Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1614678_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 16-8092-000014
Ref. benib
Den 30. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 572 (MOF alm. del) stillet den 4. marts 2016
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 572
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. februar 2016 fra Foreningen for Reduceret
jordbearbejdning i Danmark (FRDK) om inddragelse af Conservation Agriculture i Landbrugspakken,
jf. MOF alm. del - bilag 320.”
Svar
Med henvendelsen opfordrer foreningen mig og andre medlemmer af V-regeringen samt
medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget til at inddrage tilskyndelse til at følge principperne i
Conservation Agriculture i fødevare- og landbrugspakken fra december 2015. Foreningen anfører, at
Conservation Agriculture udgør et langt bedre dyrkningssystem end det økologiske og rummer en
stribe fordele for de konventionelle landmænd.
Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen forholde sig til henvendelsen. NaturErhvervstyrelsen har
bemærket følgende:
”Foreningen henviser i sin henvendelse til de positive effekter af Conservation Agriculture på
kvælstofudvaskning, produktionseffektivitet, energiforbrug, CO2 lagring i jorden og øget biodiversitet i
jorden. Dyrkningssystemet Conservation Agriculture bygger bl.a. på principper om minimal
forstyrrelse af jorden (reduceret jordbearbejdning), hyppige sædskifter og jorddække i form af
eksempelvis efterafgrøder. Reduceret jordbearbejdning bruges som fællesbetegnelse for driftsmetoder,
hvor arbejds- og energiindsatsen ved jordbearbejdning søges minimeret. Oftest er reduceret
bearbejdning identisk med ”pløjefri dyrkning”. Dette indebærer, at afgrøden etableres ved ingen eller
kun overfladisk bearbejdning.
Foreningen anfører endvidere at Conservation Agriculture er en bedre dyrkningsform end økologisk
jordbrug. Foreningen fremlægger ikke specifik dokumentation herfor, men stiller sig kritisk til
fagligheden og resultaterne fra den nyeste vidensyntese om økologiens bidrag til samfundsgoder.
Vidensyntesen afdækker eksisterende og manglende viden om økologiens samfundseffekter i forhold
til bl.a. natur og biodiversitet, miljøpåvirkninger, energi og klima. Omkring 70 forskere og eksperter
fra forskellige universiteter og landbrugsorganisationer har bidraget til syntesen, der er koordineret af
det Internationale Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Den
overordnede konklusion af syntesen er, at økologien bidrager positivt til at sikre samfundsgoder som
biodiversitet, jordens frugtbarhed og dyrevelfærd men også, at der er andre områder, for eksempel
klima-påvirkning, pattegrisedødelighed m.fl., hvor der er udfordringer og dermed behov for mere
forskning og udvikling.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/2-16 fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) om inddragelse af Conservation Agriculture i Landbrugspakken, til miljø- og fødevareministeren
Foreningen har tidligere henvist til lovende resultater på området fra demonstrationsprojektet
OptiTill. Dette projekt undersøger, om dyrkningsformen har driftsøkonomiske og miljømæssige
fordele. Projektet har til formål at udvikle, afprøve og demonstrere planteproduktion med reduceret
jordbearbejdning og direkte såning og herunder sammenhængen med optimeret anvendelse af
mellem- og efterafgrøder og autostyring med faste kørespor. Projektet afsluttes den 1. januar 2017.
De foreløbige resultater af projektet viser en signifikant effekt af reduceret jordbearbejdning i form af
bl.a. forbedret jordstruktur og porøsitet i forhold til pløjning. Resultaterne viser også, at der kan opnås
samme udbytteniveau med reduceret jordbearbejdning og direkte såning som i et traditionelt pløjet
system, og der er under projektet iagttaget væsentligt lavere ukrudtsfremspiring med direkte såning
end, hvor der foretages jordbearbejdning. Projektet modtager støtte fra Grønt Udviklings og
Demonstrations-program under Miljø- og Fødevareministeriet.
Princippet om pløjefri dyrkning er ikke gennemført som regel i gældende bekendtgørelser på Miljø- og
Fødevareministeriets område. Der er dog en sammenhæng til de dyrkningsrelaterede restriktioner i
plantedækkebekendtgørelsen ”forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder” og
”forbud mod omlægning af fodergræs”. Disse forbud er indført for at reducere kvælstofudvaskningen
fra landbrugsarealer i efteråret/vinteren. Desuden er der i krydsoverensstemmelsesbekendtgørelsen
indført forbud mod pløjning fra høst til 15. februar på stærkt skrånende arealer for at undgå
jorderosion.
Der synes ikke for nuværende at være tilstrækkeligt vidensgrundlag til at indføre yderligere
tilskyndelse til at drive landbrug med reduceret jordbearbejdning. Den hidtidige viden tyder på, at
metoden i en dansk sammenhæng medfører negative eller neutrale effekter ift. begrænsning af
kvælstofudvaskning, emission af klimagas (lattergas) og forbrug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse.
Dyrkningsmetoden rummer således væsentlige risici, da den kræver en omlægning af landmandens
sædskifte til især flere vårafgrøder. Hvis dette ikke sker i tilstrækkelig grad øges risikoen for et højere
pesticidforbrug netop på grund af den reducerede jordbehandling, idet jordbehandlingen indgår i
ukrudtsbekæmpelsen. Dyrkningsmetoden synes til gengæld at have positive effekter på begrænsning af
jorderosion og dermed tab af fosfor til vandmiljøet, arbejdskraftsbesparelse, lavere energiforbrug og
større biodiversitet.
Aarhus Universitet undersøger løbende effekten af reduceret jordbearbejdning på eksempelvis
kvælstofdynamik og kulstoflagring i dyrkningsjorden. Danmark indgår endvidere i en række
internationale forskningsinitiativer på området. Forskere fra Aarhus Universitet har således for nylig
afsluttet et EU-finansieret forskningsprojekt ”SmartSOIL”, som bl.a. skal afværge følgerne af faldende
kulstofindhold i dyrkningsjorden og dermed faldende frugtbarhed på markerne. ”
Esben Lunde Larsen
/
Steen Bonde
2