Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1627823_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. maj 2016
J.nr. NST 4201-00870
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 649 (MOF alm. del) stillet 4. april 2016 efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 649
”Har den danske regering fremsat ønske om nye retningslinjer for arbejdsprogrammet 2016-2018 om
vejledninger til brug for medlemsstaternes fortolkning af vandrammedirektivet? I bekræftende fald
hvilke ønsker har regeringen så fremsat?”
Svar
Idet jeg lægger til grund, at spørgeren henviser til arbejdsprogram 2016-2018 for det uformelle EU-
samarbejde om implementering af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, har jeg forelagt
spørgsmålet for Naturstyrelsen, som koordinerer Danmarks deltagelse i samarbejdet. Naturstyrelsen
oplyser følgende:
”EU-kommissionen bad i juli 2015 medlemsstaterne om blandt emner på en længere liste at udpege
dem, der burde prioriteres i det kommende arbejdsprogram. Blandt emnerne var forskellige opgaver i
relation til eksisterende eller nye vejledninger, og Danmark pegede her på følgende:
Opdatering af vejledning om anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser,
herunder særligt artikel 4, stk. 7, om undtagelse fra miljømål i forbindelse med nye ændringer af
fysiske forhold eller nye bæredygtige udviklingsaktiviteter.
Udarbejdelse af vejledning om prøvetagning og overvågning af kemiske stoffer på EU’s
observationsliste og nye prioriterede stoffer.
Opfølgning på vejledning om overvågning af kemiske stoffer i biota (dyr, planter og andre
organismer).
Opfølgning på vejledning om vurdering af metaller i vandmiljøet.
Udarbejdelse af vejledning om genbrug af vand.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk