Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02225
Den 16. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 19. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 58 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 58 (alm. del)
Kan ministeren oplyse, hvad det koster ministeriet i mandetimer at afholde 80
nyjægerjagter, jf. svar på S 107 (folketingsåret 2014-15, 2. samling)?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der oplyser følgende, til hvilket jeg
henholder mig:
”Tidsforbruget til afholdelse af en nyjægerjagt varierer fra jagt til jagt. Ud fra
erfaringstal for tidsforbruget til de tidligere såkaldte ’uddannelsesjagter’ for nye
jægere, budgetteres der med et gennemsnitligt tidsforbrug på ca. 23 timer pr. jagt.
Det budgetterede tidsforbrug ved afholdelse af 80 nyjægerjagter er derfor 1840
timer. Det reelle timeforbrug for indeværende jagtsæson vil dog blive mindre, da
der ikke vil være nok tilmeldte nyjægere til afholdelse af 80 jagter.
Nyjægerjagterne, herunder lønudgifter, finansieres af jagttegnsmidlerne, der
opkræves ved udstedelse og fornyelse af jagttegn.”
Eva Kjer Hansen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk