Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1612669_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K.
Den 21. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 571 (MOF alm. del) stillet 3. marts 2016
efter ønske fra MOF.
Spørgsmål nr. 571
"Hvad er myndighedernes sagsbehandlingstid for ansøgninger til biogasanlæg, der ønsker at afgasse
husdyrgødning?"
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der findes ikke opgørelser af myndighedernes sagsbehandlingstider specifikt for biogasanlæg.
For 2012 er de kommunale sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser opgjort til ca. 7 måneder i
gennemsnit. I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 indgik KL og regeringen aftale om, at
sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser i kommunerne skal reduceres med en tredjedel. De nye
servicemål gælder dog ikke for ansøgninger, der indebærer VVM-pligt, hvilket er tilfældet for
biogasanlæg med en kapacitet større end 100 tons/dag. For mindre og mellemstore biogasanlæg på
30-100 tons/dag (bilag 2-virksomheder) vil der fremover gælde et gennemsnitligt sagsbehandlingsmål
på 130 dage, medmindre en VVM-screening viser, at der er VVM-pligt.
Biogasanlæg mindre end 30 tons/dag er ikke omfattet af krav om miljøgodkendelse. De kan reguleres
med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk