MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversendelse af talepapiret brugt ved besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. C den 7/10-15 om redegørelse for indstilling til de kommende dagsordener for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 og rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, til mlijø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og Internationalt/ JWP/KADSA

Den 7. oktober 2015

Samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg,

onsdag den 7. oktober 2015

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål C:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til de

kommende dagsordener for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 22. oktober 2015 og rådsmøde (miljø) den

26. oktober 2015, samt eventuelle sager, hvortil der

søges mandat i Europaudvalget.”

Svar:

Jeg forelægger tre punkter til forhandlingsoplæg i

Europaudvalget på fredag i forhold til rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015. Det er

punkt 1 om fiskerimuligheder i Østersøen for 2016,

punkt 5 om skoleordningerne for mælk, frugt og

grøntsager samt punkt 9 om kontrolforslaget. Resten

af punkterne er til orientering.

Det første punkt er

fiskerimuligheder i Østersøen

for 2016.

Forslaget er på rådsmødet med henblik på

politisk enighed.

For torsk foreslår Kommissionen en reduktion af

kvoten på 20 % i den østlige del af Østersøen.

Derudover kompliceres situationen af, at den torsk,

der fanges i den vestlige del af Østersøen, består af

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversendelse af talepapiret brugt ved besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. C den 7/10-15 om redegørelse for indstilling til de kommende dagsordener for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 og rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, til mlijø- og fødevareministeren

både den vestlige torskebestand og den østlige

torskebestand.

I mandags fremlagde Kommissionen et oplæg for

torsk i den vestlige del af Østersøen, hvor der foreslås

en reduktion på næsten 35 %. Den store reduktion

skyldes, at Kommissionen laver et stort fradrag for

rekreativt fiskeri, hvilket vi altså mener, er forkert.

For rødspætte foreslås en stigning i kvoten på 18 %.

For sild foreslås en stigning i den vestlige Østersø på

12 %. For resten af bestandene vil jeg henvise til

samlenotatet.

Regeringens udgangspunkt er fortsat at sikre et

bæredygtigt fiskeri baseret på de overordnede

principper i fiskeripolitikken. Der er en positiv

udvikling for sild, laks og rødspætte, men det ser

sværere ud for de to torskebestande i Østersøen.

For torsk i den østlige Østersø kan regeringen støtte

Kommissionens forslag, men man er nødt til at se det

i sammenhæng med torsk i den vestlige del af

Østersøen, så relativ stabilitet opretholdes. Med andre

ord, at der ikke ændres på kvotefordelingen mellem

medlemslandene.

Der kan blive brug for yderligere tiltag i forhold til

vestlig torsk. Men Kommissionens måde at indregne

2/11

rekreativt fiskeri i forhold til kvoten er ikke rigtig, så

der er ikke grundlag for så markant en reduktion for

den vestlige torsk. Det skal vi have set på.

Det er ikke en let forhandlingssituation, hvor særligt

spørgsmålet om torskebestandene i den vestlige og

østlige del af Østersøen bliver vanskeligt at få løst.

Punkt 2 drejer sig om de kommende

forhandlinger

mellem EU og Norge

om fiskeriet i 2016. Aftalen

med Norge har stor betydning for de danske fiskere.

Balancen i aftalen skal sikres, så de danske fiskere får

deres rimelige andel.

I forhandlingerne støtter jeg fastsættelse af kvoterne

for 2016 på grundlag af den videnskabelige

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte og fastlagte forvaltningsplaner. I forbindelse

med forhandlingerne med Norge skal der også tages

stilling til konsekvenserne af gennemførelsen af EU’s

fiskerireform.

3.-4.

Punkt 3 er

forslag om en fiskeripartnerskabs-

aftale med Liberia

og punkt 4 er

forslag om en

fiskeriprotokol med Mauretanien.

For begge

punkter gælder det, at jeg holder mig til den tilgang,

der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i 2011,

hvor fokus var på bedre videnskabelig rådgivning og

3/11

kontrol, menneskerettigheder og åbenhed om

udmøntningen af aftalerne.

Punkt 5 er

forslaget om skoleordningerne for

mælk, frugt og grøntsager.

Formandskabet vil

forsøge at opnå opbakning til at indlede forhandlinger

med Europa-Parlamentet i løbet af oktober.

Formandskabet har fremlagt et kompromis, hvor

Traktatens artikel 43, stk. 3 anvendes ved

fastsættelse af priser og mængder. Det synes alle

medlemslande inklusiv Danmark er vigtigt, så Rådet

alene kan træffe beslutninger om priser og mængder.

Mange medlemslande ønsker at tilføje flere produkter,

men fra dansk side ønsker vi fokus på friske

produkter. Formålet skal være at sikre fokus på sund

kost og ernæring.

Endelig er der spørgsmålet om fordelingen af midlerne

mellem medlemslandene, hvor vi fra dansk side på

skolemælk ønsker at tage hensyn til

medlemslandenes tidligere udnyttelse af ordningen.

Der forsøger formandskabet at finde et kompromis

mellem historisk udnyttelse og antal skolebørn.

Alt i alt tror jeg, at det kan lykkes formandskabet at

finde et balanceret kompromis, så der kan indledes

forhandlinger med Europa-Parlamentet.

4/11

Punkt 6 drejer sig om

status for handels-

forhandlinger på landbrugsområdet,

hvor der i

samlenotatet er givet en gennemgang af de mange

forskellige aftaler og forhandlinger. Det russiske

importforbud har vist, hvor vigtigt det er, at vi fra

EU’s side er mere aktive i forhold til at sikre adgang til

andre markeder. Det optimale ville selvfølgelig være,

hvis vi kunne få gang i forhandlingerne i WTO. Det ser

desværre vanskeligt ud, da tidsplanen er skredet.

Punkt 7 drejer sig om

klima-smart landbrug,

hvor

formandskabet lægger op til en generel drøftelse. Det

var en drøftelse, som skulle være taget på det

uformelle rådsmøde i september, hvor emnet i stedet

blev markedssituationen. Formandskabet vil give

oplægsholderne mulighed for at præsentere deres

oplæg. Det bliver sandsynligvis en løs diskussion.

Punkt 8 drejer sig om

markedssituationen for

landbrugsvarer,

hvor der må forventes en status

efter præsentationen af Kommissionens hjælpepakke i

september. Der vil umiddelbart ikke være nye tiltag.

Kommissionen foreslog med hjælpepakken yderligere

markedstiltag med privat oplagring for

skummetmælkspulver og ost. For at forbedre

likviditeten indeholdt pakken endvidere en ekstra

støttekonvolut til alle medlemslande, hvor

5/11

Kommissionen desværre giver mulighed for national

medfinansiering.

På svinekød har Kommissionen tilkendegivet, at der

igen vil blive iværksat privat oplagring med højere

støttesatser, og hvor spæk bliver inkluderet. Det skal

dog ske på rigtige tidspunkt, hvilket sandsynligvis

først er i december.

Endelig vil jeg holde Kommissionen fast på, at der

skal findes en løsning på de russiske veterinære

restriktioner på svinekødsprodukter som spæk, fedt

og biprodukter. Det vil være efter samme model som

for oksekødsbiprodukter, der heller ikke er omfattet af

de økonomiske sanktioner.

Punkt 9 drejer sig om

forslag til en ny

kontrolforordning.

Forslaget sætter den

overordnede ramme for organisering af offentlig

kontrol af fødevarer, foder, dyr og planter i EU. Det er

et omfattende forslag, der opdaterer og

sammenskriver den eksisterende lovgivning. Der blev

taget et forhandlingsoplæg tilbage i maj 2015. Jeg vil

fremhæve to væsentlige udestående punkter i

forhandlingerne i Rådet.

I forhold til gebyrfinansiering af kontrollen havde

Kommissionen lagt op til en mere ensartet model dog

med en undtagelse for mikro-virksomheder. Der er

6/11

desværre ikke opbakning til harmonisering af

gebyrfinansieringen. Det er ærgerligt, da det er et

stort dansk ønske at få mere lige konkurrencevilkår.

Tværtimod lægger formandskabet op til en forringelse

i forhold til status quo, så færre områder underlægges

obligatorisk gebyrfinansiering. Efter min mening bør vi

skærpe holdningen, så det er klart, at vores mål er

som minimum at opretholde status quo.

Derudover lægger vi vægt på, at medlemslandene

kan organisere kontrollen, så den passer til nationale

forhold bedst. Det synes jeg er lykkedes. Der er dog

flere medlemslande, som ønsker, at dyrlæger skal stå

for hovedparten af kontrollen af animalske produkter.

Det er meget dyrt og giver ikke nødvendigvis mening.

---o0o---

I forhold til rådsmødet (miljø) som finder sted den 26.

oktober 2015 har formandskabet sat et miljøpunkt på

dagsordenen om politisk drøftelse af EU’s opfølgning

på

nye

for

globale

bæredygtighedsmål

udvikling,

–

2030

fik

agendaen

bæredygtig

som

vedtaget på FN topmødet den 25. september 2015.

Derudover har formandsskabet netop i dag sat et

yderligere punkt på dagsordenen. Punktet omhandler

en drøftelse af det Europæiske semester med fokus

på miljøskadelige subsidier og implementering af

miljølovgivning. Vi forventer at modtage dokumenter

7/11

herom fra formandsskabet inden for kort tid og jeg vil

sørge for, at orientere Folketinget om det nye punkt

på

dagsordenen,

når

dokumenterne

blevet

fremlagt.

For så vidt angår

2030 agendaen for bæredygtig

udvikling

har vi været meget involveret fra dansk

side,

hvor

Lykketoft

var

formand

for

generalforsamlingen og statsministeren derfor delte

podiet med ham.

Jeg deltog selv på topmødet og der var et stærkt

dansk fingeraftryk på den formelle vedtagelse. Men

også i substansen af de 17 nye bæredygtighedsmål er

der et stærkt dansk fingeraftryk.

Danmark har gennem en solid indsats i

forhandlingerne fået mange af de danske mærkesager

igennem. Ikke mindst på miljøområdet hvor der er

gode mål på blandt andet vand, klima, bæredygtig

produktion- og forbrug, bæredygtige byer, hav og

biodiversitet.

Så vi står med et meget ambitiøst slutdokument, der

med de 17 globale mål sætter retningen for fremme

af bæredygtig udvikling frem mod 2030. Nu gælder

det om tage fat på implementeringen af målene – og

det kan vise sig at blive en støre udfordring en selve

vedtagelsen af målene.

8/11

Der er ikke tvivl om, at Danmark allerede ér, og

fortsat vil være, blandt de lande i verden, som ligger i

front med hensyn til at bidrage til den globale

opnåelse af verdensmålene.

Og så har vi ekspertise og teknologisk know-how på

en række områder, der kan hjælpe mange andre

lande på vej. Især når det kommer til grønne

teknologiløsninger – for eksempel på vandområdet.

Dér vil der virkelig være mulighed for at Danmark kan

bidrage til den globale opfølgning på målene.

Drøftelsen på Miljørådsmødet vil handle om EU’s

opfølgning. EU er på mange måder den region i

verden, der skal vise vejen til en global bæredygtig

udvikling.

Rådets præsident Donald Tusk og Kommissionens

viceformand Frans Timmermans deltog i New York, og

gav tilsagn om en ambitiøs europæisk opfølgning.

Man kan formentlig forvente et udspil fra

Kommissionen om den europæiske opfølgning på den

anden side af nytår.

Der skal fastsættes indikatorer for målene i foråret

2016 – og vi skal på baggrund heraf beslutte, hvordan

vi skal arbejde med implementeringen.

9/11

På rådsmødet vil jeg sige, at den danske regeringens

ønsker en ambitiøs opfølgning i EU, hvor alle

medlemslande bidrager.

Danmark vil arbejde for at integrere 2030-

dagsordenen i de relevante EU-strategier, for

eksempel EU’s strategi for Bæredygtig Udvikling og

EU’s Miljøhandlingsprogrammer. Der skal på den

måde sikres tværgående løsninger.

Vi vil desuden arbejde for, at EU samtidig udarbejder

tematiske rapporter på udvalgte områder, hvor der er

brug for målrettet opfølgning.

Vi skal derudover have en mere uformel drøftelse af

2030 dagsordenen ved en frokostdrøftelse sammen

med udviklingsministrene. Netop dét at vi skal have

en fælles drøftelse giver et vigtigt signal, om den

integrationstankegang, der er helt afgørende for, at vi

kan få bæredygtighedsdagsordenen ordentligt

forankret.

Jeg lover, at jeg vender tilbage, når vi er kommet lidt

længere i forhold til EU’s opfølgning, og har fået et

udspil fra Kommissionen.

Jeg skal her til sidst oplyse udvalget om, at jeg i lyset

af Volkswagen skandalen har presset på for, at vi får

en drøftelse af problemet på Miljørådsmødet. Det er

10/11

nu lykkedes, så vi får en drøftelse under eventuelt –

foranlediget af Danmark og Østrig.

11/11