Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1611768_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 558 (MOF alm. del) stillet den 3. marts 2016
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 558
”Vil ministeren gøre rede for, hvor tidligt om foråret at efterårssået korn og vinterraps kan få gavn af
næringsstofferne i gylle udbragt om foråret, samt i hvilket omfang tidlig udbringning udgør en risiko
for forurening af vandmiljøet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Optagelsen af de direkte plantetilgængelige former af næringsstoffer i udbragt husdyrgødning i
vinterafgrøderne er afhængig af plantens aktivitet, der igen bestemmes af det lokale vejr i det
pågældende forår. I forhold til vejret er det især temperaturen, og herunder primært
nattetemperaturen, der bestemmer plantens aktivitet og dermed næringsstofoptagelsen. Da vejret
varierer i høj grad, både lokalt og fra år til år, er det ikke muligt at give et konkret svar på, hvor tidligt
vinterafgrøderne begynder at optage næringsstofferne.
Uafhængigt af de generelt gældende lukkeperioder for udbringning af husdyrgødning m.m., er det ikke
tilladt at udbringe husdyrgødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord (jf. § 30,
stk.2 i ”Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.” (nr. 1318 af
26/11/2015)), da det ville udgøre en risiko for forurening af vandmiljøet.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk