Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1615573_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 533
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
21. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 533 (MOF alm. del) stillet den 25. februar
2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 533
”Vil ministeren kommentere GEUS rapport om nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved mergødskning
i 2016-18 af 24. februar 2016 set i lyset af den gødningsbekendtgørelse, som ministeren skal udforme
som opfølgning på den eventuelle vedtagelse af L 68?”
Svar
GEUS har for Naturstyrelsen gennemført en faglig vurdering af nitratpåvirkningen i iltet grundvand
ved mergødskning med kvælstof, som følge af udfasning af normreduktionen for kvælstof i 2016-18.
Vurderingen baserer sig på sammenhæng mellem nitratmålinger fra aldersbestemt grundvand fra
Grundvandsovervågningen og data fra Danmarks Statistik om kvælstoftilførsel i dansk landbrug fra
1944 – 2014.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at rapporten ikke inddrager indholdet af Fødevare- og
landbrugspakken som helhed, men alene vurderer de isolerede konsekvenser af forskellige scenarier
for lempelser af kvælstofnormen. Analysen har således taget hensyn til, at landbrugsarealet løbende
reduceres, men der er ikke i øvrigt taget hensyn til baselineelementer, som vil have en positiv effekt i
forhold til grundvand. Det drejer sig bl.a. om stigende udbytter og fald i kvælstofdeposition. Der er
endvidere ikke taget hensyn til kompenserende miljøtiltag, som følge af Fødevare- og
landbrugspakken.
GEUS konkluderer, at nitratindholdet i iltet grundvand generelt kan forventes at stige med 6-7 % ved
2/3 udfasning af normreduktionen for kvælstof og 9-10 % ved fuld udfasning af normreduktionen
svarende til en stigning i nitratkoncentrationen i det infiltrerende (nedsivende) iltede grundvand på
hhv. 3,1 mg/l og 4,7 mg/l. Beregningerne er foretaget i forhold til det gennemsnitslige
koncentrationsniveau i iltet grundvand i 2010 – 2012, og der er estimeret en usikkerhed på 66 % i
beregningerne. GEUS estimerer desuden, at i alt ca. 5 % af den danske grundvandsressource vil blive
påvirket af en mertilførsel af kvælstof i perioden 2016-18, når der alene tages hensyn til den isolerede
betydning af normlempelsen.
Analysen er udført på nationalt niveau, og resultaterne er derfor ikke gældende for det lokale niveau,
hvor forskelle i kvælstoftilførsel, dyrkningsforhold, jordbundsforhold, klima, hydrogeologi, geokemi
mv. kan give et helt andet resultat med stor variation i den resulterende lokale koncentration af nitrat i
iltet grundvand.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om, hvordan regeringen vil udmønte udfasningen af reduktioner af afgrødernes kvælstofnormer, til miljø- og fødevareministeren
Der foreligger således ikke for nuværende nærmere viden om konsekvenserne af at udfase reduktionen
af kvælstofnormerne for de enkelte grundvandsforekomster. Der er derfor igangsat et
udviklingsprojekt hos GEUS med det formål at tilvejebringe det faglige grundlag for at kunne vurdere
behovet for kompenserende tiltag som følge af normlempelser mv., med henblik på at forhindre
forringelse af grundvandsforekomster og opfylde målet om at vende væsentlige og vedvarende
opadgående tendenser af nitrat i grundvandsforekomsterne. Projektet forventes afsluttet i juni 2016.
Der indgår i Fødevare- og landbrugspakken en række kompenserende miljøtiltag, herunder initiativer,
der vil bidrage til grundvandsbeskyttelsen. Det vedrører dels en tilpasning af landbrugets mulighed for
at bruge de samme virkemidler til at opfylde det fortsatte nationale krav om udlæg af efterafgrøder og
EU's krav om udlægning af 5 pct. såkaldt miljøfokusareal og dels yderligere frivillige kollektive
kompenserede virkemidler under landdistriktsprogrammet i 2017-2020, herunder skovrejsning.
Derudover lanceres en målrettet forpagtningsordning eller lignende fra 2017, der – indtil indførelsen
af en generel målrettet regulering for både overfladevand og grundvand – skal resultere i udlægning af
flere efterafgrøder, der ligeledes vil have virkning både i forhold til overfladevand og grundvand.
Ministeriet er desuden i færd med at overveje mulige yderligere initiativer i 2016, hvis der måtte vise
sig behov for sådanne.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2