Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 27. april 2016
Sagsnr.
2016-2116
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 661 (MOF alm. del)
Spørgsmål nr. 661:
”Statsministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Statsministeriet har været involve-
ret i fødevare- og landbrugspakken jf. ”Venstre-toppen var dybt involveret i landbrugs-
pakken” i Berlingske den 31. marts 2016. Statsministeren bedes i den sammenhæng
fremlægge dokumentation for al korrespondance og anden kontakt, Statsministeriet har
haft med andre ministerier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltpersoner vedrøren-
de elementer af landbrugspakken, herunder dokumenter i regeringens udvalg, notater,
mails, mødereferater, sms’er, telefonnotater og udleverede slides fra møder.”
Svar:
Af principielle finder jeg ikke anledning til at besvare spørgsmål vedrørende regeringsin-
terne forhold.
For så vidt angår udvalgets ønske om at modtage dokumentation for Statsministeriets
korrespondance med andre ministerier mv., herunder dokumenter i regeringens udvalg,
bemærkes det, at den nuværende regering i lighed med tidligere regeringer er yderst til-
bageholdende med at videregive oplysninger om den interne beslutningsproces i regerin-
gen.
Miljø- og Fødevareudvalget vil dog modtage de dokumenter og oplysninger, som der er
adgang til at blive gjort bekendt med i medfør af de gældende regler om adgang til akt-
indsigt i miljøoplysninger.
Det bemærkes, at anmodningen fra Miljø- og Fødevareudvalget forstås således, at udval-
get ønsker at modtage dels aktlister vedrørende al korrespondance Statsministeriets har
haft med andre ministerier, styrelser, interesseorganisationer og enkeltpersoner vedrøren-
de landbrugspakken, dels kopi af referater af møder vedrørende landbrugspakken i rege-
ringens udvalg/ministermøder samt dokumenter, der har været drøftet eller er blevet ud-
leveret på sådanne møder. Der tages i besvarelsen udgangspunkt i tidsperioden fra 1. au-
gust 2015 til og med 22. december 2015, hvor aftalen om fødevare- og landbrugspakken
MOF, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 661: Spm. om, i hvilket omfang Statsministeriet har været involveret i fødevare- og landbrugspakken m.v., til statsministeren
-2-
blev indgået. Det lægges til grund, at udvalget ikke ønsker at modtage aktlister vedrøren-
de henvendelser til Statsministeriet fra privatpersoner (borgerhenvendelser).
Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, hvilke dokumenter og oplysninger der
kan udleveres, indebærer en konkret afvejning af offentlighedens interesser i udlevering
over for de hensyn, som begrunder, at der efter de gældende regler kan meddeles afslag
på indsigt i miljøoplysninger, herunder navnlig § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985,
hvorefter retten til aktindsigt bl.a. ikke omfatter referater af møder mellem ministre og
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
Statsministeriet vil på denne baggrund gennemgå det relevante materiale og forventer at
kunne fremsende de dokumenter og oplysninger, der er adgang til i medfør af de gælden-
de regler om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger.
Henset til omfanget af det pågældende materiale er det desværre ikke muligt at besvare
denne del af spørgsmålet inden for fristen. Denne del af spørgsmålet forventes besvaret
inden for fem uger fra i dag.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen