Bilag 1. Oversigt over udbetalt støtte til Videncenter for Svineproduktion og SEGES i årene 2007-2015 fordelt på støtteordninger
Oversigten viser udbetalinger til en række konkrete projekter fordelt på forskellige støtteordninger.
Hvad angår ”Erhvervsudviklingsordningen”, der skal fremme innovation og udvikling inden for primær jordbrug, er der tale om støtte, som er EU-
medfinansieret under det danske landdistriktsprogram.
For de øvrige nævnte støtteordninger er der tale om national støtte til udviklings- og forskningsaktiviteter.
Støtteordningerne ”Forskningsaktiviteter inden for fødevareområdet”, ”Udvikling og demonstration, herunder forskning” og ”Innovation forskning og
udvikling” sigter på at støtte projekter, der bl.a. skal bidrage til udvikling af vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og en markedsdrevet økologisk sektor
samtidig med, at der sikres et højt niveau inden for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd foruden fødevaresikkerhed og sundhed.
”Erhvervsudviklingsordningen” sigter bl.a. på at støtte fysiske aktiviteter på landbrugsbedrifter, der skal sikre en fortsat optimering af
produktionsprocesser og dermed sektorens miljømæssige bæredygtighed og konkurrenceevne. Der gives fx tilskud til pilotprojekter, udviklingsprojekter
og demonstrationsaktiviteter.
Støtteordningen ”Vandmiljøplan III Forskning” sigter på at støtte projekter, der begrænser lugtgener, nedbringer fosforoverskuddet – og udledningen
foruden metoder, der forbedrer gyllehåndtering.
Det skal bemærkes, at de tal, der optræder i oversigten med et minus i år 2014 og et positivt beløb i 2015 under Erhvervsudviklingsordningen er påvirket
af, at Videncenter for Svineproduktion (VSP) har betalt uberettiget modtaget EU-støtte tilbage i forbindelse med 13 ansøgninger fra årene 2011-2013,
som blev særskilt kontrolleret af NaturErhvervstyrelsen og Deloitte. Det beløb, der blev betalt tilbage, udgør inklusiv sanktion ca. 18,6 mio. kr.