Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1624383_0001.png
NOTAT
Vandforsyning
J.nr. NST-4401-00462
Ref. KIS
Den 19. april 2016
Notat om ministersvar på Alm. del. spørgsmål 631 om
rottespærrer, stillet af udvalgsformand René Christensen
Problemstilling
Kommentarer til ERFA-gruppen for rottespærrers enkelte punkter:
(Naturstyrelsens kommentarer i kursiv)
Baggrund
1.
Det foreslås at der kan opsættes rottespærrebrønde som skelbrønde ved parceller med særlig
fokus på fødevarevirksomheder.
Der er i henhold til eksisterende lovgivning intet til hinder for at grundejeren vælger at
etablere sådanne skelbrønde.
2.
Ønske om at ”hensigtsmæssig og teknisk muligt” helt fjernes fra bekendtgørelsens ordlyd.
Der vil være en række situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt (eller direkte
meningsløst) at opsætte en rottespærre f.eks. på steder hvor der er pumper i
spildevandssystemet, ligesom der vil være steder i kloaksystemet med så lille et fald at
systemet ikke kan betegnes som selvrensende ved lav vandføring, hvorfor der vil være for
stor risiko for tilstopninger. Materiale som samles ved klapperne i en rottespærre vil tillige
begrænse rottespærrens effektivitet.
3. Der skal stilles krav om rottespærrebrønde ved sygehuse.
Reglerne om opsætning af rottespærrer ved kommunale skoler, plejehjem og
daginstitutioner blev gennemført fordi man samtidig tillod kommunerne at betale for
opsætningen via skatte- eller gebyrfinansieringen af rottebekæmpelsen. Der var ikke
politisk ønske om, at den kommunale rottebekæmpelse skal betale for rottespærrer i den del
af kloaknettet som ikke ejes af kommunerne. Dog har man med hensyn til hospitaler gjort en
undtagelse, idet hospitaler på lige fod med skoler, plejehjem og daginstitutioner må
betragtes som særligt følsomme.
På denne baggrund er reglerne blevet fastsat, så kommunen har mulighed for at tilbyde
opsætning af rottespærrer ved sygehusene. Naturstyrelsen er ikke bekendt med hospitaler,
som har afslået et sådant tilbud.
4. Opsætning af rottespærrebrønde skal gøres obligatorisk ved kloakrenoveringer og
byggemodninger.
Der er i eksisterende lovgivning stillet krav om, at der skal etableres rottespærrer i
kloaksystemet ved byggemodning af nye parcelhusområder.
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-16 fra ERFA-gruppen om rottespærrer, jf. MOF alm. del - bilag 360, til miljø- og fødevareministeren
Spildevandsforsyningsselskaberne er forpligtet til at føre en afløbsledning frem til skel, men
ikke forpligtet til at etablere en skelbrønd. Skelbrønden og det øvrige kloaksystem på en
parcel etableres og vedligeholdes af grundejeren.
Forslaget vil derfor flytte ejerskabet af alle skelbrøndene fra grundejerne til
spildevandsforsyningsselskabet, hvilket vil betyde at spildevandsselskabernes udgifter til
drift og vedligeholdelse stiger, samtidig med at renoveringsomkostningerne stiger.
Forslaget vil føre til en omfordeling af udgifterne i forbindelse med rottebekæmpelse og
kloakrenovering, fra grundejere til alle som betaler kloakafgift. Samtidig vil forslaget
medføre forøgede omkostninger for samfundet som helhed.
Rottespærrebrønde er alt andet lige dyrere end konventionelle skelbrønde. Hvert år
renoverer spildevandsforsyningsselskaberne kloaksystemerne for flere hundrede millioner,
så selv en lille procentvis stigning i renoveringsomkostningerne vil medføre millionudgifter
for samfundet som helhed.
5.
Bygningsvedtægterne ønskes moderniseret.
Transport- og bygningsministeriet har ansvaret for reguleringen, og kommunerne er
udførende i forhold til byggereglerne. Naturstyrelsen kan dog oplyse at kommunerne
allerede i dag, med hjemmel i Dansk Standards norm for afløbsinstallationer (DS 432), har
mulighed for at kræve indsættelse af rottespærrer i kloaksystemet i rotteplagede områder.
6. En bekendtgørelsesændring skal medvirke til at staten regulerer kloakgebyret, sådan at
kommunen kan rottesikre fødevareproducerende virksomheder.
Med den eksisterende lovgivning, påhviler udgifter til forebyggelse og rottesikring
grundejeren. Kommunerne kan kun bruge sine gebyrmidler til rottesikring af kommunale
ejendomme. Eneste undtagelse er hospitaler, som omtalt tidligere.
De såkaldt offentlige kloakker ejes i dag af spildevandsforsyningsselskaberne. Spildevands-
taksterne fastsættes af spildevandsselskab og kommune i fællesskab, men er underlagt et
prisloft som fastsættes af forsyningssekretariatet. Selskaberne står for opkrævningen af
kloakgebyret, som selskaberne anvender på spildevandsrensning, samt etablering og
vedligeholdelse af kloaksystemet.
Med de gældende regler kan spildevandsforsyningsselskabet foretage rottebekæmpelse og
forebyggelse i sine ledninger, når formålet er at mindske rotternes skadevirkninger på
kloakkerne. Hvis kloakrottebekæmpelsen sker for at begrænse antallet af overfladerotter og
rotter i bygninger er det kommunernes rottegebyr, som skal stå for financieringen.
Hvis man vælger, at der skal gennemføres en systematisk kloakrottebekæmpelse kan
midlerne altså hentes i 2 forskellige kasser (som begge er brugerfinansierede). Via
spildevandstaksterne fordeles udgifterne på alle brugere, mens rottegebyret kun betales af
grundejere.
Uanset opkrævningsmetoden, vil obligatorisk kloakrottebekæmpelse umiddelbart medføre
øgede omkostninger. På sigt bør en effektiv kloakrottebekæmpelse dog betyde fald i antallet
af rotteanmeldelser og omfanget af de omkostninger, som er knyttet til bekæmpelse af, og
skader efter, overfladerotter.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-16 fra ERFA-gruppen om rottespærrer, jf. MOF alm. del - bilag 360, til miljø- og fødevareministeren
7.
Spildevandsforsyningsselskaber skal pålægges at holde rotterne inde i deres ledningsnet.
Forslaget vil indebære, at der skal etableres rottespærrer ved alle private ejendomme med
meget store omkostninger til følge. Samtidigt vil et sådant krav næppe kunne overholdes,
idet hverken riste eller rottespærrer kan betragtes som en 100 % garanti for, at rotter ikke
kan passere.
8. Naturstyrelsen skal overfor kommunerne indskærpe at bekendtgørelsen skal efterleves.
Naturstyrelsen skal overfor spildevandsforsyningsselskaberne indskærpe at de skal
tilbageholde rotterne i kloaksystemet.
Naturstyrelsen fører allerede – i henhold til gældende lov - tilsyn med kommunerne, men har
ikke mulighed for at gribe ind i forhold til spildevandsforsyningsselskaberne.
3