Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1621149_0001.png
Vagn Smed
Havebyen Mozart 10
2450 Kbh. Sv
Mail: [email protected]
Jr. Nr. : NST-4401-00459
Den 14. april 2016
Kære Vagn Smed
Tak for din henvendelse af 13. marts 2016 vedrørende miljøbeskyttelsesloven med
fokus på håndtering af regnvandskloakering i kortlagte områder.
Miljøbeskyttelseslovens formål er at værne om natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Jeg er enig med dig i, at lovgivning altid bør være tilpas smidig, så den er
anvendelig i praksis og ikke sætter unødvendige begrænsninger for borgernes
frihed. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder derfor systematisk med at forenkle
lovgivningen, så den er let tilgængelig for borgerne og ikke indeholder overflødige
regler.
Efter miljøbeskyttelsesloven er det kommunen, der udarbejder en spildevandsplan
for bortskaffelse af spildevand, herunder bl.a. håndtering af tag- og overfladevand.
Det er også kommunen, der træffer afgørelser om nedsivning af regnvand.
Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen er det lovmæssige
grundlag, hvorpå kommunen kan fortage vurderinger og træffe afgørelser mht.
håndtering af spildevand. Miljøbeskyttelsesloven giver vide rammer for at
kommunen kan foretage vurderinger efter lokale forhold, når den planlægger i
hvilke områder der planlægges regnvandskloakering
I miljøbeskyttelsesloven er der ikke nogen bagatelgrænse for, hvornår kommunen
skal foretage en vurdering af nedsivningens betydning for miljøet. Det vil sige, at
en borger altid skal ansøge kommunen om tilladelse, hvis vedkommende ønsker et
nedsivningsanlæg. Loven er imidlertid ikke til hinder, at kommunen, efter at have
fortaget en vurdering af de lokale forhold i den specifikke sag, kan vurdere, at
nedsivningsmængden er uden betydning og der derfor kan gives tilladelse til
nedsivning.
Kommunen foretager altså en konkret vurdering i hver enkelt sag og har således
allerede i dag mulighed for at tage højde for individuelle forhold. Det er
kommunen, som besidder det lokale kendskab til forholdene og også har mulighed
for en tættere dialog med lokalsamfundet og borgere, hvilket jeg vurderer er en
hensigtsmæssig måde at administrere håndteringen af tag- og overfladevand.
På den baggrund har jeg ikke planer om at ændre på lovgivningen på det område.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk