Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
EU & Erhvervsudvikling
J.nr. 16-8097-000070
Ref. MMJ
Den 21. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 656 (MOF alm. del) stillet 4. april 2016 efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 656
”Vil ministeren – med henblik på et evt. kommende samråd – redegøre for status herunder eventuelle
udfordringer forbundet med godkendelsesprocessen af de danske programændringer til landdistrikts-
programmet, der følger af fødevare- og landbrugspakken?”
Svar
Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 er under udarbejdelse. Derefter skal der
udarbejdes en strategisk miljøvurdering af forslaget til programændring. Miljøvurderingen og forslaget
til programændring skal i offentlig høring i 8 uger i perioden juni – august 2016.
Det forventes, at forslaget til programændring kan sendes til EU-Kommissionen i september 2016.
Herefter vil der være forhandlinger med EU-Kommissionen om forslaget til programændring.
Da forslaget til programændring endnu ikke er færdigt og ikke er fremsendt til EU-Kommissionen, er
det for tidligt at vurdere, hvilke udfordringer der vil være i forbindelse med EU-Kommissionens god-
kendelse af programændringen.
Det forventes, at EU-Kommissionens godkendelse af programændringen for 2017-2020 kan foreligge
primo 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk