MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/10-15 fra Aage Boel m.fl. Ørbæk, om placering af biogasanlæg, jf. MOF alm. del - bilag 45 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2015 - 9434

Ref. etin

Den 9. december 2015

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 21. oktober 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 68 (alm.del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra udvalgsformand René Christensen (DF).

Spørgsmål nr. 68 (alm.del):

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/10-15 fra Aage Boel m.fl.

Ørbæk, om placering af biogasanlæg, jf. MOF alm. del - bilag 45.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil

jeg kan henholde mig:

”Forud for en miljøgodkendelse af en virksomhed, og dermed også et biogasanlæg,

skal andre tilladelser være på plads. For det første skal placeringen af anlægget

være i overensstemmelse med kommunens fysiske planlægning for det ønskede

område. En ny virksomhed eller en virksomhed, der væsentligt ændrer sin

produktion, skal have sine miljøpåvirkninger og alternativer for at mindske disse

vurderet. Dette sker igennem en VVM-redegørelse eller VVM-screening. På

baggrund af denne giver myndigheden en miljøgodkendelse med krav, der skal

sikre, at de potentielle væsentlige miljøpåvirkninger bliver fjernet eller reduceret

mest muligt.

Biogasrejseholdet i Erhvervsstyrelsen har i deres rådgivning af kommuner anvendt

nogle generelle anbefalinger til, hvilken afstand til en bolig eller boligområde, der

skønnes at være nødvendig i forhold til, at der ikke vil være væsentlige lugtgener

eller transportgener fra biogasanlægget i forhold til omgivelserne.

Lugt fra biogasprocessen afhænger af indretningen af anlægget, og lugtgener

afhænger i høj grad af, hvordan biogasanlægget drives. Det er Miljøstyrelsens

erfaring, at der sjældent opleves lugtgener fra veldrevne biogasanlæg, altså når

anlægget drives hensigtsmæssigt og har effektiv luftrensning.

Et biogasanlæg skal have en miljøgodkendelse, og i denne fastsættes de krav, der

skal opfyldes, for at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre mennesker

og miljø væsentlig forurening eller væsentlige gener, herunder både i forhold til

lugt, støj og risiko. Krav fastsættes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens

vejledninger.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/10-15 fra Aage Boel m.fl. Ørbæk, om placering af biogasanlæg, jf. MOF alm. del - bilag 45 (omtrykt), til miljø- og fødevareministeren

Det er myndighedens konkrete vurdering af det enkelte biogasanlæg, der afgør,

hvilke krav der skal stilles. Den konkrete vurdering tager hensyn til

konklusionerne fra VVM-redegørelsen og de særlige lokale forhold, der skal tages

hensyn til.

Når det drejer som om lugt, vil principperne i Miljøstyrelsens Lugtvejledning ligge

til grund for myndighedens vurdering. For andre luftemissioner fra

biogasanlægget vil Miljøstyrelsens Luftvejledning ligge til grund. For støj vil

Miljøstyrelsens Støjvejledning være grundlaget for den konkrete vurdering. Disse

vejledninger bruges som rettesnor for de vurderinger, myndigheden gennemfører,

både i forbindelse med en VVM-screening eller en VVM-redegørelse, og når den

fastsætter vilkår for virksomhedens drift i en miljøgodkendelse.

De vejledende afstande for biogasanlæg er netop vejledende og ikke faste krav, da

dette også beror på en individuel og samlet vurdering af selve anlægget og

omgivelserne. Det er kommunen som myndighed, der foretager den konkrete

lokale vurdering af de nødvendige afstandskrav, som kan variere fra sag til sag.

Aage Boel m.fl. henviser til regler for vindmøller, hvor der er en minimumsafstand

til beboelse på fire gange møllens højde. Dette krav er fastsat ud fra hensynet til

møllernes visuelle effekt. Støj fra vindmøller reguleres ikke efter faste

afstandskrav, men ud fra beregninger af, om de vejledende støjgrænser kan

overholdes for de konkrete møller.

Bindende afstandskrav til minkfarme, som Aage Boel m.fl. ligeledes henviser til,

sidestiller minkfarme med andre husdyrbrug. For husdyrbrug gælder både nogle

faste afstandskrav og de såkaldte geneafstande, som ved hjælp af lugtmodeller

beregnes på grundlag af fastsatte genekriterier for lugt. Det, at der findes et fagligt

grundlag for at kunne udføre modelberegninger af lugtemissionen fra husdyrbrug

er af stor betydning for fastsættelse af afstande til naboer. De faste afstandskrav

har fortrinsvis betydning, når det gælder gener fra små husdyrbrug, herunder også

mink. Som minimum skal der være 50 meter til nabobeboelser. For nogle typer

dyrehold (kødædende pelsdyr og hunde) er der fastsat afstandskrav på op til 400

meter, fordi disse dyretyper erfaringsmæssigt giver større gener, hovedsagelig i

form af henholdsvis lugt og støj. For de større husdyrbrug beregnes i hvert tilfælde

en geneafstand i forbindelse med den digitale ansøgning om miljøgodkendelse på

husdyrgodkendelse.dk.

For biogasanlæg er der ikke et tilsvarende grundlag tilstede. Biogasanlæg varierer i

størrelse og faste afstande kan ikke alene garantere overholdelse af vejledende

grænseværdier for både luft, lugt og støj som sikrer mennesker og miljø mod

væsentlig forurening eller væsentlige gener.”

Jeg er enig i, at biogasanlæg skal have et godt rygte, for det er forudsætningen for,

at vi i Danmark kan udnytte den miljømæssige og erhvervsøkonomiske gevinst,

der er ved at omsætte affald til energi.

Jeg er enig i Miljøstyrelsens vurdering af, at der ikke er den nødvendige baggrund

for at fastsætte bindende og faste afstandskrav, da disse ikke alene kan sikre

hensynet til mennesker og miljø. Herudover er der tilstrækkelig vejledning på

dette område, så kommunerne har den nødvendige basis for at gennemføre en

konkret og korrekt vurdering og sikre, at nye biogasanlæg bliver placeret og drevet

med så få genevirkninger og påvirkninger af mennesker og miljø som muligt.

Jeg vil gerne understrege, at kommunerne har ansvaret for både den fysiske

planlægning samt godkendelse og tilsyn med biogasanlæggene. Det er kommunens

opgave som rette myndighed at foretage den konkrete vurdering i forhold til

placering og fastsætte grænseværdier for luft, lugt, støj i hvert enkelt tilfælde under

hensyntagen til de lokale forhold.

Eva Kjer Hansen

/ Espen Tind-Nordberg