Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Veterinærkontoret
J.nr. 2016-3762
Ref. KASRAS
Den 19. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 632 (MOF alm. del) stillet den 29. marts
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 632
”Vil ministeren redegøre for, hvordan folketingsbeslutningen nr. B 14 fra folketingsåret
2008-2009 om maksimal transporttid for udsættersøer på 8 timer i praksis håndhæves?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Ved udførsel af søer fra Danmark til andre EU-lande skal dyrene ledsages af et sundhedscertifikat.
Fødevarestyrelsen udfører et obligatorisk syn inden transporten af dyrene afgår fra besætninger eller
samlesteder, hvor bl.a. dyrenes transportegnethed og sundhed undersøges. I forbindelse med denne
kontrol vurderes, om transportbekendtgørelsens
1
bestemmelser for transport af udsættersøer,
herunder de supplerende bestemmelser, der blev indført i 2009, overholdes.
Af transportbekendtgørelsen (§ 7) fremgår det, at søer, som flyttes fra besætninger efter at have
indgået i en produktion af smågrise (udsættersøer), ikke anses for egnet til transporter på mere end
otte timer.
Såfremt det vurderes, at der vil blive tale om en overskridelse af transporttiden, afviser styrelsen at
udstede sundhedscertifikat.”
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rasmussen.
1
Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, med senere ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk