Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.
8. juni 2016
2016-2116
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 661 (MOF alm. del)
Spørgsmål nr. 661:
”Statsministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Statsministeriet har været involve-
ret i fødevare- og landbrugspakken jf. ”Venstre-toppen var dybt involveret i landbrugs-
pakken” i Berlingske den 31. marts 2016. Statsministeren bedes i den sammenhæng
fremlægge dokumentation for al korrespondance og anden kontakt, Statsministeriet har
haft med andre ministerier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltpersoner vedrøren-
de elementer af landbrugspakken, herunder dokumenter i regeringens udvalg, notater,
mails, mødereferater, sms’er, telefonnotater og udleverede slides fra møder.”
Svar:
Jeg henviser til mit foreløbige svar af 27. april 2016 af spørgsmål 661 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det fremgår heraf bl.a., at jeg af principielle grunde
ikke finder anledning til at besvare spørgsmål vedrørende regeringsinterne forhold.
For så vidt angår udvalgets ønske om at modtage dokumentation for Statsministeriets
korrespondance med andre ministerier mv., herunder dokumenter i regeringens udvalg,
bemærkes det, at den nuværende regering i lighed med tidligere regeringer er yderst til-
bageholdende med at videregive oplysninger om den interne beslutningsproces i regerin-
gen.
Det bemærkes, at anmodningen fra Miljø- og Fødevareudvalget forstås således, at udval-
get ønsker at modtage dels aktlister vedrørende al korrespondance Statsministeriets har
haft med andre ministerier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltpersoner vedrøren-
de landbrugspakken, dels kopi af referater af møder vedrørende landbrugspakken i rege-
ringens udvalg/ministermøder samt dokumenter, der har været drøftet eller er blevet ud-
leveret på sådanne møder.
Der tages i besvarelsen udgangspunkt i tidsperioden fra 1. august 2015 til og med 22.
december 2015, hvor aftalen om fødevare- og landbrugspakken blev indgået. Det lægges
til grund, at udvalget ikke ønsker at modtage aktlister vedrørende henvendelser til Stats-
ministeriet fra privatpersoner (borgerhenvendelser).
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm. om, i hvilket omfang Statsministeriet har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til statsministeren
-2-
I overensstemmelse med mit foreløbige svar til udvalget har Statsministeriet på denne
baggrund gennemgået det relevante materiale med henblik på at vurdere, hvilke doku-
menter og oplysninger, der er ret til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende
regler om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger. Det drejer sig navnlig om miljøoplys-
ningslovens § 2, stk. 1 og 3, jf. bestemmelserne i offentlighedsloven fra 1985 om undta-
gelse af dokumenter og oplysninger efter § 10, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, samt bestem-
melsen om meddelelse af oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig
betydning for sagsforholdet i § 11, stk. 1.
I overensstemmelse med mine endelige svar af 27. april 2016 på spørgsmål 687, 741, 742
og 743 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har Statsministeriet i for-
bindelse med gennemgangen ligeledes vurderet, hvilke dokumenter og oplysninger om-
fattet af disse spørgsmål, der er ret til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende
regler om aktindsigt i miljøoplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved vurderingen af, hvilke dokumenter og oplys-
ninger der kan udleveres, er foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesser i
udlevering over for de hensyn, som begrunder, at der efter de gældende regler kan med-
deles afslag på indsigt i miljøoplysninger, herunder navnlig § 10, nr. 1, i offentlighedslo-
ven fra 1985, hvorefter retten til aktindsigt bl.a. ikke omfatter referater af møder mellem
ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
Det er endvidere indgået i vurderingen, at retten til aktindsigt efter opsamlingsbestem-
melsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985 kan begrænses i det omfang, det
er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter gør det påkrævet.
For så vidt angår Statsministeriet korrespondance omfattet af spørgsmål 661 (Alm. del)
fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedlægges til endelig besvarelse af spørgsmå-
let aktlister for den omfattede korrespondance.
Der bemærkes for en god ordens skyld, at der er tale om et omfattende materiale. Der
tages derfor forbehold for, dels at det ved nærmere gennemgang kan vise sig, at enkelte
relevante dokumenter ikke fremgår af den vedlagte aktliste, dels at enkelte akter, der
fremgår af den vedlagte aktliste, ved nærmere gennemgang kan vise sig at falde uden for
den angivne afgrænsning.
For så vidt angår dokumenter og oplysninger omfattet af de ovennævnte spørgsmål, som
der er ret til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende regler om adgang til akt-
indsigt i miljøoplysninger, henvises til de dokumenter og oplysninger, som er oversendt
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ved Miljø- og Fødevareministeriets endelige
besvarelse af spørgsmål 722 og 723 (Alm. del), Erhvervs- og Vækstministeriets endelige
besvarelse af spørgsmål 662 (Alm. del) og Finansministeriets endelige besvarelse af
spørgsmål 763 (Alm. del).
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 661: Spm. om, i hvilket omfang Statsministeriet har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til statsministeren
-3-
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen