Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 9406
18. november 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 21. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 64, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen
(DF).
Spørgsmål nr. 64
Er det korrekt, at der på statsejede kyster er etableret skræntbeskyttelsesanlæg
af kampesten jævnfør (Gilbjerghoved, Kystdirektoratets J.nr.06/00082-2
og Villingebæk Hage, http://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/
2015/mar/kystsikring/)?
Svar
Ved Gilberghoved har Kystdirektoratet den 16. januar 2006 givet tilladelse til en
skræntfodsbeskyttelse opbygget af runde natursten ud for Kystvej 35 i Vejby, der
er privat ejet. Tilladelsen omfatter to strækninger på hver 8 m beliggende på hver
sin side af et eksisterende bådehus.
Tilladelsen er givet inden revisionen af kystbeskyttelsesloven den 19. april 2006.
Ved denne lovrevision blev der udformet en formålsparagraf i loven, hvor formålet
varetages ved en afvejning af en række forskellige hensyn. Ovennævnte tilladelse
er derfor givet ud fra et andet lovgrundlag end det, der anvendes i dag.
Skræntfodsbeskyttelsen på Villingebæk Hage i Dronningmølle ligger på
Naturstyrelsens areal. Anlægget, der blev etableret i 1932, blev sammen med en
anlagt sti inden for stærkt beskadiget under stormen Bodil i december 2013.
Anlægget er i 2015 ført tilbage til den oprindelige tilstand. Det har ikke været
nødvendigt med en tilladelse til arbejdet, da der efter Kystdirektoratets vurdering
er tale om vedligeholdelse af et eksisterende anlæg.
Eva Kjer Hansen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk