tiltaget virker efter hensigten
samt størrelsen af effekten.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 691: Spm. om, hvor meget luftforurening DSB’s ældre ME lokomotiver årligt bidrager med m.v., til transport- og bygningsministeren
1630688_0002.png
2.
Status på de enkelte tiltag på ME og dobbeltdækkervogne
Katalysator
DSB har gennem 2015 testet katalysatoren på ME 1503. Resultaterne er positive
både vedrørende de tekniske målinger direkte på lokomotivet og vedrørende
ultrafine partikler inde i dobbeltdækkervognene.
Rammen, der holder kassetterne, som er de aktive elementer på katalysatoren, har
vist sig ikke at kunne holde til belastningen i udstødningen. Tilsvarende skade skete
på den første version af katalysatoren. Denne blev udskiftet af leverandøren på
garantien. Efter den seneste skade afventes en ramme i rustfrit stål.
DSB har derudover bestilt to katalysatorer, hvor rammen også er i rustfrit stål som
forventes at kunne holde til belastningen. Levering og montering forventes at ske i
Q2 2016.
Spoiler på ME lokomotivet
DB er ved at udvikle en spoiler for DSB. Formålet med spoileren er at løfte
udstødningen så meget, at den blæser hen over dobbeltdækkervognene fremfor at
blive trukket ned langs vognene og dermed blive trukket ind i vognene gennem
luftindsugningen.
Prototype på spoileren leveres Q1 2016.
Ved prøvekørsler med prototypen gennemfører DSB målinger af antal ultrafine
partikler inde i dobbeltdækkervognene.
Motoropgradering
Motoropgraderingen omfatter 3 elementer:
ƒ
ƒ
ƒ
Elektronisk indsprøjtning
Nye stempelhoveder, stempelringe og foringer
Start/stop fra førerrummene
DSB er i kontraktforhandlinger med det canadadiske firma EMD. DSB forventer
snarest at indgå kontrakt med levering af første prototype på
stempelringer/foringer i foråret 2016.
Måleresultater for cylinder/foring forventes at være klar i tredje kvartal 2016 og
fuld motoropgradering i fjerde kvartal 2016.
For alle løsningerne forventer DSB at montere dem på et ME lokomotiv for at
afklare tekniske -, økonomiske - og sikkerhedsmæssige aspekter samt for at kunne
dokumenterer de miljømæssige gevinster.
Side 2/3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 691: Spm. om, hvor meget luftforurening DSB’s ældre ME lokomotiver årligt bidrager med m.v., til transport- og bygningsministeren
1630688_0003.png
EMD forventer betydelige reduktioner af emissionerne fra ME, mens effekten i
forhold til ultrafine partikler ikke kendes, idet leverandøren ikke arbejder med dette
som målepunkt i udviklingen af de forskellige løsninger.
Indsugningen i dobbeltdækkervognene
DSB afsluttede i august 2014 en udskiftning af filtrene i indsugningen på
dobbeltdækkervognene til et filter med større tæthed end det oprindelige.
Udskiftningen medførte en reduktion i antal ultrafine partikler på 40%.
DSB følger fortsat markedet med henblik på løsninger, som kan skabe yderligere
reduktioner, men har ikke konkrete bud på nuværende tidspunkt.
3. Status vedrørende MR togsæt
Målinger af antal ultrafine partikler i passagerafsnittene i MR togsættet viser et ikke
tilfredsstillende niveau.
DSB har konstateret utætheder ved bundpladerne inde i togsættet, og har derfor
gennemført en udskiftning af tætningslisterne i alle driftsklare togsæt.
Derudover har DSB i samarbejde med Purefi A/S og Force Institut fået støtte af
Miljøstyrelsen til udvikling af en løsning til rensning af udstødningen på MR
togsættet. Projektet forventes at have udviklet en prototype med udgangen af
2016.
Der vil blive målt på effekterne af tiltagene, når de er afsluttet.
Side 3/3