Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1612143_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 18. marts 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 3. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 563 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 563 (alm. del)
I Bekendtgørelse for støj fra vindmøller er angivet en grænse på 20 dB for
lavfrekvent støj. Ministeren bedes redegøre for, om bekendtgørelsen sikrer, at
naboer til vindmøller opsat efter 2011 aldrig kan opleve eller måle mere end 20 dB
lavfrekvent støj fra disse vindmøller?
Svar
Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller betyder, at
grænseværdien på 20 dB for lavfrekvent støj ikke gælder for vindmøller, der er
anmeldt eller sat i drift før den 1. januar 2012. Der kan således være vindmøller,
der er anmeldt før den 1. januar 2012, men opsat efter denne dato, der ikke er
omfattet af grænseværdien på 20 dB.
Støjgrænserne for vindmøller gælder under de forudsætninger, der er fastsat i
vindmøllebekendtgørelsen. Det gælder for alle typer af støjgrænser, at de er fastsat
for en række definerede betingelser – eksempelvis meteorologiske og
aktivitetsmæssige betingelser - således at det er muligt at skabe reproducerbare
måleresultater og dermed fastsætte veldefinerede rammer for håndhævelse af en
given støjgrænse. Det ligger i støjens natur, at støjen under andre betingelser kan
være anderledes end under de fastsatte kontrolbetingelser. Men de
kontrolbetingelser, der fastsættes, skal i så høj grad som muligt afspejle de forhold,
som naboerne oftest oplever.
En fastsat støjgrænse skal således ikke ses som en sikring af, at støjen ikke under
nogen omstændigheder kan overstige grænseværdien den mindste smule, men
som en forsikring for, der generelt sikrer en begrænsning af generne.
For vindmøller er der fastsat støjgrænser for vindhastigheder omkring 6 og 8 m/s.
Det generelle billede for moderne vindmøller er, at støjen, herunder også den
lavfrekvente støj, øges i takt med stigende vindhastighed, indtil vindmøllen opnår
sin angivne effekt. Herefter øges støjen ikke væsentligt, selv om vindhastigheden
stiger yderligere. De største vindmøller, der i dag opstilles, er således tæt på deres
angivne effekt ved ca. 8 m/s, og derfor er støjen ved andre vindhastigheder
erfaringsmæssigt ikke meget højere end ved 8 m/s.
Jeg er bekendt med, at der er naboer til vindmøller, der selv har gennemført
støjmålinger i deres hjem. De måletekniske vanskeligheder, der er forbundet med
at måle indendørs lavfrekvent støj, betyder imidlertid, at egne udførte målinger vil
være forbundet med meget stor usikkerhed. Det er kendetegnende for vindmøller,
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om, hvorvidt bekendtgørelsen for støj fra vindmøller sikrer, at naboer til vindmøller opsat efter 2011 aldrig kan opleve eller måle mere end 20 dB lavfrekvent støj fra disse vindmøller, til miljø- og fødevareministeren
at de er i drift og støjer, når det blæser. Målingerne kan derfor ofte blive påvirket af
baggrundsstøj, som blæsten forårsager. Det er heller ikke ualmindeligt, at
eksempelvis trafikstøj kan give anledning til et indendørs niveau af lavfrekvent
støj, der er højere end 20 dB. Derfor er reglerne udformet sådan, at kontrol af
støjen fra vindmøller gennemføres ved at måle støjen tæt på møllen, hvor
møllestøjen er kraftigere end i naboafstande, og hvor baggrundsstøjen derfor
forstyrrer mindre.
Hvis man alene foretager en måling af den samlede støj, dvs. vindmøllestøj plus
baggrundsstøj, kan man ikke være sikker på, hvor meget støj der faktisk kommer
fra vindmøllen, og målingen kan derfor ikke benyttes til at dokumentere det
støjniveau, som vindmøllen forårsager.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2