MOF, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 662: Spm. om, i hvilket omfang Erhvervs- og Vækstministeriet har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til erhvervs- og vækstministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Bilag 1: Udleverede oplysninger og dokumenter

Sagsnummer Titel

16/02021-1

Ekstrahering

VS Kvælstof Bilag 1:

- materiale

Kvælstofudvalget

til

møde

510.msg

Kvælstofudvalget blev nedsat af den tidligere regering og blev igangsat ultimo april. Udvalget skal komme med

anbefalinger til 1) konsolidering af indsatsbehovet, 2) forslag til målrettet regulering og 3) den gældende imple-

mentering af vand-rammedirektivet.

Udvalget består af Finansministeriet (formand), Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Bilag 2:

Virkemidler og målretning - udkast

Kvælstofreduktioner opnås ved brug af såkaldte virkemidler. Som forberedelse til den kommende vandplansperi-

ode har Aarhus Universitet udarbejdet et virkemiddelkatalog med en vurdering af omkostningseffektivitet ved en

lang række virkemidler. For de fleste virkemidler er effekten veldokumenteret, mens der for andre virkemidler

endnu ikke er sikker viden om effekt. Sidstnævnte gælder særlig for virkemidler uden for dyrkningsfladen.

den, i randen af dyrkningsfladen, udenfor dyrkningsfladen (mellem marken og fjorden) eller i det marine miljø.

Virkemidler, som anvendes i dag, fremgår af tabel 1.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 662: Spm. om, i hvilket omfang Erhvervs- og Vækstministeriet har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til erhvervs- og vækstministeren

2/72

Tiltag mærket med *: Omkostning ved yderligere tiltag ud over de gældende krav.

A-

TIONS VAND-

gerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 , Københavns

Universitet. Statistikbanken, AFG07: Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde, dyrket areal i alt i 2015

(1) Effekten i havmiljøet kan være overvurderet, men det konkrete niveau er ikke genberegnet i Jacobsen (2014)

og benyttes her.

3/72

REALISERING AF 2. GENE-

RATIONS VAND-

ningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 , Køben-

havns Universitet.

Fsva. minivådområder, bemærkes det, at selvom effekten er relativt veldokumenteret, udestår der en vurdering af

det praktiske potentiale. Fra 2016 vil Landdistriktsprogrammet indeholde en støtteordning til mini-vådområder.

[...]

4/72

Vedr. skøn for potentialer er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at benytte samme areal to

gange til to forskellige virkemidler.

Virkemidler på og i randen af dyrkningsfladen kan enten være frivillige eller obligatoriske i form af regulerings-

mæssige krav om fx udlæg af efterafgrøder eller etablering af randzoner.

Ved regulering vil finansieringsbyrden som udgangspunkt pålægges landmanden i form af den erhvervsøkonomi-

ske omkostning forbundet med virkemidlerne. Dermed garanteres under de givne antagelser en bestemt N-effekt.

Der kan dog ikke kompenseres for obligatoriske tiltag, som landene skal gennemføre som led i implementeringen

af Nitratdirektivet, herunder tiltag, som landene pålægger landmanden at gennemføre for at efterkomme Nitratdi-

rektivet.

Fælles for alle virkemidler er, at de kan placeres målrettet i områder med højt ind-satsbehov i nærliggende vand-

områder og/eller lav retention af kvælstof fra mark til fjord. Dette gælder uanset, om der er tale om kollektive

5/72

virkemidler eller bedriftsvirkemidler, og uanset om sidstnævnte etableres frivilligt eller obligatorisk.

En målrettet placering af virkemidler sikrer, at indsatsbehovet håndteres på den mest omkostningseffektive måde.

Det bemærkes, at såfremt målretningen sker i form af regulering, implicerer dette, at der stilles lokalgeografisk

differentierede krav om indsatsniveau. Med andre ord mødes nogle landmænd af strengere krav end andre.

For hvert enkelt virkemiddel vil potentialet for målrettet placering være bestemt af forhold i de lokale område,

Figur 1 nedenfor illustrerer, hvor i landet indsatsbehovet er højest og retentionen er lavest, dvs. hvor der er størst

behov for anvendelse virkemidler. Det bemærkes, at kortet er baseret på ikke-konsoliderede tal og ikke indeholder

effekten af hverken baselinefremskrivning eller eventuelle lempelser, hvorfor det alene bør læses som et eksem-

pel.

Kortet illustrerer et indeks over det foreløbigt beregnede indsatsbehov og retentionsprocenterne over hele landet.

De mørklilla områder har det højeste indsatsbehov kombineret med lav retention. De mørkegrønne områder har

omvendt et mindre indsatsbehov kombineret med højere retention. De lyserøde områder har et negativt indsatsbe-

6/72

hov, dvs. merudledningspotentiale.

Ved målrettet regulering (bedriftsvirkemidler) forstås således geografisk differentierede krav til landmanden om

brug af virkemidler på bedriften såsom reduceret gødskning, efterafgrøder, græs, brak, etc., jf. tabel 1.

fra udledningen til vandmiljøet.

Bilag 3:

Vandrammedirektivet fastlægger, at der ikke må ske forringelser af tilstanden i vandmiljøet.

Ad 2. Miljømålet ”god tilstand” i forhold til ’udskydelse af 6.200 tons-scenariet’

der alene udskydes 6.200 tons til 3. vandplanpe-riode (2021-27).

Vandrammedirektivet fastlægger en forpligtelse for medlemsstaterne til at nå

forpligtelse udgør en resultatforpligtelse, hvilket betyder, at Danmark som udgangspunkt senest den 22. december

Ifølge forordningsgrundlaget for Landdistriktsprogrammet kan tiltag, der understøtter en frivillig indsats under

Nitratdirektivet eller under Vandrammedirektivet, principielt støttes. Det samme gælder kompensation for obliga-

7/72

toriske krav i forhold til Vandrammedirektivet.

Bilag 4:

Kommunikationslinje i bemærkninger til lovforslag

–

udkast

Bilag 5:

Notat om andre lande i relation til miljøregulering og vandramme-direktivet

Interkalibrering

Efter vandrammedirektivet skal EU-medlemslandene udarbejde vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer,

- idet direk-

Kvælstof-forureningen, som er stærkt medvirkende til algeopblomstringer og iltsvind, stammer hovedsageligt fra

landbruget. Danmark er det land i Europa, som har den største andel af arealet i landbrugsmæssig omdrift

Andre lande bidrager også med kvælstof til danske vandområder (ligesom Danmark

andre landes vandområder). Dansk andel er størst i fjorde og kystnære områder (op mod 100 %) og mindst i åbne

farvande (ned mod nogle få procent). Vandområdernes økologiske tilstand bestemmes ifølge direktivet på bag-

grund af målinger af en række miljøindikatorer, såkaldte kvalitets-elementer. For de marine områder drejer det sig

om vandets indhold af mikroskopiske alger (klorofyl), større planter (makroalger og ålegræs) samt smådyr på

havbunden (bundfauna).

Med henblik på at sikre en ensartet implementering af vandrammedirektivet i medlemslandene foretages i EU-

regi en såkaldt interkalibrering, hvor det generelle mål om god økologisk tilstand gøres operationel på en harmo-

niseret måde i hele EU

betyder det samme på tværs af forskellige medlems-

stater.

8/72

Fastlæggelse af indsatsbehov for kvælstof/fosfor i Tyskland og Sverige

Tyskland/Flensborg Fjord

I henhold til både de tyske og danske vandområdeplaner opfylder ingen dele af Flensborg fjord i dag vandramme-

Fra tysk side er det som et langsigtet mål opgjort, at der skal ske en reduktion på ca. 55 % i forhold til den nuvæ-

rende kvælstofbelastning af Flensborg Fjord, hvis fjorden skal opnå god økologisk tilstand.

Ifølge det foreliggende udkast til de danske Vandområdeplaner 2015-2021, som har været i høring, skal kvælstof-

belastningen af fjorden fra dansk side reduceres med 43 %. Der er altså relativ god overensstemmelse mellem

hvad Tyskland og Danmark har af indsatsbehov for Flensborg Fjord.

ved tilførsel af for store mængder næringsstoffer er et miljømål, som kun kan opnås gennem foranstaltninger i

hele oplandet. Her er en reduktion af næringsstofkon-centrationen og derved af næringsstoftilførslen påkrævet -

vedrørende Vesterhavet med 15 30 %, vedrørende Østersøen med mere end 50 % (undtaget Schwentine-

opland).

Sydlige Sverige

Af den svenske vandplan, som dækker det sydlige Sverige (Förslag på förvaltningsplan för Södra Östersjöns vat-

tendistrikt, 2015-2021) fremgår, at tilførslen af kvælstof og fosfor til vandområderne er et af de største miljøpro-

blemer i Södra Östersjöns vattendistrikt.

De svenske indsatsbehov beregnes for de enkelte vandområder ud fra forskellen mellem målte eller modellerede

koncentrationer af næringsstoffer og de koncentrationer, hvor der opnås god tilstand. Det samlede svenske ind-

satsbehov for at opnå god økologisk tilstand i søer, vandløb og kystvandene er ca. 1.000 tons fosfor og 9.400 tons

kvælstof. I det samlede Södra Östersjöns vattendistrikt, hvoraf en del afvander til Øresund, er i de svenske vand-

planer opgjort et indsatsbehov for reduktion af tilførslerne fra land på 218 tons fosfor og 2.500 tons kvælstof.

Fra dansk side er der i udkastet til vandområdeplaner 2015-2021, som har været i høring, opgjort et samlet ind-

satsbehov for de danske fjorde og kystvande på 7.800 tons kvælstof. Der er ikke fundet et indsatsbehov til Øre-

sund, idet allerede planlagte og iværksatte foranstaltninger (baseline) vurderes at bringe vandområdet i god til-

stand inden 2021.

9/72

Vandrammedirektivet foreskriver visse undtagelsesmuligheder i forhold til at opnå god tilstand i vandområderne i

2015.

Tyskland

I forslagene til såvel de danske som de tyske vandområdeplaner er Flensborg Fjord omfattet af en undtagelsesbe-

stemmelse i form af tidsfristforlængelse til 2027 for målopfyldelse. Der findes 40 tyske kystvandsområder i del-

staten Slesvig-Holsten. Heraf er de 37 omfattet af en undtagelse, hvor tidsfristen for målopfyldelse er forlænget til

2027. For tre områder forventes opfyldelse af miljømålet i 2021.

I Danmark gælder tilsvarende, at ud af i alt 119 kystvandsområder er de 69 omfattet af en undtagelse (i de vand-

områdeplaner der er i høring), hvor tidsfristen for målopfyldelse er forlænget til 2027.

Sydlige Sverige

Ifølge forslaget til vandområdeplanen for Södra Östersjöns vattendistrikt har ca. 95 % af kystvandsområderne fået

fristforlængelse for opfyldelse af målet om god tilstand til 2027 ud af de i alt 178 vandområder. I Sverige findes

i alt 653 kystvandsområder. Heraf forventes ca. 28 % at opfylde miljømålet i 2021, mens 72 % er omfattet af en

undtagelse, hvor tidsfristen for målopfyldelse er forlænget til 2027.

Øvrig kvælstofregulering

–

internationalt

Reduktionsmål for næringsstofudledning til Østersøen

HELCOM er det styrende organ for konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, kendt som Hel-

sinki-konventionen. HELCOM har i Baltic Sea Action Plan (BSAP) identificeret eutrofiering som et hovedpro-

blem i Østersøen. HELCOM opererer således med reduktionsmål for kvælstof- og fosfortilførsler til Østersøen

med henblik at forbedre Østersøen. HELCOM-ministrene har på ministermødet den 3. oktober 2013 i København

vedtaget opdaterede reduktionsmål for næringsstoffer i Østersøen (se tabel 1), som landene skal opfylde senest i

2021.

10/72

Nabotjek af andre landes miljøregulering

Der er for nyligt gennemført et Vækst- og nabotjek af andre landes regulering i forhold til landbrugets miljøregu-

lering. Opgaven blev udført af COWI med udgangspunkt i en beslutning truffet i Vækstplan for Fødevarer.

Resultaterne fra vækst- og nabotjekket viser, at det danske landbrugs effektivitet er omkring gennemsnittet for så

vidt angår malkekvægs-

rioden 2004-2012.

Vækst- og nabotjekkets regnskabsanalyse peger på, at indtjeningen i alle tre drifts-grene ikke afviger markant fra

indtjeningen i de øvrige lande i analysen. En høj gældsbyrde og høje lønomkostninger i DK trækker til gengæld

ned, og betyder, at målt på bruttooverskud ligger de danske bedrifter relativt lavt.

Selve bedriftsanalysen indikerer, at der er elementer i de undersøgte nabolandes miljøregulering, som ville være

en gevinst for danske bedrifter. Plantebedrifterne vil i alle de beregnede scenarier opnå en driftsøkonomisk ge-

vinst. For svinebedrifter og malkekvægsbedrifter illustrerer analysen, at nogle bedrifter vil få en betydelig gevinst,

men at der kan være bedrifter som kun får en marginal gevinst. Afgørende er tilpasningsomkostningerne ved re-

duktion af brugen af husdyrgødning.

Det er værd at bemærke, at DK og Nederland er de eneste lande i undersøgelsen, som ikke er i EU-

Kommissionens søgelys for ikke at overholde nitratdirektivet. Frankrig og Polen har i 2014 fået domme for over-

trædelser, og EU-Kommissionen har indledt traktatkrænkelsesskridt mod Tyskland og Sverige.

11/72

Vækst- og nabotjekket viser, at der er forskel på miljøreguleringen og kontrollen i de sammenlignede EU-lande.

Der anvendes mange af de samme typer af virkemidler i de andre lande, men generelt er der flere af virkemidlerne

i Danmark, der er obligatoriske samtidig med at kravene i mange tilfælde er strammere.

Der er særlige forhold i DK i forhold til andre EU-lande, såsom høj dyreintensitet, meget intensiv dyrkning af

arealet (stor andel i omdrift) og høj næringsstofudledning til kystområder, hvoraf en stor del er sårbare. Disse for-

hold er forskellige fra de øvrige undersøgte EU-lande, dog også med visse ligheder, særligt i Nederland.

Bilag 6:

Retentionskortet

selv

inden for meget små områder. Det giver en udfordring i forhold til via miljøreguleringen at målrette indsatsen de

steder, hvor der tabes mest kvælstof til vandmiljøet. På den baggrund har MFVM fået udarbejdet et såkaldt reten-

tionskort.

GEUS har i marts 2015 offentliggjort det seneste retentionskort, og der er i august 2015 foretaget mindre justerin-

ger heraf. Retentionen er differentieret og præsenteret på arealer med en størrelse på ca. 15 km2. Retentionen er

opgjort både for grundvand og for overfladevand. I denne sammenhæng anvendes den samlede retention mellem

rodzonen og kyst.

Den gennemsnitlige retention på landsplan er ifølge den nye kortlægning opgjort til 71,6 %. Det betyder, at 28,4

% af den mængde kvælstof, der udvaskes fra rod-zonen på en mark, finder vej ud til kystvandmiljøet.

Figur 1 nedenfor viser den kortlagte retention på landsplan.

12/72

Bilag 7:

Vurdering af effekten ved lempelser af kvælstofregulering på råvaregrundlag

–

udkast

16-punktsplanen indeholder forslag om ophævelse af krav om randzoner og 60.000 ha efterafgrøder samt en ud-

fasning af den nuværende kvælstof-normreduktion.

Udfasning af den nuværende kvælstof-normreduktion vil ifølge IFRO kunne øge den årlige afgrødeproduktion

med 7-11 pct., og 13 pct. ifølge SEGES. Dette svarer til en øget afgrødeproduktion på 660.000-1.300.000 ton

korn. jf. tabel 1 og 2, Med en kornpris på 120 kr./hkg har det en salgsværdi på op til 1,6 mia. kr. årligt.

13/72

Den økonomiske gevinst ved øget kornproduktion afhænger naturligvis af kornprisen, såvel som prisen på input-

faktorer. Den samlede økonomiske gevinst for landbruget fremgår af Notat om håndtering af kvælstofindsatsen,

tabel 5, heraf fremgår, at den erhvervsøkonomiske gevinst forbundet normreduktion og randzoner ifølge IFRO en

årlig værdi på

mia. kr. årligt. SEGES vurderer at værdien er op til 3,8 mia. kr. årligt.

14/72

Bilag 8:

Jammerbugt Kommunes brug af drænmålinger til miljøgodkendelser

Jammerbugt Kommune har truffet politisk beslutning om at tildele en miljøgodkendelse til et kvægbrug, hvor

grundlaget for kommunens vurdering af nitratudvaskningen var faktiske målinger af nitratindholdet i drænvand

samt et minivåd-områdes rensningseffekt, i stedet for de modelberegninger og virkemidler, som ligger til grund i

IT-systemet husdyrgodkendelse.dk. Afgørelsen er endnu ikke udmøntet i, at der er givet den fysiske tilladelse til

landmanden, og Miljøstyrelsen har ikke haft adgang til de bagvedliggende data for godkendelsen.

Det nuværende system

Modelberegningerne bag husdyrgodkendelse.dk hviler på et stort antal målinger, der holdes op imod et stort antal

variationer over bedriftstyper, sædskifter mv., og der er på den baggrund lavet gennemsnitsbetragtninger af, hvor

meget den enkelte landmand må udlede og omfanget af kompenserende foranstaltninger.

Drænmålinger af udvaskning af nitrat er generelt svære at udføre retvisende

Igangværende projekt om drænmålinger

I perioden juni 2014- udgangen af 2015 gennemføres et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Natu-

rErhvervstyrelsen, DCE og GEUS om et projekt til måling af nitrat i drænvand og vandløb. Det eksisterende pro-

jekt undersøger teknisk-faglige muligheder for, hvorvidt lokale målinger af nitrat og vandflow mv. i bl.a. dræn-

vand kan vise den reelle nitratudledning fra et delvandopland til det tilhørende vandområde. I projektet søges der

opstillet og valideret en metodisk tilgang til at måle og fastslå relevante parametre. En væsentlig del af arbejdet

med en metodisk tilgang er bestemmelse af kriterier for anvendelse af metoden, dvs. under hvilke natur-

geografiske forhold mv. kan resultaterne af måling i drænvand mv. betragtes som valide og repræsentative for den

faktiske nitratudledning fra arealerne i oplandet.

15/72

Bilag 9:

Kommunikationslinje for regeringens arbejde på landbrugsområdet

–

udkast

Bilag 10:

Målrettet regulering og kollektive indsatser - udkast

Bilag 11:

Håndtering af ikke-tilbagegang ift. kvælstofindsatsen

Bilag 12:

Bremerhaven afgørelsen

Konsekvenser af EU-Domstolens dom i Bremerhaven-sagen vedr. vandrammedirektivet i forhold til fremtidig

regulering

EU-Domstolen har den 1. juli 2015 - på baggrund af en række spørgsmål (præjudiciel forelæggelse) fra en dom-

stol i Tyskland afsagt dom1 om fortolkningen af vandrammedirektivets (VRD) artikel 4. Artikel 4 stiller krav

om, dels at medlemsstaterne skal iværksætte nødvendige foranstaltninger for at forebygge forringelse af tilstanden

se), hvilket bedømmes ud fra en række kvalitetselementer (bl.a. lysindfald og bundfauna). Dommen er afsagt af

EU-Domstolens store afdeling (16 dommere), hvilket giver dommen betydelig vægt

Dommen fastslår for det første, at konkrete projekter er omfattet af forpligtelserne i VRD. Artikel 4 kan således

ikke alene ses som en overordnet målsætning for vandområdeplanen. Det vil derfor være en overtrædelse af arti-

kel 4 i VRD, hvis der godkendes projekter, som eksempelvis vurderes at ville medføre en forringelse i tilstands-

klassen. Medlemsstaterne vil dog naturligvis fortsat kunne påberåbe sig VRDs undtagelsesbestemmelser.

16/72

-Domstolen fa

ændringer, som medfører en lavere klassifikation ift. tilstandsklassen. Efter EU-Domstolens opfattelse er det efter

artikel 4 tilstrækkeligt, at ét enkelt kvalitetselement (fx lysindfald) falder et niveau. Dette gælder uanset, at denne

forringelse ikke i sig selv fører til, at hele vandområdet rykker en tilstandsklasse ned.

Bilag 13:

2. oktober 2015

NOTAT

Muligheder for omprioriteringer i Landdistriktsprogrammet 2017-2020

Landdistriktsprogrammets finansielle ramme består af ordinære EU-midler, fleksmidler overført fra den direkte

landbrugsstøtte og (søjle I) til landdistriktsprogrammet (søjle II) samt nationale midler.

Medlemsstaterne har i august 2017 mulighed for at opjustere deres notifikation om fleksibilitet. Midlerne vil i så

fald blive trukket fra den direkte støtte i december 2018 og vil kunne anvendes i landdistriktsprogrammet fra

2019.

Bilag 14:

Cover

Håndtering af kvælstofindsatsen

17/72

Regeringen ønsker med 16-punktsplanen at sikre bedre vilkår for landbrugserhvervet ved bl.a. at afskaffe randzo-

ner, 60.000 ha efterafgrøder samt at udfase reducerede kvælstofnormer. Københavns Universitet estimerer lem-

pelsens værdi for erhvervet til at være i størrelsesordenen 417-934 mio. kr. årligt. Til sammenligning estimerer

SEGES lempelsens værdi i størrelsesordenen 3,7-3,8 mia. kr. årligt.

Samtidig er Danmark forpligtet til at a) forhindre forringelser af vandmiljøtilstanden og b) sikre forbedring og

landbaserede kvælstoftilførsel.

Der er senest opgjort (og offentliggjort) et indsatsbehov på ca. 7.800 tons udover den eksisterende kvælstofregule-

ring og -indsats.

Det udkast til vandplaner, den forrige regering sendte i høring, indeholdt et indsatsbehov på 6.200 tons, der ikke

var håndteret.

Det bemærkes, at den historiske danske indsats mod kvælstofforurening har betydet, at den danske landbaserede

tilførsel er reduceret fra omkring 100.000 tons årligt i 1990 til omkring

tons årligt i dag.

Miljø- og Fødevareministeriet er i dialog med Kommissionen om forlængelse af den danske Nitrathandlingsplan

(2016-20) og herunder mulige lempelser af den eksisterende kvælstofregulering.

Bilag 15:

Notat

Håndtering af kvælstofindsatsen

18/72

[...]

Danmark er i henhold til

- og nitratdirektiver forpligtet til dels 1) at forhindre tilbagegang i

se af indsatser til 2027.

behov på ca. 7.800 tons, som indgik i de udkast til vandplaner for perioden 2016-21, som den forrige regering

sendte i høring.

Venstre annoncerede i november 2014 en 16-punktsplan, hvor der blandt andet indgår forslag om en række mar-

kante lempelser af landbrugets kvælstofregulering (særligt afskaffelse af randzoner og 60.000 ha efterafgrøder,

vækstplan for akvakultur, samt udfasning af reducerede kvælstofnormer over tre år).

Regeringen er forpligtet til inden årets udgang at offentliggøre nye vandplaner med angivelse af målopfyldelse og

indsatser for 2. planperiode (2016-

Den årlige udledning af kvælstof fra Danmark er pt. opgjort til ca. 57.000 tons N pr. år, hvilket er ca. 15.000 tons

fra den foreløbigt beregnede målbelastning.

Det bemærkes, at kravet om at sikre fremgang og hindre tilbagegang i vandrammedirektivet også gælder for

grundvand.

Hertil kommer et antal forekomster, hvor der er en stigende udvikling af nitrat.

Det fremgår af VKO 16-punktsplanen, at der skal laves en vækstplan for akvakultur.

19/72

Midlerne i det danske landdistriktsprogram er derfor fordelt indenfor fire hovedindsatområder; vækst og konkur-

renceevne, økologi, vandmiljø/natur og landdistriktsudvikling.

Ved målrettet regulering (bedriftsvirkemidler) forstås geografisk differentierede krav til landmanden om brug af

virkemidler på bedriften.

Kollektive virkemidler omfatter indsatser med virkning for mere end én bedrift såsom vådområder, marine vir-

kemidler, etc.

Forskellen mellem Københavns Universitets (IFRO) og SEGES beregninger skyldes bl.a., at SEGES anvender

andre beregningsforudsætninger vedrørende høstudbytter, proteinværdi og kornpriser. Således anvender SEGES

-2015. Desuden anvender

20/72

SEGES alene tal for hvede, mens der i beregninger fra Københavns Universitet indgår tal for alle kornafgrøder.

De forskellige antagelser om kornpriser er opsummeret i tabel 6.

Derudover bemærkes det, at som led i vedtagelsen af Grøn Vækst 2.0 blev jordskatten lettet med 350 mio. kr. som

kompensation for fremtidig kvælstofreguleringen, der ikke blev indført.

Såfremt der hverken blev gennemført lempelser eller nye indsatser i 2. planperiode, ville det efterlade et indsats-

behov på [7.800] til 3. planperiode. I den forrige regerings udkast til vandplaner, var der derudover lagt op til en

indsats svarende til ca. 1.600 tons og dermed en udskydelse af ca. 6.200 tons.

21/72

16/02021-2

Fwd: VS: PP

til

præsentation

omkring

kvælstofind-

satsen i

VKO 16

22/72

23/72

24/72

25/72

26/72

16/02021-3

VS:

Vedr. Bilag 1:

kvælstof

Notat

Håndtering af kvælstofindsatsen

Danmark er i henhold til

- og nitratdirektiver forpligtet til dels 1) at forhindre tilbagegang i

se af indsatser til 2027.

behov på ca. 7.800 tons, som indgik i de udkast til vandplaner for perioden 2016-21, som den forrige regering

sendte i høring.

Venstre annoncerede i november 2014 en 16-punktsplan, hvor der blandt andet indgår forslag om en række mar-

kante lempelser af landbrugets kvælstofregulering (særligt afskaffelse af randzoner og 60.000 ha efterafgrøder,

vækstplan for akvakultur, samt udfasning af reducerede kvælstofnormer over tre år).

27/72

Regeringen er forpligtet til inden årets udgang at offentliggøre nye vandplaner med angivelse af målopfyldelse og

indsatser for 2. planperiode (2016-

Den årlige udledning af kvælstof fra Danmark er pt. opgjort til ca. 57.000 tons N pr. år, hvilket er ca. 15.000 tons

fra den foreløbigt beregnede målbelastning.

Det bemærkes, at kravet om at sikre fremgang og hindre tilbagegang i vandrammedirektivet også gælder for

grundvand.

Det fremgår af VKO 16-punktplanen, at der skal laves en vækstplan for akvakultur.

Ved regulering (bedriftsvirkemidler) forstås krav til landmanden om brug af virkemidler på bedriften såsom redu-

ceret gødskning, efterafgrøder, græs, brak, etc.

Kollektive virkemidler omfatter indsatser med virkning for mere end én bedrift såsom vådområder, marine vir-

kemidler, etc.

28/72

Forskellen mellem Københavns Universitets (IFRO) og SEGES beregninger skyldes bl.a., at SEGES anvender

andre beregningsforudsætninger vedrørende høstudbytter, proteinværdi og kornpriser. Således anvender SEGES

alene tal for hvede, mens der i beregninger fra Københavns Universitet indgår tal for alle kornafgrøder.

Derudover bemærkes det, at som led i vedtagelsen af Grøn Vækst 2.0 blev jordskatten lettet med 350 mio. kr. som

kompensation for fremtidig kvælstofreguleringen, der ikke blev indført.

Såfremt der hverken blev gennemført lempelser eller nye indsatser i 2. planperiode, ville det efterlade et indsats-

behov på [7.800] til 3. planperiode. I den forrige regerings udkast til vandplaner, var der derudover lagt op til en

indsats svarende til ca. 1.600 tons og dermed en udskydelse af ca. 6.200 tons.

16-punktsplanen blev fremsat i december 2014 og pegede på en udfasning over de følgende tre år. Gødningsåret

følger ikke kalenderåret men starter 1. august.

Se yderligere ekstrahering fra sag ”VS Kvælstof – materiale til møde 510.msg”:

29/72

16/02021-4

Bilag 1: Kvælstofudvalget.

VS: Møde i Bilag 1: Virkemidler og målretning

morgen - del Virkemidler og målretning

to (del tre

følger)

Kvælstofreduktioner opnås ved brug af såkaldte virkemidler. Som forberedelse til den kommende vandplansperi-

ode har Aarhus Universitet udarbejdet et virkemiddelkatalog med en vurdering af omkostningseffektivitet ved en

lang række virkemidler. For de fleste virkemidler er effekten veldokumenteret, mens der for andre virkemidler

endnu ikke er sikker viden om effekt. Sidstnævnte gælder særlig for virkemidler uden for dyrkningsfladen. Vir-

n opstår på dyrkningsfladen, i

randen af dyrkningsfladen, udenfor dyrkningsfladen (mellem marken og fjorden) eller i det marine miljø, jf. tabel

30/72

31/72

Vedr. skøn for potentialer er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at benytte samme areal to

gange til to forskellige virkemidler.

Virkemidler på og i randen af dyrkningsfladen kan enten være frivillige eller obligatoriske i form af regulerings-

mæssige krav om fx udlæg af efterafgrøder eller etablering af randzoner.

32/72

Ved regulering vil finansieringsbyrden som udgangspunkt pålægges landmanden i form af den erhvervsøkonomi-

ske omkostning forbundet med virkemidlerne. Dermed garanteres under de givne antagelser en bestemt N-effekt.

Der kan dog ikke kompenseres for obligatoriske tiltag, som landene skal gennemføre som led i implementeringen

af Nitratdirektivet, herunder tiltag, som landene pålægger landmanden at gennemføre for at efterkomme Nitratdi-

rektivet.

Fælles for alle virkemidler er, at de kan placeres målrettet i områder med højt ind-satsbehov i nærliggende vand-

områder og/eller lav retention af kvælstof fra mark til fjord. Dette gælder uanset, om der er tale om kollektive

virkemidler eller bedriftsvirkemidler, og uanset om sidstnævnte etableres frivilligt eller obligatorisk.

En målrettet placering af virkemidler sikrer, at indsatsbehovet håndteres på den mest omkostningseffektive måde.

Det bemærkes, at såfremt målretningen sker i form af regulering, implicerer dette, at der stilles lokalgeografisk

differentierede krav om indsatsniveau. Med andre ord mødes nogle landmænd af strengere krav end andre.

For hvert enkelt virkemiddel vil potentialet for målrettet placering være bestemt af forhold i de lokale område,

i området eller om området er egnet til skovrejsning.

Figur 1 nedenfor illustrerer, hvor i landet indsatsbehovet er højest og retentionen er lavest, dvs. hvor der er størst

behov for anvendelse virkemidler. Det bemærkes, at kortet er baseret på ikke-konsoliderede tal og ikke indeholder

effekten af hverken baselinefremskrivning eller eventuelle lempelser, hvorfor det alene bør læses som et eksem-

pel.

33/72

Kortet illustrerer et indeks over det foreløbigt beregnede indsatsbehov og retentionsprocenterne over hele landet.

De mørklilla områder har det højeste indsatsbehov kombineret med lav retention. De mørkegrønne områder har

omvendt et mindre indsatsbehov kombineret med højere retention. De lyserøde områder har et negativt indsatsbe-

hov, dvs. merudledningspotentiale.

Ved målrettet regulering (bedriftsvirkemidler) forstås således geografisk differentierede krav til landmanden om

brug af virkemidler på bedriften såsom reduceret gødskning, efterafgrøder, græs, brak, etc.

Retention er et udtryk for den

fra udledningen til vandmiljøet.

34/72

Bilag 2:

Notat om andre lande i relation til miljøregulering og vandramme-direktivet

Vandrammedirektivet og andre lande

Interkalibrering

Efter vandrammedirektivet skal EU-medlemslandene udarbejde vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer,

- idet direk-

tivet dog giver visse undtagelsesmuligheder.

Kvælstof-forureningen, som er stærkt medvirkende til algeopblomstringer og iltsvind, stammer hovedsageligt fra

landbruget. Danmark er det land i Europa, som har den største andel af arealet i landbrugsmæssig omdrift

andre landes vandområder). Dansk andel er størst i fjorde og kystnære områder (op mod 100 %) og mindst i åbne

farvande (ned mod nogle få procent). Vandområdernes økologiske tilstand bestemmes ifølge direktivet på bag-

grund af målinger af en række miljøindikatorer, såkaldte kvalitets-elementer. For de marine områder drejer det sig

om vandets indhold af mikroskopiske alger (klorofyl), større planter (makroalger og ålegræs) samt smådyr på

havbunden (bundfauna).

Med henblik på at sikre en ensartet implementering af vandrammedirektivet i medlemslandene foretages i EU-

regi en såkaldt interkalibrering, hvor det generelle mål om god økologisk tilstand gøres operationel på en harmo-

niseret måde i hele EU

stater.

Fastlæggelse af indsatsbehov for kvælstof/fosfor i Tyskland og Sverige

Tyskland/Flensborg Fjord

I henhold til både de tyske og danske vandområdeplaner opfylder ingen dele af Flensborg fjord i dag vandramme-

35/72