Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1626223_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 663 (Alm. del):
I brev af 6. april 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 663:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Ministeriet for børn,
undervisning og ligestilling har været involveret i fødevare- og land-
brugspakken jf. ”Venstre-toppen var dybt involveret i landbrugspakken”
i Berlingske den 31. marts 2016. Ministeren bedes i den sammenhæng
fremlægge dokumentation for al korrespondance og anden kontakt, Mi-
nisteriet for børn, undervisning og ligestilling har haft med andre mini-
sterier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltpersoner vedrørende
elementer af landbrugspakken, herunder dokumenter i regeringens ud-
valg, notater, mails, mødereferater, sms’er, telefonnotater og udleverede
slides fra møder.”
Svar:
Af principielle grunde finder jeg ikke anledning til at besvare spørgsmål
vedrørende regeringsinterne forhold.
For så vidt angår udvalgets ønske om at modtage dokumentation for
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings korrespondance med
andre ministerier mv., herunder dokumenter i regeringens udvalg, be-
mærkes det, at den nuværende regering i lighed med tidligere regeringer
er yderst tilbageholdende med at videregive oplysninger om den interne
beslutningsproces i regeringen.
Miljø- og Fødevareudvalget vil dog modtage de dokumenter og oplys-
ninger, som der er adgang til at blive gjort bekendt med i medfør af de
gældende regler om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger.
Det bemærkes, at anmodningen fra Miljø- og Fødevareudvalget forstås
sådan, at udvalget ønsker at modtage dels aktlister vedrørende al korre-
spondance Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har haft
28-04-2016
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om, i hvilket omfang Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
med andre ministerier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltperso-
ner vedrørende landbrugspakken, dels kopi af referater af møder vedrø-
rende landbrugspakken i regeringens udvalg/ministermøder samt doku-
menter, der har været drøftet eller er blevet udleveret på sådanne møder.
Der tages i besvarelsen udgangspunkt i tidsperioden fra 1. august 2015 til
og med 22. december 2015, hvor aftalen om Fødevare- og landbrugs-
pakken blev indgået. Det lægges til grund, at udvalget ikke ønsker at
modtage aktlister vedrørende henvendelser til Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling fra privatpersoner (borgerhenvendelser).
Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvilke dokumenter
og oplysninger der kan udleveres, indebærer en konkret afvejning af of-
fentlighedens interesser i udlevering over for de hensyn, som begrunder,
at der efter de gældende regler kan meddeles afslag på indsigt i miljøop-
lysninger, herunder navnlig § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985,
hvorefter retten til aktindsigt bl.a. ikke omfatter referater af møder mel-
lem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for
sådanne møder.
Jeg kan oplyse, at der i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra de-
cember 2015 ikke er initiativer på Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings område, hvorfor ministeriet ikke har haft sager med Miljø-
og Fødevareministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet i forbindelse
med pakken. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har dog
enkelte dokumenter og oplysninger om pakken. Udvalget får med dette
svar derfor oversendt de dokumenter og oplysninger, der er adgang til at
blive gjort bekendt med i medfør af lov om aktindsigt i miljøoplysninger,
og som tidligere er udleveret i forbindelse med en aktindsigtsanmodning.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby