Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1568488_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02225
Den 16. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 19. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 57 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 57 (alm. del)
Ministeren oplyser i svar på S107 (folketingsåret 2014-15, 2 samling), at
Naturstyrelsen har til hensigt at invitere 2.000 nyjægere på i alt 80 jagter i statens
skove. Med hvilken begrundelse undlader styrelsen, at opkræve beløbet på mere
end 5.000 kroner, som styrelsen ellers opkræver for deltagelse i jagter, og som
ville have givet ministeriet en indtægt på over 10 millioner kroner?
Svar
Nyjægerjagterne skal bidrage til, at nye jægere får en god start på deres jægerliv
ved at give dem mulighed for at deltage i en hagljagt og få en af de første praktiske
erfaringer med jagt sammen med erfarne jægere. Det er hensigten med jagterne, at
de deltagende jægere uddannes i jagtens håndværk og med det formål at sikre en
høj fokus på sikkerhed og jagtetik samt en bæredygtig jagtradition.
Jeg mener, at det er et godt formål i forhold til brugen af jagtmulighederne på
statens arealer til.
I forhold til værdien af Naturstyrelsens nyjægerjagter, har styrelsen oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Naturstyrelsens nyjægerjagter har ikke en værdi på 5.000 kr. pr. jagt.
Nyjægerjagterne på Naturstyrelsens arealer foregår som hagljagter på råvildt og
småvildt. Da styrelsen ikke udsætter fugle på arealerne, er der mange af deltagerne
på disse jagter, der ikke kan forvente at nedlægge vildt.
Styrelsen har tidligere forsøgt, at udbyde lignende dagjagter med haglgevær til ca.
1.000 kr. pr. person, hvori der også indgik forplejning, men har opgivet dette, da
der var meget begrænset efterspørgsel. Naturstyrelsen vurderer derfor, at værdien
af en dagjagt med hagl på Naturstyrelsens arealer udgør noget under 1.000 kr.
Styrelsen kan også oplyse, at der i år har været lav tilslutning til nyjægerjagterne,
selvom deltagelsen er gratis. Endvidere skal styrelsen bemærke, at hovedparten af
nyjægerjagterne afholdes på arealer, hvor der ikke i øjeblikket er mulighed for at
udleje jagten.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om invitation til nyjægere i statens skove, til miljø- og fødevareministeren
Når Naturstyrelsen i forbindelse med jagtarrangementer i Vestjylland kan opkræve
ca. 6.000 kr., er der tale om jagt på kronvildt med riffel på unikke arealer med
store bestande af kronvildt, hvor der må skydes trofæbærende hjorte, og hvor
arrangementet i øvrigt indeholder skydebanetræning med overnatning, foredrag
mv. Til sammenligning har Naturstyrelsen haft svært ved at sælge lignende
riffeljagter på kronkalve og hinder til ca. 4.500 kr., hvor der ikke måtte skydes
trofæbærende hjorte.”
I forhold til betaling for dagjagter skal jeg i øvrigt henvise til min besvarelse af
spørgsmål nr. 59.
Eva Kjer Hansen
/
Peter Ilsøe
2