MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NOx-forurening den 6/4-16, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm

AC/AD)

Deltagere:

Miljø- og fødevareudvalget

Praktik:

Onsdag den 6. april 2016, kl. 15.00-16.00,

Christiansborg

Talens formål:

Besvarelse af samrådsspørgsmål AC og AD

om NOx-udledning fra dieselbiler og kvælstofudledning fra

landbruget.

Kontaktpersoner:

Kontorchef Marie Louise Flach de

Neergaard, Departementet, Fødevarer & Forbruger-kontoret.

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm AC/AD)

Spørgsmål AC

”Hvad er baggrunden for, at regeringen støtter, at

dieselbilerne de næste mange år kan øge

forureningen med kvælstof-ilter (NOx), herunder

sundhedsskadelig NO2, selvom der findes

teknologi, der kan forhindre denne udvikling?”

Spørgsmål AD

”Hvilke kompenserende tiltag vil regeringen

gennemføre, for at forhindre at NOx-

forureningen i byerne og kvælstofbelastningen af

naturen øges, når regeringen samtidigt med

lempelserne i NOx-forureningen fra dieselbiler vil

øge kvælstofforureningen fra landbruget?”

Svar

(Det talte ord gælder)

Tak for de to spørgsmål, som jeg gerne vil besvare

samlet.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NOx-forurening den 6/4-16, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm AC/AD)

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at kravene

om, at nye biler skal testes ved virkelig kørsel, vil

bidrage til et markant fald i dieselbilernes

faktiske forurening og dermed være et afgørende

skridt i den rigtige retning. Regeringen støtter

altså ikke, at bilerne kan øge forureningen.

1. EU-reglerne har fejlet

Dernæst vil jeg give spørgeren ret i, at der findes

teknologi, der kan reducere dieselbilernes NOx-

udledning, så de overholder EU’s grænseværdier

– også ved faktisk kørsel på vejene. Vi har blandt

andet nogle danske virksomheder, som

fremstiller sådanne rensesystemer (f.eks. Haldor

Topsøe og Amminex).

Desværre har EU-reglerne for test og

typegodkendelse været for dårlige, så nogle

bilproducenter har kunnet undgå at anvende

disse, lidt dyrere og komplicerede teknologier.

Hovedfokus i denne sag er derfor at få strammet

op på EU-reglerne så hurtigt som muligt.

På linje med den tidligere regering, har den

siddende regering presset Kommissionen og de

andre medlemsstater for at få opstramninger i

den måde, EU tester nye biler på.

Den tidligere miljø- og fødevareminister var tæt

inde over denne sag, og tog i efteråret 2015,

sammen med Østrig, initiativ til, at sagen blev

drøftet blandt miljøministrene i EU.

2. Forhandlingerne i efteråret 2015

Regeringen har efter fast praksis oversendt

grundnotater om forhandlingerne til dette udvalg

og Europaudvalget i to omgange, og det fremgår

af disse, at regeringen mener, at det er relevant at

arbejde for at få etableret en testmetode, der

sikrer at bilerne ved virkelig kørsel har en

udledning, der afspejler de fastsatte

grænseværdier, og at den nye testmetode skal

implementeres hurtigst muligt med en så lille

margin for afvigelse som muligt.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NOx-forurening den 6/4-16, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm AC/AD)

Med udgangspunkt i regeringens holdning deltog

ministeriets medarbejdere i forhandlingerne og

søgte sammen med særligt Holland at fastholde

et højt miljømæssigt ambitionsniveau.

Selv om det endelige kompromis var mindre

ambitiøst end vores udgangspunkt, så stemte

Danmark ja til forslaget. Ganske enkelt, fordi det

var det bedst mulige resultat, der kunne opnås.

Det var det bedste for miljøet og folkesundheden

omsider at få vedtaget stramninger i stedet for at

udskyde beslutningerne endnu længere.

De nye krav betyder, at nye biler siden årsskiftet

testes ved virkelig kørsel – det som kaldes ”real

driving emissions”.

Bilerne testes både ved bykørsel, landevejskørsel

og på motorvejene.

Vi kommer fra en situation, hvor bilerne kun

skulle testes i et laboratorium, og hvor bilerne

ved faktisk kørsel har forurenet omkring 5-700 %

mere, end laboratorietesten viste.

I en overgangsperiode fra 2017 til 2020 vil dette

blive reduceret til maksimalt 110 %, og fra 2020

vil kun måleudstyrets usikkerhed kunne tillades

som tillæg til grænseværdien.

I første omgang er måleusikkerheden sat til 50 %,

men efter dansk pres er der indbygget en

revisionsklausul i reglerne, hvor Kommissionen

hvert år skal se på måleinstrumenternes

usikkerhed og løbende justere den tilladte

usikkerhedsmargin. Det er min forventning, at

Kommissionen vil tage dette meget seriøst.

Resultatet giver en væsentlig reduktion i NOx-

udledningerne fra nye dieselbiler. Det er derfor

forkert, når spørgeren lægger til grund, at

reglerne vil give lov til øgede udledninger fra

bilerne, og at kravene er en lempelse for

bilproducenterne.

De vil tværtimod bidrage til et markant fald i

dieselbilernes faktiske forurening og dermed

være et afgørende skridt i den rigtige retning. Og i

lyset af den lange og hidtil resultatløse proces i

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NOx-forurening den 6/4-16, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm AC/AD)

EU, var det rigtige at stemme ja til den

stramning, der kunne opnås enighed om.

Alternativt ville man have forsinket en løsning på

problemet, til skade for sundhed og miljø.

3. Brug for yderligere stramning af

typegodkendelsesreglerne

Det næste skridt bliver at rette fokus mod en

styrket kontrol af de biler, der er taget i brug, så

vi er sikre på, at bilerne bliver ved med at

overholde forureningskravene.

Kommissionen har fremlagt deres forslag til

opstramninger i den gældende

typegodkendelsesforordning, og jeg ser frem til

forhandlingerne i EU om forslaget.

Et grundnotat om dette er blevet forelagt

Folketinget af transport- og bygningsministeren

med regeringens foreløbige holdning.

Et af de helt centrale punkter i den danske

holdning er, at vi skal sikre langt større

transparens i typegodkendelsessystemet, så

tilliden til EU’s forureningskrav til biler kan

genetableres.

4. Konsekvenser for Danmark

Hvad er så konsekvensen af dieselbilernes for

høje udledninger af NOx, spørges der om i

spørgsmål AD.

Jeg kan konstatere, at den samlede danske

udledning af NOx falder og har været faldende

igennem de sidste mange år. Den nye regulering

af dieselbilerne, som netop er vedtaget, vil

bidrage til yderligere fald i udledningerne.

Der er således ikke tale om en stigning i

kvælstofbidraget til naturen, som følge af bilernes

NOx-udledning, men om et fald.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om NOx-forurening den 6/4-16, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april 2016 i Miljø- og fødevareudvalget (spm AC/AD)

Danmark er jævnfør Gøteborg-protokollen

forpligtet til at reducere NOx-udledningen med

56 % fra 2005 til 2020.

Justeringen af NOx-afgiften kan betyde, at

udledningen af NOx vil falde lidt langsommere

end hidtil forventet. Der bliver derfor lavet en ny

fremskrivning for NOx her i foråret, så vi kender

en eventuel manko for at nå målet om 56 %

reduktion i 2020. Regeringen vil i så fald tage

stilling til håndteringen af denne.

5. Landbrugets kvælstofudledning

Endelig spørges der også til regeringens planer

for kompenserende tiltag over for øget

kvælstofforurening fra landbruget.

Det kan ikke helt afvises, at fødevare- og

landbrugspakken, som der blev indgået politisk

aftale om lige inden jul, kan medføre en øget

emission af ammoniak.

Om det vil være nødvendigt at iværksætte tiltag,

vil bl.a. afhænge af udviklingen i

husdyrproduktionen frem mod 2020.