Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01856
Den 1. April 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 578 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra
Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 578
”Kan ministeren bekræfte, at når de faktiske kvælstofudledninger har været stigende i både 2013 og
2014, så kan den empiriske udvikling de seneste år ikke retfærdiggøre en fremtidig opskrivning af den
såkaldte baselineeffekt?”
Svar
Det er korrekt, at den af Aarhus Universitet opgjorte kvælstoftilførsel for 2013 og 2014 har været
stigende. Aarhus Universitet har det faglige ansvar for opgørelsen af baseline frem mod 2021.
Data for kvælstoftilførslerne i 2013 og 2014 indgår i den beregning af kvælstoftilførslen i 2012, der er
gennemført som grundlag for Fødevare- og landbrugspakken og de kommende vandområdeplaner
(gennemsnit for de klimanormaliserede tilførsler i perioden 2010-2014). Stigningen i 2013 og 2014 er
derfor medtaget, når udgangspunktet - dvs. kvælstoftilførslen i 2012 - er beregnet.
Jeg henviser i øvrigt til svar på MOF spørgsmål 573 (alm. del.).
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk