MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6/4-16 om initiativer til at reducere luftforureningen i Danmark , til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

Deltagere:

Miljø- og fødevareudvalget

Praktik:

Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30,

Christiansborg, S-092

Talens formål:

Besvarelse af samrådsspørgsmål AO om

reduktion af luftforureningen i Danmark fra danske kilder.

Kontaktpersoner:

Kontorchef Marie Louise Flach de

Neergaard, Departementet, Fødevarer & Forbruger-kontoret.

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

Spørgsmål AO

”Hvad agter regeringen at foretage sig for at

reducere luftforureningen i Danmark fra danske

kilder og dermed omkostningerne heraf for

sundheden, naturen og økonomien, herunder

helbredsomkostningerne i Danmark fra dansk

landbrug (2,8 mia. kr./år), brændeovne i

Danmark (2,5 mia. kr./år) og transporten på de

danske veje (1,2 mia. kr./år), samt skaderne som

den danske luftforurening påfører udlandet (31

mia. kr./år) jf. årsrapporten fra Det

Miljøøkonomiske Råd 1. marts 2016?”

Svar

(Det talte ord gælder)

Tak for spørgsmålet om reduktion af

luftforureningen i Danmark fra danske kilder.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6/4-16 om initiativer til at reducere luftforureningen i Danmark , til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

1. Udviklingen i luftforureningen

Lad mig først starte med at understege, at den

historiske indsats for at reducere luftforurening

og forbedre luftkvalitet er i høj grad en

succeshistorie.

Det er lykkedes at reducere forureningen både i

Danmark og i EU betragteligt, så luftkvaliteten i

Danmark er betydeligt bedre i dag end for 10 eller

20 år siden, og udviklingen fortsætter i en positiv

retning.

Alle målinger og opgørelser viser hvert år stadige

forbedringer.

Danmark overholder sine forpligtelser til at

reducere den grænseoverskridende

luftforurening og bortset fra ét forureningsstof på

én målestation, kvælstofdioxid (NO2) på HC

Andersens Boulevard, så overholder vi alle EU’s

grænseværdier for luftforurening.

Dette skal sammenlignes med, at flere lande ikke

kan overholde EU-kravene: 16 EU-lande

overskrider partikelgrænseværdien, 19

overskrider NO2-grænseværdien, og 14 lande

overholder ikke deres 2010-lofter for udledning

af luftforurening.

Luftforurening er grænseoverskridende og

langtransporteret, så det er afgørende at fremme

fælles EU- og international regulering, som

reducerer luftforureningen på tværs af

grænserne. Problemet kan ikke løses i Danmark

alene. Det mest fornuftige er derfor at fokusere

på at få ensartede regler, som gælder for alle EU-

landene, som effektivt samlet forbedrer

luftkvaliteten til gavn for borgerne uden at

underminere danske virksomheders

konkurrenceevne.

Arbejdet med at nedbringe luftforureningen via

EU- og international regulering og håndhævelse

vil jeg vende tilbage til, når jeg besvarer det andet

samrådsspørgsmål, AP.

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

2. Indsatsen i Danmark

I første omgang vil jeg skitsere, hvad regeringen

gør for at reducere luftforureningen fra danske

kilder.

Vi har en række nationale reguleringer af danske

kilder, og lad mig kort gå igennem de centrale

kilder, som spørgeren selv nævner i spørgsmål

AO: nemlig landbrug, transport og brændeovne.

Brændeovne:

Vi har siden 2008 stillet skærpede emissionskrav

til nye brændeovne i Danmark, hvilket har givet

en markant miljøgevinst og samtidig medvirket

til en stor teknologiudvikling blandt de danske

brændeovnsproducenter, som er førende på

verdensplan med at fremstille brændeovne med

et lavt partikeludslip. Denne styrkeposition åbner

nye perspektiver for de danske producenter i de

kommende år, idet alle lande i EU fra 2020 skal

overholde de krav til partikeludledning, som

gælder i Danmark i dag. Emissionskravene til nye

brændeovne gælder også for eksisterende

brændeovne, der ønskes solgt eller videregivet.

På den måde forsvinder de gamle forurenende

ovne ud af markedet, når brændeovne udskiftes.

En ny brændeovn udleder i gennemsnit op mod

80 % færre partikler end en gammel ovn fra før

1990. Dertil kommer en væsentligt bedre

brændeøkonomi. Derfor er det relevant at

fremme udskiftning, for eksempel ved tilskud til

skrotning af gamle ovne - en ordning, som

regeringen satte i gang sidste år. Det skal ske ad

frivillighedens vej og ikke gennem hverken

forbud eller afgifter.

Skrotningsordningen for ældre brændeovne er

blevet taget godt imod af danskerne, og over

11.000 brændeovnsejere har allerede gjort brug af

muligheden. Endvidere har regeringen sammen

med bl.a. SF indført en grøn Bolig-Job-ordning,

hvor der gives fradrag til at forbedre skorstenen

eller skrotte sin brændeovn helt. Dertil kommer

løbende kampagner med fokus på gode

fyringsvaner og fordele ved at skifte en ældre

brændeovn.

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

Alt sammen er med til at bidrage til den fortsatte

reduktion af forurening med partikler fra

brændeovne i Danmark.

Transport:

Transportens forurening reguleres i høj grad i EU

og internationalt ved krav til køretøjer, der

markedsføres i EU og internationale krav til fx

skibsfart, men vi har også national regulering,

hvor dette giver mening.

Vi har miljøzonekrav til busser og lastbiler i de

fem største byer i Danmark, som effektivt har

fremmet brug af partikelfilter på de tunge

køretøjer i hele Danmark.

Dieselpersonbiler, der eftermonteres med

partikelfilter, undgår en årlig partikelafgift på

1.000 kr.

I forhold til den ene overskridelse af EU’s

grænseværdi for NO2, som vi har i København, er

der gennemført en målrettet indsats ved at

eftermontere rensesystemer på 300 Movia-

busser, som kører i centrum af byen. En indsats

med bred opbakning i Folketinget (V, K, S, SF og

RV).

Landbrug:

I forhold til landbrugets udledning af ammoniak,

så er Danmark langt foran de andre EU-lande i

forhold til at reducere ammoniak fra

husdyrproduktionen.

De løsninger til reduktion af

ammoniakfordampning, som vi bruger i

Danmark, for eksempel gylleforsuring, bruges

slet ikke i vores nabolande. For basale tiltag som

forbud imod bredspredning af gylle og

overdækning eller flydelag på gylletanke er

anvendelsen mere udbredt i Danmark end i andre

lande.

Dansk landbrug har således allerede reduceret

ammoniak fra husdyrproduktionen langt ud over,

hvad andre lande gør. Den seneste

emissionsopgørelse for ammoniak viser således,

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

at Danmark har reduceret sine

ammoniakemissioner med 18 % fra 2005 til 2014.

Til sammenligning har EU-landene i gennemsnit

reduceret ammoniakemissionerne med 5 % i

samme periode.

Det kan ikke helt afvises, at fødevare- og

landbrugspakken, der blev indgået politisk aftale

om lige inden jul, kan medføre en øget emission

af ammoniak.

Om det vil være nødvendigt at iværksætte tiltag,

vil bl.a. afhænge af udviklingen i

husdyrproduktionen frem mod 2020.

Dette gælder i øvrigt også for NOx, hvor vi holder

øje med, om den sænkede NOx-afgift vil føre til

mere NOx-forurening. Der kommer inden for

kort tid en ny fremskrivning af NOx-udledninger

frem imod 2020, som vil give os bedre viden om

udviklingen.

Miljøteknologi og eksportfremme:

Jeg vil samtidig også understrege en anden

dimension af den nationale indsats for renere

luft, nemlig den miljøteknologiske udvikling.

For at sikre fortsatte reduktioner har vi brug for

teknologisk udvikling, som kan bidrage til nye,

billigere og mere effektive løsninger. Det

Miljøteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP) er derfor

centralt for at nedbringe fremtidens

luftforurening. Ikke blot i Danmark, men bestemt

også i andre lande, når danske virksomheder

sælger deres løsninger der.

Danmark skal fortsætte med at udvikle nye

teknologier og bruge vores styrkepositioner på

eksportmarkederne, og regeringen vil understøtte

dette.

For eksempel bliver et strategisk samarbejde på

luft med Kina snart iværksat mellem

Miljøstyrelsen og de kinesiske miljømyndigheder.

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (spm. AO)

3. Den videre danske indsats

Samlet set er det min vurdering, at vi i Danmark

har en passende national regulering af

luftforurening, som sikrer, at der ikke sker en

unfair konkurrencepåvirkning af danske

virksomheder, og som sikrer, at

miljøreguleringen er til gavn for danskerne – ikke

til unødig gene.

Regeringen vil fortsætte denne linje.