Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
København, 18. november 2015
Sagsnr.: 2015-9419
Dok.nr.:
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 67 (MOF alm. del)
stillet den 20. oktober efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 67:
”Hvad kan ministeren oplyse om følgende spørgsmål vedr. Bekendtgørelse nr.
460 og vejledningen om "reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning
og natur:
• Hvordan sikres, at bekendtgørelsen efterleves for så vidt angår rydning af
opvækst med minimum 5 års interval, ikke mindst på hedearealer etableret efter
vedtagelsen af Lov nr. 434 om drift af landbrugsjord i juni 2004?
• Kan der være fortolkningsproblemer i vejledningens afsnit 4.2.1 Særligt om
rydningspligt og beskyttet natur, hvoraf det fremgår, at "opvækst af buske og
træer som eg, birk, bævreasp, gyvel, ene og selvsåede nåletræer mv. skal
ryddes fra hedearealet"?
• I hvilket omfang er udmøntningen af bestemmelserne gældende for heder
beliggende udenfor Natura 2000 områderne (og derfor ikke omfattet af Natura
2000 handlingsplaner)?
• Hvor stort et hedeareal er der blevet gennemført rydning på hidtil?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Vedrørende spørgsmål om efterlevelse af bekendtgørelsens krav om
rydningspligt: Rydningspligten, som den følger af § 5 i lov om drift af
landbrugsjorder, forpligter ejer og bruger til at holde arealer fri for uønsket
opvækst af træer og buske. Efter bekendtgørelse om jordressourcens
anvendelse til dyrkning og natur skal de omfattede arealer vedligeholdes f.eks.
ved slåning, slæt eller afgræsning efter behov, idet opvækst af træer og buske
ikke må være mere end fem år gamle. Hedevegetation i form af dværgbuske er
dog undtaget dette krav.
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk