MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om det blå kort, den 31/3, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AH, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Den 15. april 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse

af spørgsmål nr. AH stillet af Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål AH

”I lyset af, at ”Det blå Kort” udpeger

områder, hvor reguleringen skærpes,

lempes eller ikke er omfattet af den

målrettede regulering, bedes ministeren

redegøre for kortets tilblivelse,

målgruppe og hvordan det understøtter

regeringens 16-punktsplan, der bl.a. skal

give danske landmænd lov til at gøde

mere. Ministeren bedes her ud over

redegøre for, hvilke beskyttelsesniveauer,

der gælder i dag, og hvilke

beskyttelsesniveauer, der skal gælde i

fremtiden for de enkelte områdetyper,

som angives på kortet, og for om disse

har været i høring ved berørte erhverv.

Endelig bedes ministeren redegøre for de

økonomiske konsekvenser for landmænd

og samfund, forventet miljøgevinst samt

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om det blå kort, den 31/3, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AH, til miljø- og fødevareministeren

landmænds mulighed for at

imødekomme ’det blå kort’ med målinger

og teknologier.”

Svar

Tak for det, og jeg vil også gerne takke

for velkomsten i udvalget. Det er et

arbejde, jeg ser meget frem til, og jeg er

jo ikke helt ny i udvalget, men sidder jo

som en ny minister her, så jeg ser frem

til vores samarbejde. Også tak til Liberal

Alliance for at indkalde til samrådet.

Jeg går ud fra, at spørgerne med det ”blå

Danmarkskort” henviser til det kort,

som er optrykt som bilag 2 til vores

aftale om fødevare- og

landbrugspakken, og -

Det blå kort har givet anledning til en

del debat. Jeg er glad for spørgsmålet,

som giver mig mulighed for at rydde

eventuelle misforståelse og bekymringer

af vejen og sætte kortet ind i den rette

sammenhæng.

---

Kortet viser den forventede fordeling af

indsatsbehov for kvælstofreduktion ved

fuld indfasning af den målrettede

regulering i 2021 sammenholdt med

kvælstofeffekten af den eksisterende

regulering. Navnlig de elementer af den

eksisterende regulering, som lempes

med Fødevare- og Landbrugspakken.

Der er i udarbejdelsen af kortet taget højde for,

at 6.200 tons af indsatsen udskydes til 3.

vandplanperiode efter 2021. Der er endvidere

taget højde for, at der iværksættes kollektive

indsatser i form af bl.a. vådområder,

minivådområder mv.

Den kommende målrettede regulering skal

håndtere det indsatsbehov, som herefter

resterer på ca. 3.800 tons.

Kortet er en foreløbig illustration af, hvordan

indsatskravene i den målrettede regulering

forventes at slå forskelligt geografisk igennem i

forhold til den hidtidige generelle regulering

med reducerede gødningsnormer, krav om

randzoner mv.

Kortet tjener mest af alt til at illustrere

grundprincippet i målrettet regulering, nemlig

at der på sårbare landbrugsarealer fortsat skal

leveres en betydelig reduktionsindsats.

Dernæst vil der være arealer, hvor kravene vil

være lempeligere end i dag, men hvor der vil

være behov for at indføre visse kvælstofkrav.

Endelig vil der være arealer, hvor der ikke er

behov for restriktioner.

---

Udover at kortet er foreløbigt vil jeg

også understrege, at det ikke viser noget

om, hvordan de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ved at indføre målrettet

regulering fordeler sig geografisk.

Københavns Universitet har gennemført

en foreløbig beregning af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser af

målrettet regulering, når den er fuldt

indfaset i 2021.

På baggrund af de foreløbige tal for

indsatsbehovet i de enkelte

delvandoplande og med de foreløbige

principper for målrettet regulering, som

ligger i aftalen om Fødevare- og

landbrugspakken, vurderer Københavns

Universitet, at de årlige omkostninger

på landsplan ligger på ca. 300 mio. kr.

Når vi samtidig har fået beregnet, at

omkostninger ved den hidtidige

generelle regulering ligger på 1,3 til 1,8

mia.. årligt, så kan vi regne ud, at

gevinsterne ved at gå over til målrettet

regulering ligger på over 1 mia.. om året.

Med den pakke, vi har lavet, er det målet at der

ikke skal være landbrugsarealer, som vil få

negative erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

målrettet regulering i forhold til reguleringen i

dag.

Målet er realistisk.

Det skyldes først og fremmest, at den

enkelte landmand vil få fleksibilitet i

forhold til at vælge præcis de

virkemidler, som er optimale på hans

bedrift til at leve op til miljøkravene.

---

VKO’s 16-punktsplan var et væsentligt

valggrundlag for regeringen forud for

Folketingsvalget sidste sommer.

Og regeringen har allerede leveret på

valgløftet. Der blev som bekendt indgået

politisk aftale om fødevare- og

landbrugspakken kort tid inden jul.

Randzoneloven er ophævet. Krav om

yderligere 60.000 ha efterafgrøder er

skrinlagt, og gødningsrestriktionerne er

fjernet med 2/3 nu. Og den sidste 1/3

fjernes efter planen fra august.

Det har været vigtigt for regeringen

hurtigt at levere på planen, fordi

landbruget står i en meget presset

økonomisk situation, som kræver en

håndsrækning her og nu, men bestemt

også på lang sigt

En så hurtig proces betyder samtidig, at

alle detaljer i den kommende målrettede

regulering ikke er på plads endnu. Med

den politiske aftale er der enighed om

nogle hovedprincipper. Vi skal med

målrettet regulering arbejde os henimod

at give bedrifterne en

udledningsadgang, som tillader en

ensartet udledning fra alle arealer i

hvert delvandopland. Og vi skal have

udviklet nye virkemidler, som sammen

med de kendte virkemidler kan indgå i

det katalog, som bedrifterne kan vælge

indenfor.

Der er et stort udviklingsarbejde i

ministeriet, inden vi kan gå i luften med

det nye system. Det gælder blandt andet

principper for beregning af

udledningsretten. Juraen skal

selvfølgelig på plads og vi skal have

udviklet et indberetnings- og

kontrolsystem. Både rettet imod

bedrifterne og imod os selv som

myndighed. På det grundlag skal vi

have gennemført endelige beregninger

af de erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved målrettet regulering.

Som det fremgår af aftalen om

Fødevare- og Landbrugspakken, vil den

målrettede regulering blive fulgt af en

økonomisk kompensation. Der arbejdes

med den konkrete udformning af

modellen i sammenhæng med selve

reguleringssystemet. De primære

hensyn er i den forbindelse, at det skal

være enkelt både for landmand og

administrationen.

Vi planlægger, at regeringen til efteråret

kan præsentere aftalekredsen bag

fødevare- og landbrugspakken for den

første konkrete løsningsmodel.

---

Sideløbende med udvikling af målrettet

regulering er ministeriet i gang med at

færdiggøre de kommende

vandområdeplaner for 2016-21. Det sker

blandet andet på baggrund af de mange

høringssvar, som er indkommet hos

Naturstyrelsen.

Det er forventningen, at

vandområdeplanerne kan offentliggøres

senere på året.

Vandområdeplanerne vil vise de

endelige indsatsbehov i hvert af de 90

delvandoplande. Herunder vil den

forventede effekt af kollektive indsatser

– som f.eks. vådområder – fremgå

sammen med den forventede tidslinje

for indfasning af indsatsen i de enkelte

vandområder frem mod 2021.

Det planlægges, at jeg deltager i en

række stormøder rundt om i landet,

hvorindholdet i de kommende

vandområdeplaner præsenteres for

interesserede borgere.

---

Adgangen til at bedrifterne kan vælge

virkemidler kombineret med en

kompensationsordning vil være

afgørende for, hvordan de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

fordeler sig. Og det er jo i sidste ende,

hvad det hele drejer sig om. At levere

miljøindsatser, hvor der er behov for

det, samtidig med at vi skaber grundlag

for erhvervsøkonomiske gevinster for

landbruget.

Hvordan dette tilsammen falder ud og

fordeler sig geografisk, kan vi først sige

noget endeligt om, når regeringen

senere er klar med konkrete forslag til

model for målrettet regulering og

økonomisk kompensation.

Men som jeg indledte med at fremhæve,

så viser beregninger, at der samlet set vil

være betydelige gevinster for erhvervet

ved at gå over til målrettet regulering.

Og som noget helt centralt, er det med

den fødevare- og landbrugspakke, vi har

lavet, vores mål, at alle bedrifter vil få en

gevinst ved den nye regulering.

Jeg håber det besvarer spørgsmålet, og

jeg takker for ordet.