Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1625983_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 638 (MOF alm. del) stillet 31.marts 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 638
”Vil ministeren i lyset af afgørelsen fra EU-Domstolen om det svenske produktregister, der indeholder
en fortegnelse over farlige kemiske stoffer og produkter, oplyse følgende:
- På hvilken måde udnyttes det danske Produktregister i forhold til forbrugerne?
- Hvilke forhold i det svenske Produktregister har været anklaget for at være ulovligt, og er samme
forhold relevant for det danske produktregister?
- Hvad er forskellen på det danske Produktregister og det svenske i forhold til forbrugerbeskyttelse?
- Er det svenske Produktregister et bedre redskab til at beskytte forbrugerne end det nuværende
danske Produktregister?
- Giver afgørelsen overvejelser om at udvide det danske Produktregister, så det svarer til det svenske i
indhold og formål?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
Delspørgsmål 1: På hvilken måde udnyttes det danske Produktregister i forhold til
forbrugerne?
Formålet med det danske produktregister, som er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og
Miljøstyrelsen, er at skabe et overblik over udbredelsen og brugen af farlige stoffer og produkter
(blandinger) i Danmark. Kun produkter til erhvervsmæssig brug skal indberettes og oplysninger om
produkter, der kun anvendes af forbrugerne, er således ikke omfattet. Registret indeholder
information om ca. 38.000 anmeldte stoffer og produkter, hvoraf ca. 20.000 udgøres af produkter, der
er klassificeret som farlige. Produktregistret indeholder bl.a. oplysninger om stoffernes og
produkternes handelsnavne, sammensætning, faremærkning, produceret/importeret mængde samt
anvendelse såsom funktionstype fx maling og hvilke brancher, stofferne eller materialerne anvendes i.
I praksis er mange af de produkter, som registreres og som anvendes til erhvervsmæssig brug,
identiske med tilsvarende produkter, der sælges til forbrugere. Miljøstyrelsen bruger derfor
Produktregisteret til kortlægning af problematiske stoffer i forbindelse med regulering og
risikovurdering, prioritering i forbindelse med EU-arbejdet, overvågning af kemikaliebelastningen og
forbrugsmønstrene i forskellige produktgrupper og brancher, indsatsplanlægning, kortlægning af
forbrugsmønstre for stoffer og blandinger til brug for regelarbejde og kontrol af blandingers
klassificering og mærkning og sikkerhedsdatablade. Ligeledes har Giftlinjen mulighed for at trække på
oplysninger til brug for rådgivning i tilfælde af forgiftninger.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om produktregister, der indeholder en fortegnelse over farlige kemiske stoffer og produkter m.v., til miljø- og fødevareministeren
Delspørgsmål 2: Hvilke forhold i det svenske Produktregister har været anklaget for at
være ulovligt, og om det samme forhold relevant for det danske Produktregister?
I henhold til REACH-forordningen skal stoffer som sådan, i blandinger (kemiske produkter) og i nogle
tilfælde i artikler registreres, hvis de fremstilles eller markedsføres i EU i mængder over 1 ton.
Registreringspligten påhviler producenten eller importøren af stoffet, og registreringen skal indsendes
til Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA.
Det svenske produktregister pålægger producenter og importører en pligt til at registrere kemiske
produkter (blandinger) på 100 kg eller derover. Såfremt der importeres mere end 1 ton, pålægger det
svenske Produktregister endvidere producenten eller importøren en forholdsmæssig kemikalieafgift.
Det centrale i det præjudicielle spørgsmål, som Sverige har forelagt Den Europæiske Domstol, er
hvorvidt nationale regler om registrering af kemiske produkter (stoffer og blandinger) i et nationalt
register er forenelige med REACH-forordningen.
Danmark intervenerede i sagen til støtte for Sverige, da en afgørelse af sagen ville kunne få væsentlig
betydning for Danmarks mulighed for at opretholde det danske produktregister.
Det bemærkes dog, at det ikke er de samme oplysninger, der registreres under REACH og i det danske
produktregister, og at det danske produktregister bruges til andre formål end REACH-databasen.
Under REACH registreres således kun stoffer samt de producerede eller importerede mængder på EU-
plan, mens der ikke registreres detaljerede oplysninger om, i hvilke produkter stofferne anvendes. I
produktregisteret samles oplysninger om kemiske blandinger og deres anvendelse inklusiv de
anvendte mængder i Danmark.
Domstolens svar på det præjudicielle spørgsmål faldt ud til fordel for Sverige og er således i tråd med
den danske, og de øvrige nordiske landes, fortolkning af REACH-forordningen og den fri bevægelighed
for varer.
Domstolen udtalte herefter i præmis 41, at ”REACH-forordningen skal fortolkes således, at den ikke er
til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske
produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør
allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos ECHA i medfør af denne forordning, forudsat
at denne registrering hos den kompetente nationale myndighed ikke udgør en forudgående betingelse
for markedsføringen af de nævnte produkter, at registreringen vedrører andre oplysninger end dem,
der kræves ved denne forordning, og at registreringen bidrager til at gennemføre de mål, der forfølges
med denne, navnlig målene om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet
samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked, bl.a. ved at indføre en kontrolordning for
en sikker håndtering af sådanne produkter i den pågældende medlemsstat og ved at evaluere denne
håndtering, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve”.
Domstolen har således afgjort at, trods en forpligtelse til at registrere stoffer under REACH-
forordningen, kan medlemslandene også kræve, at kemiske produkter skal registreres i nationale
databaser, hvis oplysningerne er nødvendige for myndighedernes arbejde for at beskytte mennesker og
miljø, og forudsat at denne registrering ikke udgør en forudgående betingelse for markedsføringen af
de nævnte produkter, samt at registreringen vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved
REACH-forordningen.
Delspørgsmål 3: Hvad er forskellen på det danske Produktregister og det svenske i
forhold til forbrugerbeskyttelse?
I Sverige er der et
generelt
krav om registrering af kemiske produkter i mængder over 100 kg,
herunder også kemiske forbrugerprodukter. I Danmark skal farlige kemiske stoffer og blandinger
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om produktregister, der indeholder en fortegnelse over farlige kemiske stoffer og produkter m.v., til miljø- og fødevareministeren
(produkter), der fremstilles eller importeres i mængder fra 100 kg om året og bruges erhvervsmæssigt,
anmeldes til Produktregistret. Særligt for rene stoffer gælder det dog, at de ikke skal anmeldes til
Produktregistret, hvis de fremstilles eller importeres i mængder på over 1 ton om året, da dette ikke vil
være foreneligt med REACH.
Informationer om sammensætning af kemiske blandinger, som anmeldes til begge produktregistre, er
nyttige i forhold til at identificere i hvilke brancher og typer af produkter, hvor specifikke kemiske
stoffer anvendes. Denne viden kan bruges til at målrette regulering samt information til forbrugere om
stoffer, man skal være særligt opmærksom på.
Delspørgsmål 4: Er det svenske Produktregister et bedre redskab til at beskytte
forbrugerne end det nuværende danske Produktregister?
Det svenske produktregister indeholder mere information om sammensætningen af
forbrugerprodukter end det danske produktregister. De svenske myndigheder har således umiddelbart
bedre adgang til oplysninger om forbrugerprodukters kemiske sammensætning, end de danske
myndigheder.
De nordiske lande har dog oprettet en fælles database for de nordiske landes produktregistre
(Danmark, Norge, Sverige og Finland), kaldet SPIN-databasen. Her er der offentlig adgang til viden
om kemiske stoffer og deres anvendelse i Norden. Da forbrugsmønstrene for kemiske stoffer og
blandinger i høj grad er sammenlignelige i de nordiske lande, kan SPIN-databasen således, blandt
andet, give en indikation om, hvorvidt specifikke kemiske stoffer i forbrugerprodukter i de øvrige
nordiske lande, også kan forventes på det danske marked.
CLP-forordningens artikel 45 kræver desuden, at medlemslandene skal udpege et organ, der er
ansvarlig for modtagelse af oplysninger til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer
(Giftlinjen). Produktregistret udgør på nuværende tidspunkt dette organ for kemiske produkter til
erhvervsmæssig brug. Tilsvarende information om kemiske forbrugerprodukter kan anmeldes til
Miljøstyrelsen.
Der er i EU igangsat et projekt om etablering et fælles dataformat til brug for anmeldelse af
information om sammensætning af kemiske produkter, herunder produkter til forbrugeranvendelse
såvel som professionel og industriel anvendelse. Et harmoniseret dataformat samt obligatorisk EU
krav om fremsendelse af sammensætningsoplysninger for visse farlige kemiske produkter forventes at
blive sat til afstemning i EU i juni i år med forventet ikrafttræden i 2019.
Indberetningerne skal omfatte oplysninger om anmelderen, produktets identitet, produktets
sammensætning samt dets klassificering og mærkning. Det forventes således, at myndighederne i
Danmark og i resten af EU fremadrettet vil få oplysninger om sammensætningen af kemiske produkter
både til forbrugere og til professionel anvendelse. Der arbejdes på at opdatere det danske
produktregister, så det kan modtage disse indberetninger.
Delspørgsmål 5: Giver afgørelsen overvejelser om at udvide det danske
Produktregister, så det svarer til det svenske i indhold og formål?
Det er med afgørelsen fra Domstolen gjort klart, at et nationalt register kan etableres sideløbende med
forpligtelsen under REACH til at registrere kemiske stoffer hos det Europæiske Kemikalieagentur,
ECHA, så længe de foreskrevne betingelser er opfyldt.
Under CLP-forordningen har Kommissionen fremsat forslag om, at producenter og importører af
farlige kemiske forbrugerprodukter fra 2019 skal anmelde produktet, inklusiv oplysninger om kemisk
sammensætning samt klassificering og mærkning. Derfor opdateres og udvides det danske
produktregister, så disse anmeldelser kan modtages fra 2019.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om produktregister, der indeholder en fortegnelse over farlige kemiske stoffer og produkter m.v., til miljø- og fødevareministeren
Der er derfor ikke overvejelser om at kræve yderligere oplysninger om kemiske forbrugerprodukter.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
4