MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversende af den faglige og juridiske vurdering af, at den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Den 17. marts 2016

Sammenfattende redegørelse for forslag til plan om

ændrede gødskningsnormer

1) Indledning

Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og

programmer. Redegørelsen er udarbejdet med afsæt i miljørapporten for forslag til plan om ændrede

gødskningsnormer, og redegørelsen er anvendt som beslutningsgrundlag i forbindelse med planens

vedtagelse. Redegørelsen offentliggøres samtidig med den endelige vedtagelse af denne ændring af den

danske nitrathandlingsplan som følge af ændringen af gødskningsnormerne, således at behandlingen

af resultaterne fra den offentlige høring og dennes betydning for udformningen af den endelige plan

bliver synlig for offentligheden. Der er samlet set indsendt 19 høringssvar rettidigt, mens 1 er indsendt

efter høringsfristens udløb. Alle 20 høringssvar er medtaget i den sammenfattende redegørelse.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, herunder

resumering og kommentering af høringssvar modtaget i forbindelse med den offentlige høring af

miljørapporten. Redegørelsen indeholder desuden en beskrivelse af alternativer til planen samt en

overordnet beskrivelse af den besluttede overvågning af planens væsentlige miljøpåvirkninger.

2) Integration af miljøhensyn i planen herunder kommentering af høringssvar

omhandlende miljørapport

2.1 Integration af miljøhensyn

Det fremgår af planen, at landmændene fra 2016 afskæres fra at anvende brak, randzoner og lavskov

til både at opfylde det fortsatte nationale krav om 240.000 ha efterafgrøder og kravet om 5 pct.

Miljøfokusområder (MFO) under Grundbetalingsordningen. Et areal med brak, randzoner eller

lavskov kan således kun anvendes til opfyldelse af det ene af kravene i et givent år. Det vurderes

umiddelbart, at landmændene fortrinsvis vil opfylde MFO-kravet ved at bibeholde randzonerne eller at

udlægge efterafgrøder, da dette er mere omkostnings-effektivt end brak og lavskov. Effekten er

estimeret af Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af scenarieberegninger fra Aarhus Universitet

og er beregnet til 1.197 ton kvælstof i 2016 og 867 ton kvælstof de følgende år. Da initiativet bygger på

regulering, vurderes effekten at være sikker og desuden varig. Effekten af ovenstående tiltag vedrører

grundvand og overfladevand. På et aggregeret niveau dækker kvælstofeffekten af ovenstående tiltag

den mertilførsel af kvælstof, der er i 2016 efter modregning af summen af baselineeffekten i 2013-16.

Effekten af initiativet overlapper dog ikke fuldstændigt med den lokale effekt af udfasningen af

normreduktionen, og der opstår derved en midlertidig merudledning af kvælstof til visse

kystvandområder på samlet set ca. 220 tons i 2016, 660 tons i 2017 og 430 tons i 2018. Hertil

bemærkes, at regeringen vil søge at målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes allerede

i 2016, på de vandområder, hvor der efter modregning af baseline og MFO vil ske en mertilførsel.

Naturerhvervsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V

Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.naturerhverv.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversende af den faglige og juridiske vurdering af, at den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser, til miljø- og fødevareministeren

I 2017 igangsættes frivillige kollektive indsatser i form yderligere kvælstofreducerende tiltag som fx

vådområder og skovrejsning. Særligt vådområde- og minivådområdeindsatserne rettes her mod de

kystområder, hvor der er risiko for tilbagegang i miljøet.

Derudover søges inden for rammerne af statsstøttereglerne at sikre, at der på nærmere identificerede

arealer anvendes konkrete kvælstofreducerende virkemidler i form af fx supplerende efterafgrøder.

Ordningen vil fungere ved, at landmanden kompenseres for at udlægge kvælstofreducerende

virkemidler ud over det, som i forvejen er krav iht. eksisterende lovgivning. Ordningen vil gælde i 2017

og 2018. Regeringen vil så vidt muligt iværksætte eventuelle tilsvarende afværgende foranstaltninger

af hensyn til beskyttelsen af grundvandsforekomster allerede fra 2016.

Fra og med 2018 iværksættes en ny målrettet regulering, der sammen med andre kollektive indsatser

skal bidrage til håndtering af forpligtelsen til at forhindre forringelser samt sikre forbedring af

vandmiljøet, der forudsættes fuldt ud at håndtere merudledningen af kvælstof til kystvandene og nitrat

til grundvand.

Der kan desuden blive tale om yderligere tiltag i det omfang det er nødvendigt for at leve op til

Danmarks forpligtigelser i henhold til nitratdirektivet. I henhold til nitratdirektivets bilag 3, punkt 1,

nr. 3, skal handlingsplanerne indeholde en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der sikrer en

kvælstofbalance, hvor den samlede kvælstoftilførsel fra jord og gødskning skal modsvare afgrødens

forventede kvælstofbehov. Desuden skal medlemsstaterne ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 5,

træffe de supplerende eller skærpende foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at nå

direktivets mål om at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der

stammer fra landbruget.

Aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken er således enige om, at såfremt der bliver behov for

afbødende foranstaltninger til sikring af overholdelse af de EU-retlige rammer vil der kunne ske

tilpasning af implementeringsmodellen inden for de afsatte rammer. Dette forventes som

udgangspunkt afklaret i 2016.

Det bemærkes, at det i miljørapporten er beskrevet, hvordan merudledningen til vandområdet

Holsteinborg Nor øges med ca. 6 %. Miljø- og Fødevareministeriet er dog efterfølgende blevet

opmærksom på, at det faktuelle grundlag for denne beregning ikke har været retvisende, idet andelen

af belastningen fra spildevand var baseret på en kommunal spildevandsplan, der bl.a. indebar en

afskæring af spildevandsudledning fra andre vandområder til Holsteinborg Nor. Denne afskæring blev

dog aldrig gennemført. Miljø- og Fødevareministeriet har på denne baggrund opdateret

belastningsopgørelsen til Holsteinborg Nor, hvorefter der ikke længere er en merbelastning til

vandområdet i 2016.

2.2 Kommentering af høringssvar afgivet til miljørapporten

Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer med tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra

23. december 2015 til 17. februar 2016. Naturerhvervsstyrelsen modtog 20høringssvar vedrørende

planens og miljørapportens indhold. De modtagne høringssvar er resumeret og kommenteret

herunder.

2.2.1 Høringssvar omhandlende drikkevand

Aalborg kommune og forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet efterlyser en konkret

beregning af og analyse af merudgifterne for drikkevandsforsyningen i miljørapporten, idet de

påpeger, at en ændret kvælstofnorm sandsynligvis vil betyde, at der skal gennemføres dyrknings-

restriktioner på flere arealer for at fastholde beskyttelsen af vores drikkevand. Det anføres, at dette vil

betyde, at vandværkerne vil få en forøget udgift, og at denne regning vil havne hos forbrugerne.

Aarhus Kommune fremfører, at kommunen har lavet beregninger over konsekvenserne alene i forhold

til beskyttelse af grundvandet. For Aarhus Kommune samt for Samsø Kommune anfører kommunen,

at konsekvenserne er store. Kommunens beregninger viser, at de årlige udgifter til merindsatsen for

områder i Aarhus Kommune er beregnet til mellem 1,1 - 3,8 millioner kr. og for Samsø til mellem 0,3 -

1,0 millioner kr. (”best case” hhv. ”worst case” i tabel 4, bilag 1). En varig rådighedsindskrænkning i

form af en engangserstatning, vil således kunne løbe op i mellem 27,5 – 95,0 millioner kr. for Aarhus

Kommune og 7,5 - 25,0 millioner for Samsø Kommune (beregnet som 25 års erstatning). Dertil

kommer ændringer i kommunernes målrettede beskyttelsesindsats, som vil øge de

økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne.

Randers Kommune påpeger, at vandforbrugerne i sårbare områder kommer til at betale mere for at

sikre drikkevandskvaliteten, og at dette giver en økonomisk skævridning.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at miljørapporten henviser til, at drikkevandsdirektivet

i Danmark er gennemført, så vandforsyningen er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent,

at det kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Med henvisning til ovenstående

under overskriften ’Grundvand’ redegør miljørapporten ikke for, hvorvidt drikkevandsdirektivet

fremadrettet fortsat vil blive gennemført i Danmark som hidtil.

Frie Bønder – Levende Land finder det meget betænkeligt, at de kommunale indsatsplaner omkring

særligt nitratfølsomme områder på nuværende tidspunkt ikke allerede er udarbejdet og effektueret for

områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

udenfor OSD.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

I forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken indføres en række kvælstof-kompenserende tiltag,

der også vil have en beskyttende effekt i forhold til vores grundvand . Der er således bl.a. afsat midler

til en målrettet tilskudsordning til fx. udlægning af efterafgrøder og midler til skovrejsning, og

grundvandsbeskyttelse vil også indgå i den målrettede regulering.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises, at der vil være områder, hvor der er behov for en

supplerende indsats for at beskytte drikkevandet. I disse områder skal kommunerne – som i dag –

vedtage indsatsplaner, så drikkevandet beskyttes mod forurening.

For så vidt angår bemærkninger fra forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, samt

Randers, Aarhus og Aalborg Kommune, er det således, at vurderer en kommune, at en ekstra indsats

til beskyttelse af grundvandet med henblik på at sikre drikkevandsinteresserne er nødvendig i et

område, vil den udgift, der er forbundet hermed som hidtil kunne pålignes de vandforbrugere, som har

gavn af den grundvandsbeskyttende indsats. Det gælder for både borgere og virksomheder. Det

fremgår af miljørapporten for forslag til plan om ændrede gødskningsnormer, at kommunerne allerede

i dag udarbejder indsatsplaner på baggrund af grundvandskortlægningen. Indsatsplanerne indeholder

en målrettet grundvandsbeskyttelse, som er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. For at

kunne fastslå størrelsen af eventuelle ekstra omkostninger for forbrugerne og kommunerne som følge

af udfasningen af de reducerede gødskningsnormer, er det nødvendigt at kende udviklingen i

nitratudvaskningen til grundvandet i oplandet til den enkelte vandforsyning. Der er igangsat et arbejde

for at vurdere normlempelsens effekt på nitratudvaskningen til grundvandet. Se afsnit 2.2.2 for

detaljer om dette arbejde.

Naturstyrelsen vil på baggrund af dette arbejde skønne de eventuelle omkostninger for vandforbrugere

og kommuner som følge af udfasning af de reducerede gødskningsnormer og forventer på et

overordnet niveau at kunne vurdere, hvilke områder og kommuner man eventuelt vil kunne opleve

større omkostninger end i dag.

For så vidt angår bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening vedrører lempelsen af de

reducerede gødskningsnormer ikke Danmarks gennemførelse af drikkevandsdirektivet gennem

vandforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser.

For så vidt angår bemærkninger fra Frie Bønder – Levende Land er udarbejdelse og vedtagelse af

indsatsplaner kommunalbestyrelsens myndighedsansvar. Kommunernes indsatsplaner udarbejdes på

baggrund af den statslige grundvandskortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Denne kortlægning blev først afsluttet i 2015, hvilket

er en del af forklaringen på, at ikke alle indsatsplaner er udarbejdet endnu. Der har hidtil i

bekendtgørelsen om indsatsplaner været en frist for kommunalbestyrelsen til at fremlægge udkast til

foranstaltninger rettet mod grundejere på ét år. I en ændring af bekendtgørelsen, som netop har været

i høring, forventer Naturstyrelsen at fastsætte en tidsfrist på to år for vedtagelse af indsatsplanen. Det

står kommunerne frit for at udarbejde og vedtage indsatsplanerne før udløb af denne tidsfrist.

Udgangspunktet er, at de øgede kvælstofnormer ikke skal føre til, at grundvandet forurenes. Viser det

sig, at der lokalt er brug for konkrete tiltag som følge af den kommunale indsatsplan for at sikre

drikkevandet, vil regningen, som hidtil, skulle betales af de vandforbrugere, som har gavn af indsatsen.

Dette har været et gældende princip i mange år, og er ikke noget som ændres med gennemførelse af

Fødevare- og Landbrugspakken.

2.2.2 Høringssvar omhandlende grundvandsforekomster

Bæredygtigt Landbrug mener, at det er problematisk, at regionerne har et særligt ansvar for

jordforurening, mens kommunerne har ansvar for nitrat og pesticider. Kommunernes eneste mulighed

for aktiv grundvandsbeskyttelse er derfor at gribe ind ift. landbruget. Organisationen mener, at dette

er et problem, fordi man på denne vis overser punktkildeforurening, fx fra nedlagte lossepladser mv,

og resultatet bliver, at der sker alt for store indgreb ift. nitrat og pesticider, mens der ikke gøres

tilstrækkeligt ift. at rense op efter tidligere udledninger.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang foretager en

miljøvurdering af påvirkningen af grundvandet og sikringen af den fremtidige drikkevandsforsyning i

Danmark. På det grundlag kan det således heller ikke vurderes, som angivet i miljørapporten, at

planen ikke medfører negativ indvirkning på befolkningen eller nogen væsentlig indvirkning på

menneskers sundhed uden yderligere redegørelse. Danmarks Naturfredningsforening henviser

endvidere til, at den hidtidige beskyttelse af grundvandet mod forurening har sigtet mod at forebygge

en øget forurening af grundvandet, for at sikre både tilstrækkelig mængde drikkevand og af

sundhedsmæssig god kvalitet, samt at naturinteresserne tilgodeses. Med den påtænkte ændring af de

nuværende kvælstofnormer vil denne forebyggelsesindsats blive tilsidesat.

Foreningen Frie Bønder – Levende Land finder det yderst betænkeligt, at miljøvurderingen

præciserer, at grundvandsforekomsterne kan blive forværret af en øget kvælstofbelastning som følge af

øget gødskning, særligt set i lyset af, at en række grundvandsforekomster allerede i forvejen er påvirket

i en sådan grad, at de ikke lever op til grundvandsdirektivets krav til god tilstand - herunder et krav om

et kvalitetskrav på mindre end 50 mg/l nitrat, hvilket ikke lever op til nitratdirektivet. Især er det

meget bekymrende, at 37 grundvandsforekomster i særligt sårbare områder, der tilsammen dækker

45% af landets areal, ikke aktuelt lever op til grundvandsdirektivets krav om god kemisk tilstand. Det

anbefales derfor, at der sker en regulering i disse områder under hensyntagen til samtidighed mellem

øget belastning og anvendelse af virkemidler.

Kommunernes Landsforening bemærker, at planen om øget gødskning som anført i miljørapporten vil

øge nitratkoncentrationerne og dermed risikoen for øget nitratudvaskning til grundvandet og dermed

drikkevandsmagasinerne. Grundvandsbeskyttelsen skal, som anført i miljørapporten, ske gennem

rådighedsindskrænkninger og tiltag fastsat i indsatsplaner. Det er vandværkerne, der skal finansiere

disse grundvandsbeskyttende tiltag.

Som grundvandsbeskyttende tiltag anfører miljørapporten skovrejsning og minivådområder. På grund

af lav grundvandsdannelse i lavbundsområder, hvor det er hensigtsmæssigt at lave vådområder, er

vådområder uegnede til at beskytte grundvand mod nitratforurening. Skovrejsning uden brug af

gødning og pesticider er derimod et godt grundvandsbeskyttende tiltag, men skovrejsning kan ikke

gøre det alene. Nitratfølsomme indvindingsområder og områderne, hvor grundvandsdannelsen sker,

ligger ofte på de høje jorde, hvor landbrugsinteresserne også er. Her kan det være vanskeligt at lave

skovrejsningsaftaler i et omfang, der fører til reel grundvandsbeskyttelse. Der er alt i alt mangel på

konkret kompensation de steder, hvor planen om øget gødskning giver øget belastning af grundvandet.

Landbrug & Fødevarer fremfører, at udvaskningen af nitrat grundlæggende set er nedadgående,

hvilket kan ses i en artikel fra Vand & Jord fra 2014. Den udvikling vil ifølge Landbrug & Fødevarer

fortsætte – uanset ophævelse af undergødskning. Der argumenteres med, at det, som har været

afgørende for denne positive tendens, har været en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningen,

som har været resultatet af en adfærdsændring: væk fra efterårsudbringning og hen til en langt mere

målrettet og bevidst udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning. Og denne adfærdsændring

startede længe før vandmiljøplanerne. Hverken Fødevare- og Landbrugspakken eller andre forhold vil

medføre, at denne indsats bliver svækket. Landbrug & Fødevarer noterer endvidere, at man fra politisk

side agter at indfører en forpagtnings-eller licitationsordning, hvorfra der skal etableres arealer med

efterafgrøder, der sikrer en eventuelt merudvaskning til grundvandet, såfremt en sådan

merudvaskning alligevel skønnes stedvis at kunne inducere for høje indhold af nitrat i drikkevandet.

Der vil ud over dette ikke være et særligt behov for en ekstraordinær indsats i forhold til grundvandet

på baggrund af Fødevare- og Landbrugspakken.

Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-

Holstein, Tyskland, der er vandplanmyndighed for vandplanlægningen i Slesvig-Holsten bemærker, at

det ikke er muligt at vurdere effekten af den ændrede gødskningsnorm i forhold til de

grundvandsforekomster, der krydser den tysk/dansk grænse.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

For så vidt angår bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Frie Bønder – Levende Land,

Kommunernes Landsforening og Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und

ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Tyskland, vedrørende vurdering af effekten af

ændrede gødskningsnormer i forhold til grundvand afventer Naturstyrelsen resultatet af et igangsat

GEUS-projekt, der forventes at foreligge medio 2016. Projektet har til hensigt at afdække behovet for

foranstaltninger for hver enkelt grundvandsforekomst og grundvandsmagasin. Denne viden skal

anvendes til at dimensionere dels den kommende efterafgrødeordning, dels den kommende

målrettede regulering.

Miljø- og Fødevareministeriet er enig med Kommunernes Landsforening i, at vådområder er uegnede

til at beskytte grundvand mod nitratforurening. Af Miljørapporten fremgår, at Miljø- og

Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af statsstøttereglerne for

at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete kvælstofreducerende virkemidler,

f.eks. efterafgrøder. Såfremt det ikke er muligt inden for statsstøttereglerne at lave en licitationsmodel,

kan en model med ind- og udforpagtning af arealer blive aktuel. En model med efterafgrøder vil have

virkning både i forhold til overfladevand og grundvand. På baggrund af data fra GEUS, der forventes at

foreligge medio 2016, vil efterafgrødeordningens omfang blive dimensioneret, således at den kan

hindre tilbagegang i miljøtilstanden for både grundvand og kystvande. Regeringen vil så vidt muligt

iværksætte eventuelle afværgende foranstaltninger af hensyn til beskyttelsen af

grundvandsforekomster allerede fra 2016

For så vidt angår Bæredygtig Landbrugs bemærkninger, er det regionerne, der er den ansvarlige

myndighed i forhold til jordforureninger. Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal

regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og

kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1.

januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil

danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de

truer dyre- og plantelivet.

2.2.3 Høringssvar omhandlende overfladevand

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ser med stor alvor på at den bebudede øgning af

næringsstoftilførslen til de marine områder risikerer at stoppe den positive udvikling i vores

havområder, inden den overhovedet er kommet ordentlig i gang.

Randers Kommune og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri peger på, at hvis der tilføres flere

næringsstoffer til det marine miljø, er der en risiko for, at øget algevækst og dermed ringere sigtbarhed

i vandet kan sætte ålegræssets genindvandring år tilbage.

Kommunernes Landsforening anfører, at det fremgår af bilaget til miljørapporten, at mange

vandoplande puljes i opgørelsen, hvorved belastningsprofilen af de respektive vandoplande gøres

uigennemskuelig.

Bæredygtigt Landbrug savner en klar angivelse af, hvilken grænseværdi, der vurderes at være

tilstrækkelig for at opnå en tilstrækkelig god kvalitet i recipienterne. Det er foreningens opfattelse, at

disse grænseværdier reelt omregnes til mængde (tons), og at det er på denne baggrund, at der

fastlægges virkemidler og tiltag, således at mængden i virkeligheden afspejler en koncentration.

Foreningen mener, det er afgørende, at der gives en langt mere præcis angivelse af de enkelte fjorde, så

der kan laves fokuseret og omkostningseffektive tiltag marint og om nødvendigt i oplandet.

Foreningen har tiltro til, at man med målinger, tilskud til miljøteknologi (fx minivådområder) kan nå

meget langt i fællesskab.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der vil være kystvandområder, hvor det er usikkert

om miljømålene kan opnås, og at miljørapporten ikke redegør for, hvilke kystvande, der i særlig grad

bliver negativt påvirket af Fødevare- og Landbrugspakken. Foreningen anfører endvidere, at en

ændring af de nuværende kvælstofnormer ikke må medføre, at kvælstofbelastningen til kystvande

øges, så miljømålene for kystområderne ikke kan opnås. Det er Danmarks Naturfredningsforenings

vurdering, at den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer, vil indebære, at der vil være

kystvandområder, hvor det vil være usikkert, om miljømålene kan opnås.

Foreningen Frie Bønder – Levende Land er bekymret over, at mange områder kan se frem til at have

mindre regulering end i dag, da 90% af fjorde og nære kystområder allerede er overbelastet af

kvælstoftilførsel i forhold til at kunne leve op til miljømålet om god økologisk tilstand. Foreningen

finder ikke, at virkningen af stenrev er tilstrækkeligt belyst, og det betvivles, om stenrev overhovedet

har nogen gavnlig - eller tilstrækkelig - effekt.

Kommunernes Landsforening bemærker, at Naturerhvervsstyrelsen vurderer, at kvælstof ikke har en

betydende rolle for miljøtilstanden i ferskvandssøer og brakvandssøer. Men flere publikationer fra

DCE (tidligere DMU) har understreget, at tilledningen af kvælstof kan have negative effekter på de

biologiske kvalitetselementer såsom undervands-vegetation og planktonniveauer i søer.

Naturstyrelsens data viser, at algevæksten i sommerperioden i visse søer er begrænset af

næringsstoffer i vandet. Øget næringsstofbelastning af disse søer vil medføre en forringelse i den

allerede dårlige økologiske tilstand, hvilket vil være i strid med EU-domstolen praksis, jvf. Sagen ”C-

461/13”, hvilket Kommunernes Landsforening anfører, bør fremgå af miljørapporten.

Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-

Holstein, Tyskland, der er vandplanmyndighed for vandplanlægningen i Slesvig-Holsten bemærker, at

det ikke ud fra det tilgængelige materiale er muligt at vurdere, hvilke kvantitative ændringer der

planlægges. De efterspørger supplerende kvantitative oplysninger om dels det ændrede input til de

fælles kystvandsområder og dels effekten af de kompenserende foranstaltninger.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Hvad angår bemærkningen fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri vedr. fraværet af en positiv

udvikling i havmiljøet, kan der peges på en ny analyse, der viser, at havmiljøet er i fremgang. Det

fremgår af en artikel

, hvor forskere ved Århus Universitet analyserer og sammenfatter udviklingen i

en række fysiske, kemiske og biologiske parametre i danske marine økosystemer efter 25 års reduktion

i næringsstofbelastningen. Udledningen af næringssalte, herunder kvælstof, har været skyld i en

generel forringelse af tilstanden i marine områder. Men udviklingen synes vendt, og overordnet viser

analysen en nylig fremgang for væsentlige marine parametre hen imod en bedre miljøtilstand i

kystområderne som et resultat af næringsstofreduktionen. Tidsforløbet varierer dog for de forskellige

parametre, fx reagerer dybdegrænsen af ålegræs med nogen tidsforsinkelse i forhold til

belastningsreduktionen, og fremgangen viser sig således for alvor først de seneste ca. 10 år.

For så vidt angår Randers Kommune, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Danmarks

Naturfredningsforenings bemærkninger vil flere næringsstoffer i det marine miljø generelt føre til øget

algevækst, lavere sigtdybde og dermed ringere betingelser for vækst af ålegræs. Der vil med Fødevare-

og Landbrugspakken frem mod 2021 blive iværksat indsatser, som sikrer, at den årlige

kvælstofpåvirkning af kystvandene fra Danmark i 2021 er nedbragt med ca. 7.200 tons kvælstof (set i

forhold til 2012) til et niveau, som understøtter, at 48 kystvande (40 % af kystvandene) opnår god

økologisk tilstand. I en begrænset periode - de førstkommende 2 til 3 år – vil der kunne forekomme en

merudledning til kystvandene. Det er beregnet, at der i ca. 2/3 af kystvandene vil kunne forekomme en

øget kvælstoftilledning på op til 4% af den nuværende belastning (dog 6-10% for Holsteinsborg Nor).

Det fremgår af miljørapportens bilag 2, hvilke vandområder der vil kunne forekomme merudledning

til. Det er vanskeligt præcist at forudsige effekten af merudledningen til disse områder, og det er

usikkert om en midlertidig, begrænset merbelastning på nogle få procent vil have en målbar effekt i

det marine miljø.

Det er rigtigt, som Kommunerenes Landsforening anfører, at enkelte kystvande er slået sammen, når

man skal vurdere sammenhængen mellem påvirkning og tilstand og således også vurdere

indsatsbehov. Som det også fremgår af vandområdeplanerne er et eksempel herpå de 3 vandområder i

Riemann, B. et al. (2015). Recovery of Danish coastal ecosystems after reductions

in nutrient loading: A holistic ecosystem approach. Estuaries and Coasts DOI 10.1007/s12237-015-9980-0

Nissum Fjord. Her giver det fagligt set mest mening at adressere hele afstrømningsoplandet til fjorden

til alle fjordens 3 vandområder, og ikke isoleret se på deloplandet til hver af vandområderne.

Hvad angår foreningen Frie Bønder – Levende Lands bemærkninger om manglende dokumentation af

effekten af stenrev som marint virkemiddel, skal det bemærkes, at den generelle usikkerhed og mangel

på viden af kvælstofeffekten af de marine virkemidler (herunder stenrev) bevirker, at disse generelt

ikke anses som virkemidler, der kan anvendes direkte i dag. Denne vurdering baserer sig bl.a. på den

seneste udredning fra forskerne i det marine netværk under ”Partnerskabet om vidensopbygning om

virkemidler og arealregulering”. Her anføres det, at ”Det skal understreges, at forskning i marine

virkemidler både i Danmark og internationalt er relativ ny, og derfor er datagrundlaget til vurdering af

virkemidlernes effekter generelt mangelfuldt. Det betyder bl.a., at de fleste af virkemidlerne endnu

ikke er testet i danske farvande, ligesom der vil være en betydelig usikkerhed på de kvantificerede

effekter. Der er ingen marine virkemidler, der kan anvendes uden en forudgående faglig vurdering af

placering og lokalitet”.

Som følge heraf er der afsat i alt 56 mio. kr. i Fødevare- og Landbrugspakken til

forskning/undersøgelser målrettede virkemidler uden for dyrkninsgfladen. Derudover er der bevilget

20 mio. kr. til det allerede igangsatte stenrevsprojekt i Løgstør Bredning, der bl.a. undersøger

stenrevets potentielle kvælstoffjernelse. Projektet har deltagelse af bl.a. Limfjordsrådet.

For så vidt angår bemærkninger fra Bæredygtigt Landbrug har Danmark i alt 119 kystvande. For hvert

af disse kystvande er vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand/godt økologisk

potentiale fastlagt på baggrund af EU-interkalibrerede kvalitetselementer (ålegræs dybdegrænse,

klorofylindhold og bundfauna). Miljømålet om god økologisk tilstand er i forslaget til Vandområdeplan

2015-21, som har været i høring, opfyldt i 2 af disse vandområder.

Til brug for Vandområdeplan (VOP) 2015-21 har Aarhus Universitet (AU) og Dansk Hydraulisk

Institut (DHI) gennemført et omfattende marint modelværktøjsudviklingsarbejde for at kunne

beregne målbelastning, og det deraf følgende indsatsbehov for fjorde og mere åbne kystvande,

væsentligt mere præcist end tidligere.

Resultaterne af beregninger med de nye marine modelværktøjer – også udført af AU og DHI - har vist,

at den væsentligste årsag til, at der ikke er god økologisk tilstand i kystvandene, er for stor tilførsel af

kvælstof, og at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande,

såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Der er dog samtidig betydelig forskel på, hvor

stort behovet er for de enkelte vandområdedistrikter og -oplande. Der er i beregningerne forudsat, at

andre lande tilsvarende nedbringer deres belastning til et niveau som understøtter målopfyldelse

(byrdefordeling). Alene indsats fra dansk side vil således ikke bringe de mere åbne dele af de danske

marine vandområder i god tilstand.

Som det også fremgår af vandområdeplanerne i høring, er der således for de enkelte kystvande med

tilhørende oplande beregnet såvel en dansk landbaseret målbelastning som et indsatsbehov, hvilket er

grundlaget for differentieret at kunne målrette indsatsen i oplandene til de enkelte kystvande med

henblik på at opnå den mest omkostningseffektive indsats.

Måling af næringsstofafstrømningen fra landarealer til søer og kystvande har været og er stadig en

væsentlig del af den nationale overvågning af vandmiljøet. Programmet er tilrettelagt, så det består af

en kombination af målinger af vandmængde og næringsstoffer i vandløb. Der indgår tilsammen flere

end 300 stationer, og målingerne dækker ca. 53 % af landets areal. Med Fødevare- og

Landbrugspakken vil der blive etableret op til 200 nye målestationer med henblik på at forbedre

sikkerheden på bestemmelsen af næringsstofbelastningen af vandområderne yderligere. Dertil

kommer vurdering af tilførslen fra i dræn med henblik på at målrette indsatsen med bl.a.

minivådområder.

For så vidt angår bemærkninger fra Kommunernes Landsforening vedrørende søer, er det korrekt, at

DCE har påvist, at kvælstofniveauet kan have betydning for miljøtilstanden i søer. Således fremgår det

eksempelvis af NOVANA-rapporten SØER 2012, at kvælstoftilførslen ikke bør overstige et niveau

svarende til en middelsommerkoncentration i søvandet på 1,2-2 mg/l og fosfortilførslen ikke et niveau

svarende til en middelsommerkoncentration i søvandet på 0,05 mg/l i de lavvandede søer, hvis der

ønskes en klarvandet tilstand. Modelarbejdet forud for udkastet til vandområdeplanen har dog vist, at

der ikke er nogen nær sammenhæng mellem kvælstofindholdet i søer og deres miljøtilstand (se f.eks.

rapporten Sammenhænge mellem næringsindhold og biologiske kvalitetselementer i danske søer,

videnskabelig rapport fra DCE nr. 136, 2015), idet mange andre forhold spiller ind, især

fosforindholdet. Dette er også grunden til, at regulering af kvælstoftilførslen ikke anvendes i

vandområdeplanerne til at opnå forbedringer i søernes økologiske tilstand. På denne baggrund, og ved

konkrete vurderinger af enkelte søer, er det vurderet, at en evt. midlertidigt øget kvælstoftilstrømning

til søerne, svarende til stigningerne i de kystoplande hvor søerne ligger, vil give en ikke-målbar effekt

på søernes tilstand. Brakvandssøer har en tættere sammenhæng med kvælstofindholdet end med

fosforindholdet, men sammenhængen er svag. For de brakvandssøer, der er i dårlig tilstand, er det

konkret vurderet, at tilførslen af kvælstof til ikke forventes at blive øget.

For så vidt angår bemærkninger fra Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt

und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, sendes der et brev til myndigheden, hvori der for

Flensborg Fjord, Juvre Dyb, Knude Dyb, Grådyb og Lister Dyb redegøres kvantitativt for den ændrede

kvælstofudledning som følge af den ændrede gødskningsnorm, samt for effekten af de afbødende

foranstaltninger der iværksættes.

2.2.4 Høringssvar omhandlende naturbeskyttelse

Forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet efterlyser en vurdering i miljørapporten af,

hvordan et større næringsindhold i grundvandet vil påvirke naturen i de grundvandsfødte kær,

herunder om konsekvensen er reduceret biodiversitet og tab af sjældne rødlistede arter af planter og

dyr. De fremfører at det ikke er et validt argument, når miljørapporten nævner at effekterne af

Fødevare- og Landbrugspakken på næringsstoftilførslen til Natura 2000 områder vil være små og

formentlig ikke målbare. De fremfører, at tiltag, der blot kan risikere at påvirke de udpegede Natura

2000 områder negativt, ikke må iværksættes. De mener derfor, at Fødevare- og Landbrugspakken

udgør en overtrædelse af Habitatdirektivet.

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund mener begge, at

kvælstofnormlempelsen vil være i strid med habitatdirektivet. Danmarks Naturfredningsforening

bemærker, at miljørapporten bygger på forventninger om realisering af kompenserende tiltag igennem

mulig indgåelse af aftaler med lodsejere. Der foreligger dermed ikke dokumentation for realisering af

de påtænkte kompenserende indsatser. Indsatserne er endvidere i juridisk forstand, i forhold til

habitatdirektivet, "kompenserende" og ikke "afværgende". Danmarks Naturfredningsforening anfører

derfor, at der ikke med miljørapporten er grundlag for at vedtage lovforslaget om ændrede

gødskningsnormer, inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6.3 og henviser til EU

Kommissionens dom i sag C-521/12. En øget udledning af kvælstof vil kunne hindre, at gunstig

bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes. Idet de fremadrettede initiativer, der påtænkes

gennemført, ikke kan dokumenteres med hensyn til deres effekt vil den påtænkte ændring af de

nuværende kvælstofnormer være i strid med disse direktivforpligtelser. Begge organisationer mener,

at der vil blive tale om en større merudledning til de marine Natura 2000-områder end angivet i

miljørapporten. Det betyder, at der vil blive tale om en væsentlig indvirkning på Natura 2000-

områderne, som i strid med direktivforpligtelserne kan hindre, at gunstig bevaringsstatus kan opnås

eller opretholdes. Det er Danmarks Naturfredningsforening vurdering, at hvis de nuværende

kvælstofnormer skal ændres under overholdelse af habitatdirektivet, vil det kunne ske, når der

foreligger tilstrækkelige indsatser i forhold til de enkelte Natura 2000-områder, der imødegår den

øgede kvælstofudledning som følge af en ændring af kvælstofnormerne.

Danmarks Sportsfiskerforbund mener desuden, at forsigtighedsprincippet ikke er anvendt i fornødent

omfang som foreskrevet i vejledning til EU-Direktiverne og som desuden er præciseret i afgørelse fra

Natur- og Miljøklagenævnet NMK-10-00361 og NMK-34-00074.

Endvidere anfører både Danmarks Sportsfiskerforbund og Kommunernes Landsforening, at det

fremgår af miljørapporten, at en øget næringsstoftilførsel kan have en potentiel negativ effekt på

bevaringsmålsætningerne i flere Natura 2000 områder for flere arter og naturtyper, hvilket burde have

medført en konsekvensvurdering af de enkelte habitatområder. Kommunernes Landsforening anfører

tillige, at særligt kvælstoffølsomme søer generelt har små oplande, hvor kvalitet af vand og natur i

højere grad end for fjorde og kystvande er afhængig af aktiviteterne i oplandet. Kommunernes

Landsforening anfører, at for de søer, som er følsomme overfor tilførsel af kvælstof, er det vigtigt, at de

mulige afværge-foranstaltninger, der nævnes i rapporten, konkret placeres indenfor søoplandet, for at

det kan udelukkes, at planen om øget gødskning ikke påvirker bevaringsmålsætningen væsentligt.

Slutteligt anfører Kommunernes Landsforening, at det ikke fremgår tydeligt af miljørapporten,

hvordan sådanne merbelastninger konkret skal håndteres i oplandene til de enkelte vandområder.

Naturbeskyttelse.dk finder ikke, at de afværgeforanstaltninger, som er beskrevet i miljøvurderingen,

vil være tilstrækkelige til at beskyttede de naturbeskyttede § 3 arealer, samt andre arealer omfattet af

national og international beskyttelse. Det videnskabelige udgangspunkt viser, at der fortsat er behov

for en væsentlig reduktion af næringsstoftabet til land- og vandbaseret natur. Derfor er øget gødskning

kun en mulighed, hvis gødskningen som minimum ikke øger belastningen af den eksisterende natur.

Dette findes kun er muligt, hvis gødskning og markdrift ophører tættest på naturen.

Foreningen Frie Bønder – Levende Land er bekymret over, at adskillige Natura 2000 områder vil

kunne se frem til en mindre regulering, og at man vil derved komme i konflikt med habitatdirektivet,

da mere end 85 % af landarealet afvander til Natura 2000 områder.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

For så vidt angår bemærkninger fra Naturbeskyttelse.dk, Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Sportsfiskerforbund, forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og

Kommunernes Landsforening, har Naturerhvervsstyrelsen anset ændringen af gødskningsnormerne

for en justering af den samlede indsats i forhold til kvælstofpåvirkningen af naturen og vandmiljøet,

som bl.a. har til formål at undgå forringelser af Natura 2000-områder (artikel 6, stk.2) og bidrage til

på længere sigt at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper (artikel 6, stk. 1), og altså i

udgangspunktet ikke omfattet af den særlige procedure efter artikel 6, stk. 3. Styrelsen anerkender

således, at der ikke foreligger autoritative fortolkningsbidrag fra EU-domstolen i forhold til det

aktuelle spørgsmål.

Uanset at spørgsmålet om ændrede gødskningsnormer vurderes som led i en indsats efter artikel 6,

stk. 2, er det i miljøvurderingen lagt til grund, at denne bestemmelse kræver, at ændringer i indsatser

efter bestemmelsen ikke må medføre forringelse af naturtyper eller levesteder for arter i Natura 2000-

områder.

I vurderingen af, om en merudledning til marine Natura 2000-områder kan anses for at medføre en

forringelse, er der i miljøvurderingen taget udgangspunkt i de kriterier, som bl.a. er lagt til grund af

Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med vurdering af konkrete sager om merudledning af

kvælstof til netop Natura 2000-områder. I den sammenhæng er grænsen for, baseret på beregninger

fra det daværende DMU, hvornår der er en målbar effekt af en merudledning sat til 1 %, hhv. 5 % af

totalbelastningen til sårbare, hhv. ikke-sårbare vandområder. Dette kriterie har bl.a. været anvendt i

sager om Natura 2000 efter naturbeskyttelseslovens anmeldelsesordning (§ 19b) (se bl.a.

http://www.nmknafgoerelser.dk/afgoerelse/nmk20110627-000h)

og dermed anerkendt af nævnet

som liggende indenfor rammerne af habitatdirektivets krav.

I den sammenhæng er det i vurderingen i forhold til Natura 2000 lagt til grund, at der i forbindelse

med ændringen af gødskningsnormerne iværksættes foranstaltninger, der vil forhindre de forringelser,

der evt. kunne opstå som følge heraf. Tilsvarende gælder for den merudledning, der måtte ske som

følge af øget overflade-afstrømning eller via grundvandet til terrestriske naturtyper. For spørgsmålet,

om hvilke foranstaltninger, om de rummer tilstrækkelig sikkerhed til at forhindre forringelser, om de

er målrettede nok og timingen heraf i forhold til merbelastningen, henvises til afsnit 2.2.6.

For så vidt angår bemærkninger fra Naturbeskyttelse.dk ændrer ændringen af gødskningsnormerne

ikke ved den gældende beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Øget gødskning på § 3-beskyttede

områder er således forbudt, hvis det kan medføre en ændring af naturtilstanden på arealet og vil i givet

fald kræve en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65.

For så vidt angår bemærkninger fra Foreningen Frie Bønder – Levende Land er det i miljøvurderingen

forudsat, at evt. påvirkninger af Natura 2000-områder som følge af de ændrede gødskningsnormer vil

blive håndteret gennem foranstaltninger, der skal modvirke forringelser som følge af evt.

merudledning. For spørgsmålet om hvilke foranstaltninger, om de rummer tilstrækkelig sikkerhed til

at forhindre forringelser, om de er målrettede nok og timingen heraf i forhold til merbelastningen,

henvises til afsnit 2.2.6.

2.2.5 Høringssvar omhandlende beregning af ændrede gødskningsnormers effekt

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri bemærker, at nogle af udregninger og beregninger, der ligger til

grund for miljørapporten, har forfattere fra Århus Universitet taget afstand fra, idet de ikke kan

genkende tallene, til trods for at det fremgår af miljørapporten, at tallene netop skulle stamme fra

samme forskeres egen rapport (’Revurdering af baseline 2021’). Det sår tvivl om de endelige

konklusioner i Miljørapporten, om at lovforslaget vil betyde en mertilførsel af kvælstof til

kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i 2016, ca. 660 tons i 2017 og 430 tons i 2018 i forhold

til belastningsniveauet i 2012. Det kan anføres, at der kan være tale om en endnu større belastning.

Den samme usikkerhedsfaktor gør sig gældende for de mere lokale beregninger i bilag 2. Foreningen

for Skånsomt Kystfiskeri tager kraftigt afstand fra enhver merbelastning med næringssalte af

havmiljøet.

To privatpersoner anfører, at det er alment kendt, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en

effekt på vandmiljøet. For at opnå god økologisk tilstand, ikke alene i kystnære vande, men også i de

ferske vande er regulering af landbrugets næringsstofudledninger nødvendige. Et af initiativerne går

på at lempe kvælstofreguleringen, således at landmændene kan øge gødningstildelingen på markerne.

DCE’s tekniske rapport ”Revurdering af baseline” konkluderer, at der med regeringens Fødevare- og

Landbrugspakken i 2021 vil være et behov for at opsamle en øget forurening i størrelsesordenen 3800

tons kvælstof.

To forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, fremfører, at Fødevare- og

Landbrugspakken vil øge udledningerne af såvel kvælstof som fosfor i perioden fra 2016 til 2021, og at

den øgede udledning vil have negative konsekvenser for vandmiljøet. Da høringssvaret er af meget

teknisk karakter er høringssvaret ikke yderligere resumeret her. Der henvises i stedet til selve

høringssvaret for så vidt angår de tekniske beregninger heri.

Aarhus Kommune fremfører, at der på baggrund af deres beregninger efterlades en væsentlig større

del af det tilførte kvælstof til potentiel udvaskning end antaget i høringsmaterialet. De beregnede

ændringer i udvaskningsniveauet tager således afsæt i en seriekobling af de mest optimistiske

forsøgsresultater (”best case”), hvor effekten på høstudbyttet og gasformigt tab sættes højt og effekten

på marginaludvaskningen tilsvarende lavt. Den selektive tilgang mht. de anvendte

beregningsforudsætninger resulterer i en forventet merudvaskning fra rodzonen på 12600 tusinde

tons N eller blot 18,1% af mertilførslen på forventet 69500 tusinde tons(2). Fordelt på

landbrugsarealet svarer dette til en øget tildeling på ca. 26 kg N/ha og en øget udvaskning på 4,7 kg

N/ha fra rodzonen. Det fremføres endvidere, at hvis forbeholdene i de faglige notater og det store

spænd i forsøgsresultaterne tages i betragtning, burde resultater præsenteres som et spænd, som

gengiver usikkerheden i de anvendte beregningsforudsætninger. Kommunen har foretaget en

genberegning af merudvaskningen under anvendelse af alternative, men ligeledes dokumenterede,

beregningsforudsætninger. Det konkluderes, at den i høringsmaterialet anførte merbelastning med

kvælstof er undervurderet. En marginaludvaskning på under 20% målt i forsøg, vil ikke nødvendigvis

kunne reproduceres af jordbrugerne, som ofte opererer under suboptimale forhold.

Kommunen fremfører endvidere, at den ”Reviderede baseline”, på linje med de tidligere versioner,

udelukkende indeholder vurderinger af strukturelle ændringer, som menes at kunne medføre et fald i

kvælstoftabet fra landbrugsproduktionen. Baseline-rapporterne må derfor anses som et ensidigt bud

på udviklingen, hvor fremtidige ændringer i produktionsbetingelserne som kunne betinge et stigende

kvælstoftab pr. definition udelukkes. F.eks. estimeres udviklingen i arealet med græs til slæt på

bekostning af græs til afgræsning. Dette skift ville medføre lavere kvælstofudvaskning. Ses på

afgrødesammensætningen gennem de seneste 10-15 års, er en af de mest iøjefaldende udviklinger den

eksplosive vækst i arealet med majs. Udvaskningstabet fra majs er blandt det højeste for alle afgrøder.

En fortsat stigning i majsarealet på bekostning af græsmarker ville øge udvaskningstabet betragteligt.

Dette skal blot tages som et eksempel på, hvilke alternative udviklingsscenarier der kunne regnes på.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det fremgår af miljørapporten, at baselineeffekten

2013-21 er lagt til grund for opgørelsen af effekten i forhold til belastningen 2016-2018 ved den

påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer. Det fremgår ikke af miljørapporten, hvorledes

baselineeffekten nærmere er indregnet og lagt til grund for vurderingen i rapporten. I forbindelse med

aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, som regeringen (Venstre) indgik 22. december 2015 med

konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en landbrugspakke, er baselineeffekten

indregnet i det miljøregnskab, der er lagt til grund for aftalen. Danmarks Naturfredningsforening

finder, at baselineeffekten ikke kan indregnes som en effekt, der bidrager til at modvirke den øgede

udledning af kvælstof til grundvandet og vandmiljøet som følge af de påtænkte ændringer af de

nuværende kvælstofnormer, der ligger i aftalen. Det skyldes, at den løbende reduktion i

kvælstofudledningen, der finder sted og som opgøres med baselineeffekten, ikke sker som følge af

aftalen, men af andre årsager.

På den baggrund finder Danmarks Naturfredningsforening, at baselineeffekten 2013-21, heller ikke

kan lægges til grund for miljørapportens vurdering. Det er derfor DNs vurdering, at miljørapporten

ikke reelt redegør for effekten på natur og miljø, som den påtænkte ændring af de nuværende

kvælstofnormer vil medføre.

Vedr. beregning af kvælstofudvaskningen bemærker DN, at miljørapporten antages at hvile på de

beregninger af den forventede merudvaskning af kvælstof ved en ændring af de nuværende

kvælstofnormer, der er lagt til grund for aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, jf. notat af 30.

september 2015 om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder

og Forbud mod jordbearbejdning.

Disse beregninger af kvælstofudvaskningen er gennemført på grundlag af en række antagelser om

ændring i afgrødernes kvælstofoptagelse og marginaludvaskningen samt at en meget stor andel af

mertildelingen ikke vil blive udvasket, men vil fordampe. Disse beregninger resulterer i en betydelig

lavere marginaludvaskning, end hidtil antaget.

Danmarks Naturfredningsforening finder imidlertid er de antagelser, der er lagt grund for disse

beregninger af marginaludvaskningen meget optimistiske. Denne vurdering understøttes også af, at

ovennævnte rapport understreger, at marginaludvaskningen både i hidtidige afrapporteringer, og i

afrapporteringer, der er på vej, er langt større end den marginaludvaskning, der er lagt til grund for

vurdering af den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer. Danmarks

Naturfredningsforening finder på den baggrund, at miljørapporten ikke i tilstrækkeligt omfang

redegør for, at den opgjorte effekt på kvælstofudvaskningen ved den påtænkte ændring af de

nuværende kvælstofnormer er baseret på den bedst tænkelige situation.

Dansk Sportsfiskerforbund anfører, at de beregninger, der skal legitimere Fødevare- og

Landbrugspakken, ikke bygger på et sikkert fagligt grundlag, og derfor finder organisationen, at

tolkninger af det videnskabelige input til retfærdiggørelse af pakken samt den proces der ligger forud

for en eventuel vedtagelse, er meget kritisabel. Organisationen anfører, at der er foretaget en

revurdering af baseline, hvor de videnskabelige forfattere selv gør opmærksom på en udgivelse med

meget store usikkerheder, som endda ikke er forsøgt kvantificeret. Efterfølgende har flere endda givet

udtryk for at de ikke kan genkende data.

Landbrug & Fødevarer fremfører, at der vil være en marginal merudledning, når man fremskriver

udfasning af undergødskningen sammen med strukturudvikling og øvrige relevante allerede trufne

beslutninger (baselineeffekten) uden Fødevare- og Landbrugspakkens øvrige tiltag, og lægger man

effekten af de kompenserende tiltag til, opnås en markant reduktion i kvælstofudledningen. Landbrug

& Fødevarer konkluderer dermed, at der ikke alene forhindres en forringelse af miljøtilstanden, men at

der også sker en betydelig reduktion af kvælstofudledningen som følge af Fødevare- og

Landbrugspakken. Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at der er en stor naturlig variation i

kvælstofudledningen, der har svinget med næsten 9.000 ton i de sidste tre år, selvom reguleringen

ikke er ændret, og at det derfor ikke giver mening at se på kvælstofudledningen på enkeltårsniveau. I

stedet bør der ses på udviklingen over tid. Det er derudover vigtigt at vurdere, om en evt.

merudledning vil være af en størrelsesorden, der er statistisk signifikant forskellig fra årene før, og om

den vil føre til en væsentlig miljøpåvirkning, så det er tydeligt, om der er et problem ved en

merudledning. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør fremgå af denne miljøvurdering, at marginale

merudledninger ikke nødvendigvis medfører forringelser af vandmiljøet, idet der i forvejen er stor

naturlig variation på udledningen, og idet der er andre presfaktorer end kvælstof, som er afgørende for

vandets kvalitet. Landbrug & Fødevarer har gennemgået beregningsgrundlaget, som Miljø- og

Fødevareministeriet har brugt til opgørelse af udledningen af kvælstof ved ophævelse af

undergødskningen, og har anført en række væsentlige punkter, som bør afspejles i den endelige

miljørapport: Antagelse om at kvælstofforbruget stiger med 92.000 tons er for høj. N-les4 beregninger

med en femtedel marginaludvaskning er for høj, og forsinkelse i udvaskningen fra rodzonen og videre

til kysterne er ikke inddraget i beregningerne.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

For så vidt angår bemærkninger fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri har Aarhus Universitet

udarbejdet rapporten om baseline, hvori universitetet har oplistet de elementer, der efter universitets

vurdering indgår i baseline, og effekterne heraf, samt beregnet effekter af ændringer af landbrugets

kvælstofnormer. Det er således Aarhus Universitet, der har foretaget en baselinefremskrivning for

kvælstofreduktionen fra rodzonen (markniveau) frem til 2021. Til brug for miljørapporten er det

tilførslen af kvælstof til havmiljøet fordelt på de 90 kystvandområder, der er interessant.

Naturstyrelsen har derfor omsat universitetets baselinefremskrivning på markniveau til en effekt i

kystvandene og tilføjet effekter af vådområdeindsatser og spildevandsindsatser. Desuden er effekterne

fordelt på kystområderne. I disse beregninger er også anvendt retentionskortet, offentliggjort af GEUS

i efteråret 2015, der beskriver omsætningen af kvælstof fra rodzonen til kystområderne, hvorved

effekten af tiltagene i kystområderne fremkommer. Disse beregninger er derefter indgået i Miljø- og

Fødevareministeriets opgørelse af ændringer i tilførslen af kvælstof til kystområderne på baggrund af

de initiativer, der er anført i Fødevare- og Landbrugspakken, effekten af baseline samt indsatser det er

besluttet at gennemføre. Når Aarhus Universitet har udtrykt, at de ikke kan genkende tallene i

miljørapporten, forudsættes det at være fordi, at de ikke har udført ovennævnte beregninger, men det

ændrer ikke ved, at Aarhus Universitets baselinerapport og forskernes udarbejdelse af et revideret

retentionskort har indgået som et væsentligt grundlag for opgørelserne i miljørapporten.

For så vidt angår bemærkninger fra de to privatpersoner bemærkes det, at i regeringens plan indgår, at

den isolerede miljøpåvirkning som følge af øget gødskning til dels imødegås af en række modsatrettede

effekter, herunder væsentligst effekten fra andre, allerede vedtagne initiativer såsom økologi,

vådområdeindsatser, udvikling i landbrugsarealet, reduceret N-deposition som følge af NEC (jf.

Kommissionens forslag fra januar 2015) mm. Dette er den såkaldte baseline 2021-effekt. For at

håndtere den tilbageværende merudledning til kystvande og grundvand iværksættes følgende nye

initiativer:

Landmændene afskæres fra 2016 fra at anvende brak, lavskov og randzoner som alternativer til

pligtige efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljøfokusområder (MFO) som en del af de

grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere (Grundbetalingsordningen). For at sikre

effekten reguleres landbruget fremover således, at udlægning af frivillige randzoner, brak og lavskov

ikke kan anvendes som alternativ til de pligtige efterafgrøder. Initiativet består af at ændre reglerne

om plantedække, således at landmændene afskæres fra at benytte denne mulighed. Det vurderes

umiddelbart, at landmændene fortrinsvis vil opfylde MFO-kravet ved at bibeholde randzonerne eller at

udlægge efterafgrøder, da dette er mere omkostningseffektivt end brak og lavskov.

Mertilførslen af kvælstof til kystvande og nitrat til grundvand håndteres fra 2016 og 2017 igennem

igangsættelse af frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af yderligere vådområder og

skovrejsning. Indsatserne rettes mod de kystområder, hvor der er risiko for tilbagegang i vandmiljøet,

samt hvor der er et indsatsbehov efter 2021. Etableringen af kollektive virkemidler vil ske løbende

frem mod 2021. Regeringen vil søge at målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes

allerede i 2016, på de vandområder, hvor der efter modregning af baseline og MFO vil ske en

mertilførsel. Initiativerne for at mindske kvælstofudledningen kan ikke direkte aflæses af Aarhus

Universitets rapport om revurdering af baseline, idet denne rapport alene beskriver baseline, hvortil

kommer at effekterne er beskrevet i rodzonen under markerne og ikke i kystvandene. Miljø- og

Fødevareministeriet har anvendt effektvurderingerne i Aarhus Universitets rapport til at beregne

effekten i kystvandene.

For så vidt angår høringssvaret fra forskerne ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, fremføres

det i det pågældende høringssvar blandt andet, at Miljø- og Fødevareministeriet burde have

medregnet, at et krav om 60.000 hektar efterafgrøder bliver fjernet, samt at det planlagte

gødskningsforbud på §3-arealer bliver rullet tilbage. Ingen af de nævnte initiativer har været indført,

og kan derfor vanskeligt indgå i vurdering af en eventuel ændring i udledningen som følge af ændrede

gødningsregler. I høringssvaret medregnes ikke den såkaldte baseline-effekt, der er summen af en

række faktorer, der gradvis bidrager til en forbedring af vandmiljøet. Baselineeffekten er vurderet af

Aarhus Universitet, og beskrevet i rapporten ”Revurdering af baseline”, 2016. Baselineeffekten er et

vigtigt element for at vurdere omfanget af initiativer, der skal igangsættes for at imødegå en evt.

merudledning. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor medtaget effekterne af baseline i

vurderingerne.

Det bemærkes desuden, at der som en del af Fødevare- og Landbrugspakken frem til 2020 er afsat

midler til kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning. Dermed kan der

blive etableret flere vådområder og mere skovrejsning, som ved etablering vil medføre en mindre

tilførsel til kystområderne.

For så vidt angår Aarhus Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk

Sportsfiskerforbunds bemærkninger, er det Århus Universitet, der har foretaget en

baselinefremskrivning for kvælstofreduktionen fra rodzonen (markniveau) frem til 2021, jf. rapporten

”Revurdering af baseline”, Aarhus Universitet 2016. I rapporten har universitetet beskrevet såvel de

elementer, der indgår i baseline og effekten heraf. Rapporten kan ses på Aarhus Universitets

hjemmeside, og universitets beskrivelser er lagt til grund for vurdering af baselineeffekten, og effekten

af ændrede gødningsnormer. I rapporten er effekten beskrevet i rodzonen på markerne.

Naturstyrelsen har omsat universitetets baselinefremskrivning på markniveau til en effekt i

kystvandene og tilføjet effekter af vådområdeindsatser og spildevandsindsatser. I de tilfælde, hvor der i

baseline rapporten er anført et interval for effekten har Miljø- og Fødevareministeriet anvendt

middelværdien for intervallet i opgørelserne, og ikke i den ene ende af intervallerne. Aarhus

Universitet har i notat af 4. februar 2016 suppleret oplysninger om vurderingerne af baseline. Notatet

findes på Aarhus Universitets hjemmeside. Det bemærkes, at der i forbindelse med udvikling af N-

LES5 vil der blive analyseret nærmere på marginaludvaskningen. Aarhus Universitet anfører at en

marginaludvaskning på 1/5 er på det foreliggende grundlag det bedste estimat. Udviklingen i udbytter

og ændringer i afgrødevalg, herunder omfanget af majsdyrkning, er beskrevet og vurderet i rapporten

fra Aarhus Universitet, jf. afsnit 11, og uddybet i bilag 3. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke der

er grundlag for at tilsidesætte de vurderinger Aarhus Universitet har foretaget. Baselineeffekten er et

vigtigt element for at vurdere omfanget af initiativer, der skal igangsættes for at imødegå en evt.

merudledning. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor medtaget effekterne af baseline i

vurderingerne. Det bemærkes desuden, at der som en del af Fødevare- og Landbrugspakken frem til

2020 er afsat midler til kollektive virkemidler, som vådområder, minivådområder og skovrejsning.

Dermed kan der blive etableret flere vådområder og mere skovrejsning, som vil imødegå mertilførsel.

For så vidt angår Landbrug & Fødevarers bemærkning vedrørende antagelse om kvælstofforbruget, har

Aarhus Universitet i notat af 4. februar 2016 suppleret oplysninger om vurderingerne af baseline.

Notatet findes på Aarhus Universitets hjemmeside. Der henvises i den forbindelse til Seges

bemærkninger om gødningsforbruget, og det bemærkes, at det i Baselinearbejdet er erkendt, at en del

af mertilførslen ikke vil blive effektueret som følge af et mindre forbrug på hobbybrug m.m. Aarhus

Universitet anfører, at det dog ikke har været muligt at indregne dette. For så vidt angår N-les4

beregningerne henvises til Seges’ bemærkninger om gødningsforbruget, og det bemærkes, at der i

forbindelse med udvikling af N-LES5 vil blive analyseret nærmere på marginaludvaskningen. Aarhus

Universitet anfører, at en marginaludvaskning på 1/5 på det foreliggende grundlag er det bedste

estimat. For så vidt angår bemærkninger vedrørende forsinkelse i udvaskningen fra rodzonen vurderes

det, at der kan være en forsinkelse fra der lempes – eller gennemføres virkemidler på dyrkningsfladen

– til effekten kan aflæses ved en ændret udledning til vandmiljøet. På drænede arealer vil der kunne

opleves en umiddelbar respons, mens ændringer i dyrkningspraksis til f.eks. Mariagerfjord først viser

sig med flere års forsinkelse.

Der kan således være forsinkelse på såvel effekterne af lempelser som effekten af initiativer til

reduktion af udledningen. Forsinkelseseffekt kan således også gælde for den strukturelle

udvikling, som baselineeffekten består af, fx udvikling i udbytter, omlægning til økologisk

drift, og reduktion af landbrugsareal. Forsinkelseseffekt vurderes vanskelig at kvantificere i de enkelte

kystoplande, men da en evt. forsinkelse forventes at virke både på lempelser, baselineeffekt og

virkemidler vurderes det at forsinkelsen vil udjævnes.

På baggrund af høringssvarene har Miljø- og Fødevareministeriet besluttet at udarbejde

vejledningsmateriale til landbrugserhvervets organisationer, således at de målrettet kan identificere de

kvælstoffølsomme naturtyper og konkret anvende denne vejledning i deres rådgivning til de enkelte

landmænd, så der i videst muligt omfang kan tages hensyn til kvælstoffølsomme naturtyper i

forbindelse gødskningen.

Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere på baggrund af høringssvarene besluttet at etablere et

moniteringsprogram, der skal følge eventuelle effekter af den mulige merudledning til særligt

kvælstoffølsomme naturtyper, således at relevante yderligere afværgeforanstaltninger kan iværksættes.

2.2.6 Høringssvar omhandlende afbødende foranstaltninger

Horsens Kommune, Randers Kommune, Dansk Industri, DANVA, Aalborg Kommune, Danmarks

Naturfredningsforening, 2 privatpersoner, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns

Universitet), Aarhus Kommune, NOAH, Frie Bønder – Levende Land, naturbeskyttelse.dk og Dansk

Sportsfiskerforbund har alle i deres høringssvar overvejelser vedr. afværgeforanstaltningernes

miljøeffekt, tidspunktet for deres reelle effekt samt frivilligheden i afværgeforanstaltningerne. Der

peges i høringssvarene på, at virkemidlernes effekt er usikker, da effekten af visse virkemidler først

skal testes, og at effekten ikke er sikker, da der er risiko for, at landmændene ikke indgår i de frivillige

ordninger i fornødent omfang.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Det er beskrevet i miljørapporten, hvilke foranstaltninger der iværksættes. Effekterne af virkemidlerne

er veldokumenterede i ”Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet

arealregulering” (AU 2014) ligesom effekterne af den såkaldte MFO-effekt er estimeret af Miljø- og

Fødevareministeriet på baggrund af scenarieberegninger fra AU.

Ift. samtidigheden af lempelserne og iværksættelsen af foranstaltningerne påpeges, at MFO-effekten

indtræffer fra 2016, da landmændene afskæres fra at benytte frivillige randzoner, brak og

energiafgrøder til både at opfylde MFO-kravet og som alternativ til pligtige efterafgrøder allerede i

2016. Det bemærkes, at MFO-effekten er sikker og varig, da den bygger på lovgivning.

Derudover er det skrevet ind i aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, at regeringen vil søge at

målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes i 2016, på de vandområder, hvor der efter

modregning af baseline og MFO vil ske en mertilførsel. Det er ligeledes skrevet ind i aftalen, at

regeringen vil iværksætte en målrettet efterafgrødeordning eller lignende i 2017.

Det fremgår ligeledes af miljørapporten, at der i øjeblikket gennemføres en undersøgelse for at vurdere

indvirkningen af øget gødskning i hvert enkelt grundvandforekomst. Resultatet forventes at foreligge i

juni 2016, og på baggrund af undersøgelsen kan det vurderes, hvorvidt planen for øget gødskning

medfører negativ indvirkning på grundvandet. En sådan evt. negativ påvirkning vil blive søgt

håndteret igennem anvendelse af de afværgeforanstaltninger, der er nævnt i miljørapporten.

Endelig er aftaleparterne enige om minimum en gang årligt at gøre status over gennemførelsen af

aftalens elementer med bl.a. fokus på realisering af aftalens potentialer herunder vækst og løftet i

miljøtilstanden, første gang inden udgangen af 2016.

2.2.7 Høringssvar omhandlende lov om miljøvurdering

Horsens kommune og DANVA bemærker, at i miljørapporten modregnes de forventede

baselineeffekter af de i vandplanen allerede vedtagne miljøtiltag i forhold til de forringelser, som de

ændrede gødningsnormer m.v. medfører, hvilket de anfører, er i klar modstrid med lov om

miljøvurdering af planer og programmer, hvoraf det fremgår, at 0-alternativet skal fremskrive den

udvikling, som må forventes uden den foreslåede ændring af gødningsnorm mv. Kommunen mener, at

dette betyder, at i det samlede regnestykke bliver ulemperne i form af øget belastning af vore

vandområder langt større end det fremgår af miljørapporten, og rapporten bør derfor ændres, så dette

klart fremgår.

Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at høringsfristen ved udsendelse af høringsbrev er fastsat til

den 17. februar 2016. Men det var ikke alle materialer, der blev udsendt ved høringsperiodens start,

idet en teknisk rapport fra Aarhus Universitets Nationalt Center Miljø og Energi ved navn

”Revurdering af Baseline” først blev offentliggjort den 8. januar 2016, hvilket er mere end to uger inde

i høringsfasen. Dette finder Danmarks Sportsfiskerforbund kritisabelt ligesom det forhold at SEGES

under Landbrug & Fødevarer, fik mulighed for at se og kommentere på høringsmaterialet før alle

andre. DSF finder det bekymrende, og mod normale høringsprincipper, at enkelte høringsberettigede

får en sådan fortrinsstilling.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

For så vidt angår Horsens kommune og DANVA bemærkninger er der i miljøvurderingen af forslaget

om ændrede gødskningsnormer foretaget en konkret miljøvurdering på vandoplandsniveau, som bl.a.

er baseret på den reviderede baselinerapport. Der er i miljøvurderingen foretaget en

viderebearbejdning af data fra baselinerapporten, således at det har været muligt år for år og opland

for opland at vurdere ændringerne i kvælstofbelastningen. Det følger bl.a. af miljøvurderingslovens §

7, at miljøvurderingen skal bygge på eksisterende tilgængelig viden, og der er i miljørapporten gjort

rede for det grundlag, som miljøvurderingen bygger på. De miljømæssige effekter af ikke at vedtage

forslaget om ændrede gødskningsnormer, fremgår således implicit af rapporten i og med at der er

redegjort for baseline i miljørapporten.

For så vidt angår Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger iværksatte NaturErhvervstyrelsen

den 22. december 2015 en 8 ugers høring af forslag om ændrede gødskningsnormer med tilhørende

miljørapport efter miljøvurderingslovens regler.

Der er i miljøvurderingen af forslaget om ændrede gødskningsnormer foretaget en konkret

miljøvurdering på vandoplandsniveau, som bl.a. er baseret på den reviderede baselinerapport. Der er i

miljøvurderingen foretaget en viderebearbejdning af data fra baselinerapporten, således at det har

været muligt år for år og opland for opland at vurdere ændringerne i kvælstofbelastningen. En så

detaljeret opgørelse fremgår ikke af baseline-rapporten. Ud over baselineeffekter er der endvidere

inddraget opdaterede data om kvælstofbelastning m.m. Det følger bl.a. af miljøvurderingslovens § 7, at

miljøvurderingen skal bygge på eksisterende tilgængelig viden, og der er i miljørapporten gjort rede for

det grundlag, som miljøvurderingen bygger på. Efter miljøvurderingsloven § 8 skal myndigheden, som

tilvejebringer planen, offentliggøre planforslaget sammen med miljørapporten. Loven indeholder ikke

krav om, at baggrundsdokumenter, som har indgået helt eller delvis i miljøvurderingen skal

offentliggøres i forbindelse med høringen, hvorfor det udsendte materiale er i overensstemmelse med

lovens krav.

2.2.8 Høringssvar omhandlende direktivforpligtelser

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening,

forskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet og 2 privatpersoner anfører, at lempelsen af

kvælstofnormen er et brud på ikke-forringelsesprincippet i vandrammedirektivet, og at lempelsen

dermed ikke kan gennemføres uden forudgående afværgeforanstaltninger.

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening

vurderer, at selv en ganske lille merudledning af næringsstoffer kan være i strid med

vandrammedirektivet og henviser til EU-dom C-461/13, hvor EU-Domstolen fandt, at de miljømål,

som medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er bindende for medlemsstaterne.

Organisationerne anfører, at medlemsstaterne således ikke kan give tilladelse til projekter, der

forringer tilstanden af et vandområde. Vedrørende begrebet "forringelse af tilstanden", som ikke er

defineret i vandrammedirektivet, anfører organisationerne, at EU-Domstolen i ovenfornævnte

afgørelse fandt, at hvis et kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver

forringelse af dette element imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den

forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4. Organisationerne anfører på denne baggrund, at da

en række danske søer og fjordområder i gældende vandplaner har en nuværende økologisk tilstand

svarende til dårlig eller ringe, vil normlempelsen således være i strid med ikke-forringelsesprincippet.

Danmarks Sportsfiskerforbund vurderer desuden, at et antal andre direktiver vil blive overtrådt med

initiativerne i Fødevare- og Landbrugspakken.

Danmarks Naturfredningsforening anfører endvidere i sit høringssvar, at selvom de fremadrettede

initiativer gennemføres med fuld effekt inden for den angiven tidshorisont, vil det ikke være

tilstrækkeligt til at overholde nitratdirektivet, jf. at miljørapporten angiver, at selv med disse initiativer

vil det medføre en øget udledning.

Danmarks Naturfredningsforening henviser endvidere til, at nitratdirektivet hviler på forureneren-

betaler-princippet. I det miljørapporten understreger, at planen vil indebære øgede omkostninger til

kommuner og vandforbrugere med henblik på, at beskytte grundvand og drikkevand, forlades dette

princip i dansk miljøbeskyttelse i forhold til landbrugets udledning af kvælstof. DN finder, at dette

også vil være en overtrædelse af forpligtelserne i nitratdirektivet, såvel som i de øvrige miljødirektiver,

der hviler på dette princip.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Som aftalt i fødevare- og landbrugspakken, ledsages udfasningen af normreduktionen af

foranstaltninger, som forudsættes at opveje en negativ indvirkning på vandområderne. Som det

fremgår af miljørapporten, må der forventes en midlertidig mertilførsel af kvælstof til enkelte

kystvande. Regeringen vil søge at målrette den kollektive indsats med kvælstofreducerende

virkemidler, der iværksættes fra 2016, på de vandområder og grundvandsforekomster, hvor der er

risiko for en mertilførsel.

Regeringen har i den sammenhæng bl.a. vurderet, at lempelsen af gødningsnormerne - med de

planlagte foranstaltninger - fortsat vil leve op til EU-forpligtelser i henhold til natur- og

miljødirektiverne. Vedrørende EU-risici henvises i øvrigt til miljø- og fødevareministerens svar på

spørgsmål 25 (L68), oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. februar 2016.

For så vidt angår Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger vedrørende nitratdirektivet

fremgår det af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, at implementeringen af aftalen skal overholde

EU-retten. Såfremt der i drøftelserne med Kommissionen mod forventning opstår udfordringer med

implementeringsmodellen i forhold til de EU-retlige forpligtigelser mødes aftaleparterne herom.

Desuden fremgår det, at såfremt der bliver behov for afbødende foranstaltninger, vil der kunne ske

tilpasning af implementeringsmodellen indenfor de afsatte rammer. Ifølge miljørapporten fremgår

det, at det er hensigten, at ministeren i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen til at

fastsætte afgrødernes kvælstofnormer ved bekendtgørelse kan påbegynde en udfasning af de

reducerede kvælstofnormer i det omfang, det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at tilførsel af

den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser på natur- og

miljøområdet. Endvidere fremgår det, at planens hovedformål er at udfase normreduktionen under

hensyntagen til forpligtelserne i nitratdirektivet, og at de fastsatte normer skal overholde kriterierne

for fastsættelse af bestemmelser om en begrænsning for tilførsel af gødning til jorden, som det fremgår

af nitratdirektivet. På kortere sigt vil der kunne være en indvirkning på overfladevand og grundvand

særligt i 2016, men denne indvirkning vil blive søgt håndteret gennem anvendelse af

afværgeforanstaltninger.

2.2.9 Høringssvar omhandlende akvakultur

Danmarks Sportsfiskerforbund henviser i deres høringssvar bl.a. til beslutningen om at lade

akvakultursektoren udlede ekstra 380 tons N i ferskvandsdambrug og 843 tons N i havbrug.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Hertil skal bemærkes, at af de 380 tons N er de 180 tons en ”omfordeling” inden for sektoren i form af

opkøb af gamle anlæg og tilbageføring til udvidelse/nyetablering i andre anlæg. Netto er der således

kun tale om udledning af ekstra 200 tons N fra dambrug.

Det skal desuden bemærkes, at de 843 tons N til havbrug fordeler sig med 43 tons N til eksisterende

havbrug inden for vandområdeplanerne, og de 800 tons N er til nye havbrug i havområder i Kattegat

uden for vandområdeplanerne, dvs. i havstrategiområdet, hvor der er et allerede eksisterende råderum

opgjort til 6-7.000 tons N og 97 tons fosfor (P). Produktion af fisk i havbrug med en udledning på 800

tons N medførere en udledning af ca. 97 tons P. De 800 tons N er således koblet til begrænsningen i

råderummet for P.

Samlet er der således tale om en netto merudledning på 1.023 tons N fra akvakultursektoren, hvoraf

243 tons N er inden for vandområdeplanerne og 800 tons N er uden for vandområdeplanerne.

Danmarks Sportsfiskerforbund beskriver i deres høringssvar, at foruden en øget N-udledning, vil øget

produktion medføre ”miljøproblemer i forhold til fosfor, medicin og hjælpestoffer samt store mængder

slam omkring havbrug”. Hertil skal bemærkes, at disse forhold indgår i den konkrete vurdering af en

ansøgning om miljøgodkendelse, som ethvert nyt havbrug stadig skal have.

2.2.10 Høringssvar omhandlende målrettet regulering

Horsens kommune mener, at målrettet regulering er en ukonkret ide, og at det bør fremgå af

rapporten.

Randers kommune er enig i princippet om at fremtidens miljøregulering skal være målrettet således,

at der på nogle arealer reguleres mindre og på andre mere, i forhold til i dag. Randers Kommune

mener, at der vil være behov for at regulere mere i oplandet til Mariager Fjord.

Aalborg kommune anfører, at der i den målrettede regulering bør tages højde for nitratfølsomme

indvindingsområder (NFI), således at der igennem den målrettede regulering sikres en grundlæggende

beskyttelse af disse områder.

Bæredygtig Landbrug mener, at fremtidens regulering skal bero på faglighed og målinger. Landmænd

skal måles på bl.a. dræn, så det er entydigt og klart, hvor meget nitrat, der kommer fra de danske

marker og det bør sikres, at der måles på bl.a. spildevand, anden diffus udledning og for fx

miljøfremmede og farlige stoffer. Endeligt er det ikke helt klart, hvorvidt normreduktionen helt

bortfalder eller erstattes med en politisk fastsat normreduktion.

Bioscience, KU anfører, at der er forudsat en målrettet regulering, der forskelsbehandler landbrugere

alt efter landbrugets beliggenhed.

Frie Bønder - Levende Land betvivler at udpegningen af arealer, som indgår eller ikke indgår i den

målrettede regulering, vil blive gennemført på et solidt fagligt grundlag.

Danmarks Sportsfiskerforbund er store perspektiver i den målrettede regulering, dog kun som en

samlet pakke der både skal tilgodese natur og landbrug.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Med Fødevare- og Landbrugspakken er det besluttet, at der fra 2018 skal indføres en model for

målrettet regulering, og at den skal levere ca. 3.800 tons kvælstof, når den er fuldt indfaset i 2021. Der

udestår udvikling af den konkrete model, men beslutningen om at indføre den og den effekt den skal

have er meget konkret.

Principperne for den målrettede regulering betyder, at reguleringen skal ske målrettet på de 90

kystvandsområder og med større fleksibilitet i valg af virkemidler og med ens krav inden for hvert af

de 90 kystvandsområder. Det er med Fødevare- og Landbrugspakken desuden besluttet at gennemføre

en række kollektive indsatser for at nedbringe kvælstofudledningen.

Det er endvidere aftalt, at det vil blive kortlagt i hvilke kystvandoplande, hvor der er behov for en

indsats for at beskytte grundvandet. Denne kortlægning vil indgå som kriterie for udmålingen af den

målrettede regulering, således at der tages hensyn til både kystvande og grundvand.

I forhold til flere målinger, så er det aftalt, at der skal ske målinger opstrøms i vandløbssystemet, der

skal understøtte modellerne, så man får et endnu bedre udtryk for hvorfra kvælstof tabes, og hvor stort

dette tab er fra de enkelte områder. Denne kildeopsporing vil bl.a. kunne give mere viden om

bidragene fra naturbelastningen, landbrug eller rensningsanlæg. Der afsættes midler til ca. 95-100

målepunkter oppe i selve vandløbssystemet – i modsætning til i dag, hvor målinger ofte kun bliver

foretaget ved udløbet til fjord/kystvand. Målepunkterne placeres i de mest sårbare områder, og i de

områder, hvor der er mest tvivl om, hvorfra kvælstofbelastningen kommer. Når de supplerende

målinger opstrøms i vandløbssystemet er fuldt udbygget, vil det kunne bruges til endnu mere

målrettede kvælstofindsatser.

Herudover gives en udfordringsret for erhvervet i delvandoplande, hvor der ønskes flere målinger til at

underbygge de samlede kvælstofbelastningstal for delvandoplandet, der indgår i det fremadrettede

vandplansarbejde. Supplerende målestationer vil f.eks. kunne placeres i oplande, hvor der er en

påvirkning fra spildevand, i oplande med meget landbrug, og i oplande med specielle

jordbundsforhold, f.eks. lavbundsarealer. Der vil således ikke være en udfordringsret på

bedriftsniveau. Desuden prioriteres der midler til yderligere drænvandsmålinger til vidensopsamling

og effektiv placering af virkemidler.

I den målrettede regulering er det planen, at der af hensyn til nitratdirektivet, er fastsat økonomisk

optimale anvendelsesnormer. Den enkelte landmand vil herefter kunne vælge mellem en række

virkemidler til at opfylde sin miljøforpligtelse med.

Endeligt gennemføres der en større international evaluering af kvælstofindsatsen. Udpegningen af

hvilke områder der har behov for et øget kvælstofindsatsbehov i målrettet regulering af hensyn til

overflade- og eller grundvand sker derfor på et fagligt grundlag. Målrettet regulering skal ikke favne

den samlede danske miljøbeskyttelse. Varetagelsen af en øvrige miljøbeskyttelse og den særlige

grundvandsbeskyttelse, vil derfor fortsat ske i anden lovgivning i samspil med den målrettede

regulering.

Med aftale om Fødevare- og Landbrugspakke håndteres indsatsen i forhold til bl.a.

kvælstofudledningen i forbindelse med vandmiljøindsatsen. I forlængelse heraf vil aftaleparterne

mødes i foråret 2016 og drøfte hvilke elementer, der kan indgå i regeringens serviceeftersyn af

Naturplan Danmark, herunder at udlægge statslig skov til biodiversitetsformål.

2.2.11 Høringssvar omhandlende forureneren betaler-princippet

Aarhus Kommune anfører, at en øget tilførsel af nitrat inden for nitratfølsomme områder kunne øge

kravet til kompenserende foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde

drikkevandsdirektivet. De øgede omkostninger hertil overvæltes på vandforbrugerne. Dette strider

mod forurener betaler-princippet.

Frie Bønder – Levende Land mener ikke, at skal være en statslig opgave først at give

industrilandbruget mere gødning og dermed en mulig gevinst og derefter sende regningen til

skatteyderne. NOAH fremfører et lignende synspunkt.

To privatpersoner fremfører, at forureneren betaler-princippet hidtil har været gældende for både

landbrugssektoren og den øvrige industrisektor og stadigvæk bør være det.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

EU-domstolen har dom i sag C-293/97, udtalt sig om bl.a. nitratdirektivets

forenelighed med

forureneren betaler-princippet. EU-domstolen fastslår, at nitratdirektivet ikke forudsætter, at

landbrugsbedrifterne skal betale for mere end det, de er ansvarlige for, og at det påhviler

medlemsstaterne ved gennemførelse af reglerne at tage hensyn til de øvrige forureningskilder.

Domstolen fastslår endeligt, at landbrugsbedrifterne kun skal bære de byrder i forbindelse med

forureningen, som er nødvendige.

På baggrund af EU-domstolens udlægning af forurener betaler-princippets konkrete betydning, skal

der ved vurdering af, om forholdet falder inden for princippets virkeområde tages hensyn til, at der i

forhold til grundvandets indhold af nitrat kan være tale om forurening, der stammer fra landbruget,

såvel som forurening, der stammer fra andre kilder, og at landbrugsbedrifterne ikke skal betale for

mere end det, de er ansvarlige for.

Det er Miljø- og Fødevareministeriet vurdering at den kompensation, der udbetales for den

rådighedsbegrænsning, de kommunale myndigheder pålægger visse landbrugsarealer for at forebygge

den påvirkning af grundvandet med nitrat, der bl.a. stammer fra landbruget, ikke strider i mod

forurener betaler-princippet.

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,

der stammer fra landbruget.

2.2.12. Høringssvar omhandlende øget ammoniakemission

DI anfører i deres høringssvar, at evt. yderligere kompenserende tiltag til overholdelse af forpligtelsen

på ammoniak, bør ske uden svækkelse af konkurrenceevnen for erhvervslivet som helhed. Landbrug &

Fødevarer anfører i deres høringssvar, at det ikke er dokumenteret, at de øgede kvælstofnormer vil

føre til en øget kvælstofudskillelse i husdyrgødning. Endvidere anfører Landbrug & Fødevarer, at

stigningen i ammoniakfordampning på 2.700 ton er for høj. Landbrug & Fødevarer anfører endvidere,

at det alene har marginal betydning, at højere normer kan føre til mindre nedfældning og forsuring,

idet den nuværende nedfældning og forsuring næsten udelukkende sker på arealer, hvor det er påbudt

i lovgivningen. DANVA anfører i deres høringssvar, at det er nødvendigt at indregne effekten af øget

ammoniakemission. KL anfører i deres høringssvar, at det i miljørapporten ikke er påvist, at de

nationale virkemidler vil afværge lokale påvirkninger. KL vurderer, at en lavere tilskyndelse til at

anvende de eksisterende teknologiske løsninger i form af nedfældning, forsuring etc. sammen med

udbringningen af mere kvælstof vil medføre en øget ammoniakafdrift fra markdrift og dermed påvirke

små naturområder, beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og i nogle tilfælde habitatdirektivet. KL

mener derfor, at miljørapporten som absolut minimum bør adressere påvirkningen af de respektive

naturområder. KL anfører endvidere, at det af miljørapporten fremgår, at der med henvisning til afsnit

om Göteborg-protokollen og NEC-direktivet, skal laves en vurdering af, om det er nødvendigt at

iværksætte tiltag, og at dette antyder, at det øgede tab af ammoniak ikke med sikkerhed skal

elimineres. KL slutter deraf, at det alt i alt ikke er sikkert, at centrale eller landsdækkende tiltag for at

begrænse tabet af ammoniak redder specifikke landbrugsnære naturområder fra eutrofiering.

Bæredygtigt Landbrug opfordrer i deres høringssvar ministeriet til at undersøge, om

Gøteborgprotokollen og/eller NEC direktivet giver mulighed for at lægge måling af ammoniak til

grund for målopfyldelse.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig synspunktet fra DI. Til Landbrug & Fødevarer bemærker

Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være muligt at tilpasse kvægets fodring til det ændrede

proteinindhold, men N-udnyttelsen alt andet lige vil falde i svineproduktionen, dog uden at effekten

kan kvantificeres, jf. Aarhus Universitets notat, Revision af baseline, fra januar 2016. Vedrørende

estimatet af en øgede ammoniakemissioner som stigningen i handelsgødningsforbruget vurderet af

Aarhus Universitet i notatet, Revurdering af baseline, fra januar 2016. Her fremgår det, at

handelsgødningsforbruget ved en løbende tilpasset norm vil stige fra 204.000 tons i 2011 til 296.000

tons i 2021, hvilket er en stigning på 92.000 tons N. Aarhus Universitet har vurderet, at

emissionsfaktoren for handelsgødning er 3 %, som er et vægtet gennemsnit af emissionsfaktorer for

forskellige typer handelsgødning, baseret på mængderne solgt i 2014. Med den estimerede stigning af

handelsgødningsforbruget og den anførte emissionsfaktor vil det ekstra forbrug medføre ca. 2.700

tons ekstra NH3 udledning til atmosfæren. Vedr. den marginale betydning for hævede normer for

nedfældning og forsuring er det ikke muligt at estimere konsekvensen konkret, men jo mere

afgrøderne mangler gødning, des større vil værdien være af ekstra gødning og des større vil afkastet

være af en investering i miljøteknologi. Udfasningen af de reducerede gødningsnormer vil derfor

reducere tilskyndelsen til at anvende ammoniakreducerende teknologi. Der vil dog fortsat være en

økonomisk tilskyndelse til at øge værdien af husdyrgødning ved at reducere tabet af ammoniak. Vedr.

DANVA’s kritik af manglende inddragelse af ammoniakemissionen, er den øgede ammoniakemission

beregnet og indgår i vurderingen.

Den øgede ammoniakemission vil skulle elimineres i henhold til de internationale forpligtelser,

herunder NEC-direktivet.

Reduktionsforpligtelserne under Gøteborg-protokollen og NEC-direktivet er opstillet som reduktion i

den samlede udledning af bl.a. ammoniak i Danmark. Påvirkning af natur og sundhed fra ammoniak

og de heraf sekundært dannede partikler sker ikke blot lokalt, men spredes over større afstande,

hvorfor måling af ammoniakkoncentrationen i luften ikke er relevant. Deposition af kvælstof fra

ammoniak til naturen er mere regional end sundhedseffekten af de sekundært dannede partikler.

2.2.13. Høringssvar omhandlende belastningen med pesticider

DANVA anfører i sit høringssvar, at det ikke virker realistisk, at et øget gødningsforbrug ikke

medvirker et øget pesticidforbrug. Også DN anfører i deres høringssvar, at en øget kvælstoftildeling vil

medføre et øget behov for sprøjtegift. Organisationen Frie Bønder – Levende Land finder det stærkt

bekymrende og kritisabelt, at miljørapporten ikke medtager, at øget kvælstoftildeling medfører en øget

anvendelse af pesticider til vækstregulering (de såkaldte stråforkortere).

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Med normudfasningen vil der ikke være behov for en øget anvendelse af svampemidler, da de

doseringer, som bruges i dag, vil kunne bekæmpe det svampeangreb, der eventuelt vil forekomme ved

en øget kvælstoftildeling i den nævnte størrelsesorden. Normudfasningen vurderes heller ikke at

medføre ændringer i behovet for insektmidler, da de skadevoldende insekter ikke påvirkes

nævneværdigt af et øget kvælstofniveau, som normudfasningen medfører. For så vidt angår forbruget

af ukrudtsmidlerne, så vil den øgede kvælstoftildeling medføre, at afgrøderne bliver mere

konkurrencedygtige overfor ukrudtet, hvorfor der heller ikke for denne pesticidgruppe vurderes at ville

være behov for yderligere sprøjtninger. Den eneste pesticidgruppe, der eventuelt kan give et forøget

brug, er vækstreguleringsmidler. Men dette behov kan i stort omfang modvirkes ved at følge IPM

principperne som bl.a. kan være tildeling af kvælstoffet over flere gange i løbet af foråret og især ved

valg af lave, stråstive sorter. Vækstreguleringsmidlerne udgør en meget lav belastning sammenlignet

med de miljø- og sundhedsbelastninger, der følger af brugen af ukrudtsmidler, insektmidler og

svampemidler.

Behovet for pesticider vil i langt højere grad være afhængig af nedbørsmængder, temperatur, valg af

sorter, såtidspunkt, såtæthed og tidspunktet for kvælstoftildelingen end den samlede tildelte

kvælstofmængde.

Samlet set vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at normudfasningen ikke vil føre til en

nævneværdig forøgelse a belastningen som følge af pesticidanvendelsen.

Da der ikke forventes et nævneværdigt øget pesticidforbrug, og når de enkelte sprøjtemidler anvendes i

overensstemmelse med de godkendte brugsanvisninger, vil normudfasningen ikke medføre en øget

risiko for udvaskning af pesticider til grundvandet.

2.2.14. Høringssvar omhandlende betydning for miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Dansk Naturfedningsforening anfører i deres høringssvar, at husdyrgodkendelsesloven fastlægger et

beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstofudledning til grundvand og vandmiljøet, og at dette

beskyttelsesniveau må forudsættes fasthold uændret, så godkendelsespligtige husdyrbrug ikke kan

godkendes med en øget udledning af kvælstof fra husdyrgødning som følge af en ændring af de

nuværende kvælstofnormer. KL anfører, at det er svært at gennemskue betydning af sætning i

Miljørapporten, hvor det fremgår, at en forøgelse af kvælstofnormerne i nødvendigt omfang vil skulle

modsvares af afværgende foranstaltninger, med henblik på at fastholde lave sagsbehandlingstider.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

En forøgelse af kvælstofnormerne påvirker ikke i væsentligt omfang den merudvaskning fra

husdyrgødningen, som håndteres ved miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Øgede kvælstofnormer kan

dog påvirke enkelte dele af beskyttelsesniveauet f.eks. vurderingen af overholdelsen af grænsen på de

50 mg nitrat/l indenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt

på kort sigt at tilpasse beregningerne ved miljøgodkendelsen af husdyrbrug til konsekvenserne af de

ændrede normer. Allerede i 2017 forventes en ny husdyrregulering gennemført. På nuværende

tidspunkt er det hensigten, at vilkår knyttet til udbringningsarealerne i en miljøgodkendelse skal

erstattes af målrettede krav fastsat i den generelle regulering. I forbindelse med forarbejdet til en ny

husdyrregulering er der i høj grad fokus på at bibeholde en regulering af nitratudvaskningen fra

husdyrgødning, som opretholder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forhold til vandmiljøet.

Husdyrgodkendelsesloven fra 2007 bygger ovenpå den eksisterende generelle regulering, herunder

gødskningsreglerne. Ændrede gødskningsregler vil modsvares af afværgende foranstaltninger, og der

vil i udgangspunktet ikke være ændringer i forhold til sagsbehandling af miljøgodkendelser af

husdyrbrug, hvorfor ændrede gødskningsregler forudsættes ikke at få betydning for

sagsbehandlingstiderne.

2.3.15. Høringssvar omhandlende øvrige forhold

Bæredygtigt Landbrug anfører i deres høringssvar, at punktkildeforurening overses, og der dermed

sker for store indgreb overfor landbruget. Københavns Universitet, Science, anfører i deres

høringssvar, at påvirkningen af fosforudledningerne ikke indgår Miljørapporten, og at alle de

foreslåede lempelser kan forventes at føre til en forøgelse af fosfortilførslen til søer, fjorde og kystnære

farvande.

Naturbeskyttelse.dk foreslår som en alternativ model, at en øget gødskning på bedrift- og markniveau

kun må finde sted, hvor der samtidig tager jord ud af drift, med udgangspunkt i den beskyttede natur

på den enkelte ejendom. Og hvor der ikke er beskyttet natur, op til skov og naturarealer.

Foreningen foreslår, at der kunne etableres en mulighed for, at opdele jordbrugsvirksomhedens

marker og tage dele af disse arealer ud af drift, uden at dette påvirker den pågældende landmands

harmoniareal og opgørelse af jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote. Foreningen estimerer,

at det bliver muligt at øge gødskningen med op til 20 %, hvis der samtidig tages jord ud af drift op til

den beskyttede natur. Foreningen foreslår ordningen udformet således, at landmanden på markplanen

markerer han de områder, som udtages, og gødningskvoterne fra disse flyttes til den resterende del af

marken.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Regionerne varetager den offentlige indsats over for de jordforureninger, hvor der ikke er en

forurener, som kan betale for indsatsen. Regionerne modtager ca. 420 mio. kr. årligt til denne indsats,

som også omfatter punktkildeforurening med pesticider fra fx gamle lossepladser. Selvom de gamle

punktkildeforureninger ikke er kommunernes ansvar, bliver de således ikke overset.

For så vidt angår fosfor, er det er antaget i den udarbejdede miljørapport, at de lempede

kvælstofnormer alene medfører et øget forbrug af kvælstofkunstgødning og ikke et øget forbrug af

husdyrgødning, og at der derfor ikke forventes en fosforeffekt af de øgede kvælstofnormer i sig selv.

Øvrige elementer i Fødevare- og Landbrugspakken end de, der omfatter ændringen af

gødskningsbekendtgørelsen, er ikke vurderet i miljørapporten, som er genstand for denne høring.

Den foreslåede ordning kan ikke etableres inden for de nuværende harmoniregler, jf. særligt § 32, stk.

2 i bekendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015, hvoraf det fremgår, at ved opgørelsen af

harmoniarealer fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke har gødskningsnorm fastsat i henhold til

lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. bekendtgørelsens § 27, samt arealer,

hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes.

Efter § 6 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække beregnes virksomhedens

samlede kvote for kvælstof som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden, For hver

enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugt og afgrødens

kvælstofnorm i det pågældende klimaområde. Kvælstofnormen for udtagne arealer er 0.

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke findes en stedlig begrænsning i anvendelse af

gødning efter de gældende regler om jordbrugets anvendelse af gødning. Der er alene tale om en

mængdemæssig begrænsning. Dette betyder, at der ikke er noget i vejen for, at landmanden anvender

mere gødning på visse af sine arealer, såfremt han anvender en mindre mængde på andre arealer. Det

væsentligste er, at virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål i planperioden ikke overstiger

virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

2.2.6 Høringssvar omhandlende anvendelse af baseline

Resumering af høringssvar

Professor Kaj Sand-Jensen, Lektor Jens Borum og Lektor Hans Henrik Bruun Biologisk Institut,

Københavns Universitet, anfører, at ifølge deres beregninger baseret på de seneste vandplaner og de

konsoliderede tal i oplægget til landbrugspakken kan de foreslåede lempelser i 2021 forventes at øge

belastningen af havet med mellem 9.900 og 6.800 tons kvælstof per år. Med denne merudledning af

kvælstof til havet pga. de seks lempelser i pakken vil Danmarks overskridelser af udledningerne i

forhold til miljømålene blive endnu større, end de allerede er i dag.

I ministeriets gennemgang af landbrugspakken modvirkes de øgede udledninger delvist ved en såkaldt

udvikling i ”baseline”, der påstås at give en strukturelt betinget reduktion i kvælstofudledningerne. I

de seneste 6 år (2009‐2014) har den målte kvælstofudledning til havet varieret mellem 55.300 og

59.200 tons kvælstof per år uden hverken positiv eller negativ tendens. Der er

ingen

tegn på, at

udviklingen i baseline målt forud kan anvendes til fremskrivning eller i øvrigt tilskrives 2016 tallene.

Baseline er derudover ikke en del af Landbrugspakken og den empiriske udvikling de seneste 6 år

retfærdiggør ikke en fremtidig opskrivning. KU har derfor ikke medtaget baseline-effekten i deres

beregning.

Aarhus Kommune, Vandmiljø og landbrug, kritiserer, at den i høringen fremlagte miljørapport er

baseret på en teknisk rapport (Revurdering af Baseline) fra Aarhus Universitet, som først blev

offentliggjort den 8. januar 2016, dvs. mere end to uger inde i høringsfasen. Den ”Reviderede baseline”

indeholder, på linje med de tidligere versioner, udelukkende vurderinger af strukturelle ændringer,

som menes at kunne medføre et fald i kvælstoftabet fra landbrugsproduktionen. Baseline-rapporterne

må derfor anses som et ensidigt bud på udviklingen, hvor fremtidige ændringer i

produktionsbetingelserne som kunne betinge et stigende kvælstoftab pr. definition udelukkes. En

fortsat stigning i majsarealet på bekostning af græsmarker ville (f.eks.) øge udvaskningstabet

betragteligt. Dette skal blot tages som et eksempel på, hvilke alternative udviklingsscenarier der kunne

regnes på.

I den Reviderede baseline forventes kvælstofudvaskningen at blive reduceret på baggrund af, at en

stigende del af husdyrgødningen sendes til biogasanlæg. Afgørende for bioforgasningens indflydelse på

udvaskningsniveauet er, om den dokumenterede højere udnyttelsesprocent af afgasset biomasse bliver

medtaget i gødningsplanlægningen, dvs. om stigningen i udnyttelsesprocenten modregnes i mængden

af udbragt handelsgødning. Denne forudsætning understreges tydeligt i den reviderede baseline.

Under den nuværende praksis modregnes en højere udnyttelsesprocent dog sjældent i

handelsgødningstildelingen. I gødningsregnskaberne angives udnyttelsesprocenten for den afgassede

biomasse som regel med en lavere værdi end den gældende for husdyrgødningen der sendes til

forgasning. Med mindre der stilles krav om, at de reelt opnåelige udnyttelsesprocenter skal anvendes i

gødningsplanlægningen, er der intet der sandsynliggør, at den i baseline forventede reduktion i

udvaskning fra rodzonen på 1100 – 1300 tons N kan realiseres. Herudover er den forholdsvis store

effekt af bioforgasningen, som indregnes i den Reviderede baseline betinget af ændrede

beregningsforudsætninger. Modsat tidligere, regnes der nu med en ”langsigtet virkning” mht.

påvirkningen af jordens organiske stof. I andre sammenhænge (f.eks. udvaskningsberegninger ved

ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug) regnes der derimod med korttidsvirkninger. Derved

mindskes effekten på vandmiljøet i den sammenhæng. Alt efter hvilke beregningsforudsætninger der

måtte være opportunt, ændres disse således åbenbart efter behov.

Danmarks Naturfredning anfører at, der er større negativ påvirkning af natur og miljø ved at lempe de

nuværende kvælstofnormer, end det miljørapporten angiver. Den løbende reduktion i

kvælstofudledningen, der finder sted, og som opgøres med baselineeffekten, sker ikke som følge af

aftalen, men af andre årsager.

Det fremgår af miljørapporten, at baselineeffekten 2013-21 er lagt til grund for opgørelsen af effekten i

forhold til belastningen 2016-2018 ved den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer. Det

fremgår ikke af miljørapporten, hvorledes baselineeffekten nærmere er indregnet, og lagt til grund for

vurderingen i rapporten. I forbindelse med aftalen om fødevare- og landbrugspakken er

baselineeffekten indregnet i det miljøregnskab, der er lagt til grund for aftalen. DN finder, at

baselineeffekten ikke kan indregnes som en effekt, der bidrager til at modvirke den øgede udledning af

kvælstof til grundvandet og vandmiljøet som følge af de påtænkte ændringer af de nuværende

kvælstofnormer, der ligger i aftalen. Det skyldes, at den løbende reduktion i kvælstofudledningen, der

finder sted og som opgøres med baselineeffekten, ikke sker som følge af aftalen, men af andre årsager.

På den baggrund finder DN, at baselineeffekten 2013-21, heller ikke kan lægges til grund for

miljørapportens vurdering. Det er derfor DNs vurdering, at miljørapporten ikke reelt redegør for

effekten på natur og miljø, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre.

Landbrug & Fødevarer finder, at selv hvis man ser bort fra baseline, vil der være balance i udledning af

kvælstof ved at ændre reguleringen til anvendelse af mere omkostningseffektive virkemidler. Ved

indførsel af en målrettet regulering vil der yderligere være en betydelig reduktion i udledningen af

kvælstof. Ved sammenholdning af strukturudviklingen i landbrugssektoren (indregning af baseline) vil

der være yderligere en markant reduktion i udledningen af kvælstof.

L&F anfører på grundlag af tal fra SEGES fra 2016, at der (alene) vil være en marginal merudledning,

når man fremskriver udfasning af undergødskningen sammen med strukturudvikling og øvrige

relevante allerede trufne beslutninger (baselineeffekten) uden Fødevare- og Landbrugspakkens øvrige

tiltag. Lægger man så effekten af de kompenserende tiltag til, opnås en markant reduktion i

kvælstofudledningen (SEGES 2016 graf). Alt i alt må man konkludere, at der ikke alene forhindres en

forringelse af miljøtilstanden, men at der også sker en betydelig reduktion af kvælstofudledningen som

følge af Fødevare- og Landbrugspakken.

L&F anfører videre, at såfremt mængden af forøget tildelt kvælstof nuanceres til det praktisk realisable

niveau og man indregner den naturgivne forsinkelse i transporttider, er der balance mellem

merudledningen af kvælstof fra de samlede lempelser (Ophævelse af krav om randzoner, reduceret

kvælstofnormer, forbud mod jordbearbejdning, vækstplan for akvakultur), og de samlede

kompenserende foranstaltninger før indregning af baseline. Indregner man dernæst baselineeffekter

(effekten af strukturudviklingen i landbrugssektoren på baggrund af udvikling og allerede trufne

beslutninger), som er normal praksis, fås en reduceret kvælstofudledning i to scenarier vist i to grafer.

Danmarks Sportsfiskerforbund konstaterer, at ”Miljørapport for Forslag til plan om ændrede

gødskningsnormer”, er baseret på en teknisk rapport fra Aarhus Universitets Nationalt Center Miljø og

Energi ”Revurdering af Baseline”. Rapporten blev offentliggjort den 8. januar 2016, hvilket er mere

end to uger inde i høringsfasen, hvilket forbundet finder kritisabelt. Der er foretaget en revurdering af

baseline, hvor de videnskabelige forfattere selv gør opmærksom på en udgivelse med meget store

usikkerheder, som endda ikke er forsøgt kvantificeret. Efterfølgende har flere endda givet udtryk for at

de ikke kan genkende data. Forbundet anfører, at alene det forhold, at der i grunddata i Revideret

baseline ikke er taget hensyn til klimaændringer, og forfatterne advarer om betydelige usikkerheder,

må afklares inden en vedtagelse af lempelser som angivet i Landbrugspakken.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ser med stor alvorlighed på forslaget om, at landmændene skal

kunne øge gødningstildelingen på markerne, idet den bebudede øgning af næringsstoftilførslen til de

marine områder risikerer at stoppe den positive udvikling i havområderne. Forfattere fra Århus

Universitet har taget afstand fra beregninger i miljørapporten, idet de ikke kan genkende tallene til

trods for, at det fremgår af miljørapporten, at tallene netop skulle stamme fra samme forskeres egen

rapport (’Revurdering

af baseline 2021’).

Det faktum sår tvivl om konklusioner i Miljørapporten om at

lovforslaget vil betyde en mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i

2016, ca. 660 tons i 2017 og 430 tons i 2018 i forhold til belastningsniveauet i 2012. Det kan måske så

faktisk være tale om en endnu større belastning. Den samme usikkerhedsfaktor gør sig gældende for

de mere lokale beregninger i høringsmaterialet. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri tager kraftigt

afstand fra enhver merbelastning med næringssalte af havmiljøet.

Dansk Vand-og Spildevandsforening (DANVA) bemærker, at der ikke i miljøvurderingen opstilles et

egentligt 0-scenarie –i stedet opstilles et regnestykke, hvor man trækker den såkaldte baseline-

fremskrivning fra den forventede udvaskning som følge af normændringerne minus kompenserende

tiltag. Dette er ikke det reelle 0-scenarie, da det skal vise, hvordan situationen havde set ud, hvis man

ikke ændrer den eksisterende regulering. DANVA mener derfor ikke, man kan trække

baselineændringerne fra, da de indtræffer uafhængigt af ændringen af normerne. Konsekvenserne af

normændringerne må derfor blot være den øgede udvaskning minus de kompenserende tiltag.

Ditte Marie Christiansen og Simone Møller Mortensen (privat) bemærker angående lempelsen af

kvælstofreguleringen, at man ifølge DCE’s tekniske rapport ”Revurdering af baseline” med regeringens

fødevare- og landbrugspakke i 2021 vil stå med et behov for at opsamle en øget forurening i

størrelsesordenen 3800 tons kvælstof. Ditte og Simone anfører, at man i udregningen fører økologiske

forbrugere bag lyset, idet det er misvisende for økologiske forbrugere, at økologisk areal dermed

indgår som et virkemiddel til at reducere kvælstofudledningen, idet de konventionelle landmænd

dermed får lov til at forurene gratis med et ekstra kilo gødning for hvert kilo kvælstof (N) og fosfor (P),

der spares af økologerne. Herved fratager man forbrugernes argument for at købe økologisk.

Miljø og Fødevareministeriets kommentarer

Det er sædvanlig praksis at indregne effekterne af allerede besluttede indsatser og af strukturudvikling

i landbruget mv. i perioden efter seneste opgjort basisbelastning og frem til udløbet af den kommende

periode for vandområdeplanerne.

Dette fandt sted i forbindelse med vandområdeplanerne 2009-15 og i de udkast til vandområdeplaner

2015-21, som blev sendt i høring i december 2014.

Den senest opgjorte basisbelastning gælder for 2012. Forskerne fra Aarhus Universitet har derfor

gennemgået aktiviteter, der ændrer kvælstofbelastning, og dette er summet op i baselineeffekten frem

til 2021.

Effekten af udfasning af de reducerede gødskningsnormer er sammen med vurdering af baseline

vurderet i rapporten fra Aarhus Universitet, ”Revurdering af baseline”, som er offentliggjort på bl.a.

Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Århus Universitet har leveret beregninger fordelt på hovedvandoplande og opgjort som effekt til

rodzone. Ved Naturstyrelsens omregning af effekt til kyst er effekt fordelt på rodzoneudvaskning i

forhold til landbrugsarealet, og effekt til kyst er beregnet ved indregning af retentionen mellem

rodzone og kyst. Retentionen beskriver omsætningen af kvælstof på vejen fra jorden på marker m.v. til

det når kysten. Retentionen er beskrevet for ca. 15 km2 oplande i det opdaterede retentionskort,

udarbejdet af GEUS.

Endelig har Naturstyrelsen gennemført en foreløbig periodisering af baselineeffekten for hvert af årene

2013-21.

Der er ved beregning af effekt af udfasning af reducerede gødningsnormer taget højde for effekten af

baseline i 2013-2015. I forhold til anvendelsen af den opsparede strukturelle udvikling til at

neutralisere effekten af lempelserne skal det bemærkes, at år-til-år opgørelsen af hvornår der opstår

forringelse i vandmiljøet som følge af en merudledning af kvælstof, er forbundet med store

usikkerheder. Der er således to forhold, som gør at Miljø og Fødevareministeriet finder det acceptabelt

at indregne den opsparede strukturelle udvikling.

For det første, fordi lempelserne ikke nødvendigvis giver forringelse af vandmiljøet i

Vandrammedirektivets forstand. Vandrammedirektivet og fortolkningen af det i forlængelse af den

såkaldte ”Bremerhafen-dom” indebærer, at et enkelt kvalitetselement i vandmiljøet ikke må falde en

’tilstandsklasse’. Omvendt vurderes det at en merudledning, som ikke fører til at et kvalitetselement

falder en tilstandsklasse, er inden for rammerne af direktivet. Lempelsen af kvælstofreguleringen giver

en merudledning af kvælstof til vandmiljøet, men det er således ikke givet, at merudledningen vil give

et fald i tilstandsklasse for et eller flere kvalitetselementer i et eller flere delvandområder.

Århus Universitet og DHI har tilkendegivet, at det ikke inden for tidsrammen er muligt at estimere

hvilket niveau for kvælstoftilførsel, der svarer til grænsen mellem forskellige tilstandsklasser fsva. det

enkelte kvalitetselement, idet datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt robust. Foreløbige beregninger

tyder dog på, at der er et potentiale for merudledning indenfor rammerne af definitionen på

forringelse i vandrammedirektivet, men det kan ikke på det eksisterende grundlag kvantificeres eller

fordeles på delvandområder. Miljø- og Fødevareministeriet lægger op til, at AU/DHI bedes arbejde

videre med i løbet af vinter/forår at fastlægge det niveau for kortvarig merudledning, som ligger inden

for rammerne af direktivet.

For det andet kommer, at lempelserne vil vise sig i form af en større udledning til vandmiljøet med en

forsinkelse såvel i forhold til udvaskningen fra rodzonen som i forhold til transporttiden efter

udvaskningen fra rodzonen og indtil den forøgede mængde kvælstof kan måles i udløbet til

kystvandene. Der er en forsinkelse på mellem 0 til 15 år fra der lempes – eller gennemføres

virkemidler på dyrkningsfladen – til effekten kan aflæses ved en ændret udledning til vandmiljøet. På

drænede arealer vil der nogle steder kunne opleves en umiddelbar respons, mens ændringer i

dyrkningspraksis til f.eks. Mariagerfjord først viser sig med mange års forsinkelse.

Samme forsinkelseseffekt gælder for den strukturelle udvikling/baselineeffekten, men nogle af de

elementer, som baselineeffekten består af, fx udvikling i udbytter, reduceret ammoniakdeposition,

reduktion af landbrugsareal gav også effekt i årene før 2016. Med andre ord burde en indregning af

forsinkelseseffekter ikke ændre på, at der er en fast årlig baselineeffekt. En beregning af

forsinkelseseffekter ville således forventes at føre til, at effekttabet ved lempelserne spredes ud over en

årrække, mens den strukturelle årlige udvikling alene forventeligt påvirkes i mindre grad. Det forhold

at lempelserne gennemføres i begyndelsen af perioden mens den strukturelle udvikling halter bagefter,

vil således udlignes, når der indregnes forsinkelseseffekter. Det er imidlertid ikke muligt at

kvantificere forsinkelseseffekten og fordele den på delvandområder på det nuværende grundlag, men

Miljø- og Fødevareministeriet lægger op til, at AU i løbet af foråret arbejder videre med at kortlægge

forsinkelseseffekter af de lempelser, der gennemføres.

2.2.7 Høringssvar omhandlende klima

Resumering af høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening konstaterer, at der vil ske en ekstraudledning af drivhusgasser, hvis

de nuværende kvælstofnormer ændres som påtænkt. Miljørapporten henviser til, at

landdistriktsprogrammet 2016-2018 har fokus på tiltag med blandt andet en klimaeffekt. Den ekstra

udledning af klimagasser, som den påtænkte ændring af de nuværende kvælstofnormer vil medføre, vil

kun i et vist omfang kunne imødegås af tiltag under landdistriktsprogrammet. Det fremgår af

miljørapporten. Det betyder, at der med landdistriktsprogrammet ikke vil kunne ske en indsats til at

nedbringe landbrugets udledning af klimagasser. Det er DNs vurdering, at det ikke er i

overensstemmelse med intentionen bag landdistriktsprogrammet. Derfor bør miljørapporten redegøre

for i hvilken udstrækning landdistriktsprogrammet vil og kan blive anvendt til at imødegå en

ekstraudledning af drivhusgasser, hvis de nuværende kvælstofnormer ændres.

Landbrug & Fødevarer anfører vedrørende CO2 udledning, at det i miljørapporten er angivet, at den

ekstra kvælstoftilførsel vil betyde en merudledning af 348.500 tons CO2-ækvivalenter. I denne

beregning er ikke indregnet CO2 bindingen af den ekstra produktion. Den ekstra tilførsel af kvælstof

forventes at forøge produktionen med 0,6 ton tørstof pr. ha på godt 2 millioner ha. Dette giver en

kulstofbinding på ca. 1,7 mill. ton, hvilket er langt større end den beregnede merudledning. Det er

muligt, at beregningerne i rapporten følger den officielle beregningsmetode for opgørelse af emission

af klimagasser på nationalt niveau, men ikke desto mindre er det nødvendigt at se opgørelsen i et

globalt perspektiv. Og gøres dette, vil kulstofbindingen i afgrøden skulle regnes ind. Ligeledes mangler

rapporten at beskrive det forhold, at højere udbytter i Danmark vil frigøre arealer til produktion af

bl.a. soja i andre lande. Denne effekt (”indirect landuse effect”) bør som minimum beskrives i den

endelige miljørapport.

Miljøbevægelsen NOAH bemærker, at miljøvurderingen med hensyn til lovforslagets betydning for

klimaet er ligeså ukonkret som i lovudkastet fra oktober. I forhold til dansk landbrugs

klimapåvirkning, vil de foreslåede ændringer nemlig trække i den forkerte retning. De historiske

reduktioner siden 1990 frem til i dag i udledningen af lattergas er sket sideløbende med de tiltag, der

har fundet sted for at mindske kvælstofforureningen. Reduktionerne er især sket i forbindelse med, at

kvælstofnormerne blev sat ned samt forbedret kvælstofudnyttelse i husdyrgødningen, der har

resulteret i mindsket behov for kunstgødning. Begge dele er en følge af en række handlingsplaner, hvis

primære formål har været at nedbringe kvælstofudledningerne. Dette vil regeringen og dens

støttepartier nu sætte over styr. Klimaaspektet kommer oveni det uacceptable i at tillade øget

kvælstofforurening med alle de negative konsekvenser det vil have for vandkvalitet og biodiversitet.

Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at vedtagelse af Landbrugspakken i den nuværende form er

klart i modstrid med flere EU-Direktiver – ingen klimaændring medtaget og meget store usikkerheder

i grunddata. Forbundet anfører, at alene det forhold, at der i grunddata i Revideret baseline ikke er

taget hensyn til klimaændringer, og forfatterne advarer om betydelige usikkerheder, må afklares inden

en vedtagelse af lempelser som angivet i Landbrugspakken.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Når Fødevare- og landbrugspakken er fuldt indfaset, vil den samlet set have en neutral effekt på

klimagasudledningen inkl. effekten af kulstoflagring i jorden. Det er samtidig er korrekt, at ændringen

af gødskningsnormerne isoleret set vil medføre en forøgelse af udledningen af klimagasser, som

Danmarks Naturfredningsforening, Miljøbevægelsen NOAH og Danmarks Sportsfiskerforbund

anfører.

Der er flere elementer i Fødevare- og landbrugspakken, som bidrager til modvirke den øgede

udledning, som ændringen af gødskningsnormerne isoleret set medfører. Disse omfatter tiltag under

landdistriktsprogrammet, den målrettede arealregulering samt afskaffelsen af muligheden for at

opfylde anvende brak, lavskov og randzoner som alternativer til pligtige efterafgrøder, hvis arealerne

også anvendes som miljøfokusområder (MFO). Samlet set forventes disse dele af Fødevare- og

landbrugspakken at opveje klimaeffekten af ændringen af gødskningsnormerne. Det til gengæld

korrekt, at tiltag under landdistriktsprogrammet isoleret set kun i vist omfang kan imødegå

klimaeffekten af de ændrede gødskningsnormer, som Danmarks Naturfredningsforening fremhæver.

For så vidt angår Landbrug & Fødevarers ønske om at medregne den afledte effekt på

drivhusgasudledningen i andre lande, som følger af en forøgelse af den danske landbrugsproduktion,

finder Miljø- og fødevareministeriet ikke, at dette er hensigtsmæssigt. Det følger for det første ikke

opgørelsesmetoder, som Danmark afrapporterer i forhold til. Derudover vurderes det samlet set ikke

at være hensigtsmæssigt for Danmark, at bevæge sig retning af opgørelser af klimapåvirkningen, der

medtager klimaeffekten af den danske vareudveksling med omverden set i et globalt perspektiv.

I forhold til medregning af kulstofbinding i afgrøderne, som Landbrug og Fødevarer foreslår, finder

Miljø- og fødevareministeriet, at det fagligt set ikke er den samlede kulstofbindingen i afgrøden, men

derimod kulstofbindingen i jorden, det er den relevante parameter at se på i forhold til

klimapåvirkningen.

2.2.8 Høringssvar omhandlende evt. DUT

Resumering af høringssvar

Aalborg Kommune mener, at kommunernes udgifter til revision af indsatsplanerne bør fremgår af

miljørapporten. Aalborg Kommune har en klar forventning om, at de økonomiske rammer til

revisionerne af indsatsplanerne sikres via DUT-midler. Samtidig bør kommunerne inddrages i

arbejdet med at vurdere behovet for revision af indsatsplanerne.

Aarhus Kommune mener tilsvarende, at der vil komme ændringer i kommunernes målrettede

beskyttelsesindsats, som vil øge de økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne, og

forventer at de øgede økonomiske omkostninger for kommunerne kompenseres med DUT-midler.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at Fødevare- og landbrugspakken giver anledning til

drøftelser omkring DUT, da kommunerne allerede i dag er forpligtede til at udarbejde kommunale

indsatsplaner. Det bemærkes, at udgifterne til eventuelle nye, kompenserende foranstaltninger

takstfinansieres.

2.2.9 Høringssvar omhandlende byrdefordelingsprincippet

Resumering af høringssvar

BL finder, at Danmark har fået stillet et meget voldsomt reduktionskrav i udsigt hvad angår ammoniak

på 24 %. Hvis danske landmænd skal bidrage til løsningen af dette, så er det helt afgørende, at man

kan lægge målinger til grund. BL opfordrer derfor ministeriet til at undersøge om konventionen

fastlægger særlige beregningsmetoder eller om det er Danmark frit stillet til at foretage målinger og

lægge disse til grund ift. målopfyldelse. BL finder, at dette bør indgå som en aktiv del af en kommende

ændring af relevante regler, herunder husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelse.

Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at de politisk beslutninger der ligger til grund for Fødevare- og

Landbrugspakken er baseret på endnu ikke aftalte byrdefordelinger mellem nabolandene. Danmarks

Sportsfiskerforbund henviser til kvælstofudvalgets arbejde, hvor det er forudsat at Danmark

fremadrettet skal bidrage til en mindre andel med henvisning til at Danmark siden 1997-2001 har

nedbragt kvælstofudledningen mere end Sverige og Tyskland. Danmarks Sportsfiskerforbund finder,

at den nye beregning er udtryk for et politisk ønske om en ændre byrdefordeling mellem landene

omkring os, herunder at lande som Tyskland og Sverige skal mindske deres kvælstofudledning med de

ton ekstra kvælstof om året, som Danmark nu vil udlede mere. Danmarks Sportsfiskerforbund spørger

i den sammenhæng ind til om der foreligger en politisk aftale med de pågældende lande om en ændret

byrdefordeling. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at denne politiske tilgang om byrdefordeling

bygger på den forkerte opfattelse, at alle lande har udledt lige meget kvælstof. Men Danmark havde

ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund en relativt større udledning af kvælstof og Danmarks geografi

med meget korte vandløb, gør at det er naturligt, at Danmark også har en større reduktion af

udledningerne end vore nabolande. De er således uenig i, at Danmark har leveret en større historisk

indsats end flere af vores nabolande.

Miljø og Fødevareministeriets kommentarer

I modellerne til opgørelse af det danske indsatsbehov indgår antagelser om – og beregninger af – den

danske tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ift. den samlede tilførsel. Modellerne estimerer

sammenhængen mellem dansk landbaseret kvælstoftilførsel og vandmiljøtilstanden. Hvis

sammenhængen er stærk – dvs. hvis variationen i den danske landbaserede kvælstoftilførsel i høj grad

hænger sammen med variationen i vandmiljøtilstanden – vurderes den danske andel af den samlede

tilførsel at være stor og vice versa.

Disse beregninger tager udgangspunkt i en basisperiode, som er den tidsperiode, der anvendes som

udgangspunkt for beregningen af den danske målbelastning af de marine vandområder og dermed den

nødvendige danske indsats. Denne periode har hidtil været den seneste fem-års periode forud for

indsatsen, hvor data er tilgængeligt, dvs. 2008-12 fsva. høringsudkastet til kommende

vandområdeplaner.

Fastsættelsen af basisperioden implicerer, at der ikke tages højde for den reduktion (eller forøgelse)

der måtte være gået forud for basisperioden. I det omfang, Danmark har leveret et større historisk

bidrag end vores nabolande tages der dermed ikke højde for det.

Konkret kan det eksemplificeres ved det tænkte eksempel, at fx Danmark og Tyskland i basisperioden

1997-2001 hver udledte 50 pct. kvælstof til et delvandopland, hvor der er et indsatsbehov på 100 tons.

Således opgøres Danmarks og Tysklands indsatsbehov til 50 tons for begge landes vedkommende.

I den efterfølgende tænkte periode, reducerer Danmark sit bidrag med 50 tons, mens Tyskland ikke

reducerer sit bidrag. Dermed vil der fortsat være et udestående indsatsbehov på 50 tons, og fordi

Danmark fortsat udleder kvælstof til vandmiljøet, så vil beregningen fortsat vise, at når Danmark

udleder fx 1 ton kvælstof ekstra, så er der en effekt på miljøindikatoren klorofyl. Det betyder, at hvis

der et indsatsbehov (som der vil være i eksemplet, når Tyskland ikke har reduceret), så vil beregningen

vise, at en del af det er dansk, selvom Danmark faktisk har reduceret med sin oprindelige andel.

Danmark har siden starten af 1990’erne gennemført en lang række af tiltag for at nedbringe

kvælstoftilførslen. Det er sket i bl.a. vandmiljøplan (VMP) I, II og III. Andre lande har ikke haft samme

fokus og gennemført samme reduktioner.

DHI og DCE har oplyst, at Danmark i perioden 1997-2003 frem til 2008-2010 har reduceret

kvælstofudledningen med 20 %, mens eksempelvis Sverige og Tyskland har reduceret deres

kvælstofudledning med 13 % og Polen med 7 % i samme periode.

På den baggrund har Kvælstofudvalget anmodet Aarhus Universitet og DHI om at foretage en

genberegning af målbelastningen, hvor basisperioden 1997-2001 lægges til grund i beregningen af den

danske andel. Vandrammedirektivet blev vedtaget i år 2000, hvorfor det anses for rimeligt at beregne

den danske andel af indsatsen på dette tidspunkt.

Genberegningerne har vist, at målbelastningen øges med 1.703 tons, når basisperioden justeres til

1997-2001.

Det er i Fødevare- og landbrugspakken aftalt, at den ændrede basisperiode anvendes, idet der på den

måde i højere grad tages højde for Danmarks historiske indsats.

2.2.10 Høringssvar omhandlende prioritering af landbruget frem for andre erhverv

Resumering af høringssvar

Foreningen for skånsomt kystfiskeri ser med alvorlighed på forslaget om at landmændene skal kunne

øge gødningstildelingen på markerne, idet den bebudede øgning af næringsstoftilførslen til de marine

områder risikerer at stoppe den positive udvikling i havområderne inden den overhovedet er kommet

ordentlig i gang. Udledning fra landbruget betyder et forringet marint miljø, og dermed en negativ

indflydelse på fiskernes muligheder for at drive deres erhverv. Foreningen mener ikke at der er

entydige svar, men en række sammentræf bør tages i betragtning med tilladelse til at øge udledningen.

Der tegner sig et billede af at man med det aktuelle forslag vælger et erhverv over et andet.

Bryggeriforeningen mener, at det bør sikres, at en mérbelastning på ét område ikke fører til en øget

reduktionsforpligtelse på et andet område, herunder påføres øgede omkostninger som følge af øget

gødskning. Hvis et vandværk eller et spildevandsselskab pålægges yderligere omkostninger til

rensning eller andre reduktionsforpligtelser, for at kompensere for en øget mérbelastning som følge af

de øgede gødskningsnormer, så bør vandværkets eller spildevandsselskabets méromkostninger hertil

ikke pålægges de vandforbrugende fødevarevirksomheder.

Aalborg kommune anfører at ændringerne vil betyde, at vandværkerne vil få en forøget udgift til at

gennemføre de ekstra indsatser til beskyttelse af drikkevandet, og denne regning vil havne hos

forbrugerne. Det anerkendes at dette fremgår af miljørapporten, men der mangler en konkret

beregning af den økonomiske betydning.

I et privat høringssvar pointeres det, at der i rapporten kun lægges vægt på det økonomiske

konsekvenser for landbrugssektorer ved ændrede gødskningsnormer. For at give et retvisende billede

bør økonomiske analyser af andre sektorer end landbruget inddrages for at belyses de

samfundsmæssige konsekvenser, herunder for vandforsyning, turisme med videre.

Bæredygtig Landbrug mener, at det er et problem at regionerne har et særligt ansvar for

jordforurening, mens kommunerne har ansvar for nitrat og pesticider. Dvs. kommunernes eneste

mulighed for at gribe ind er ift. landbruget. Det er et problem, fordi man på denne vis overser

punktkildeforurening, fx fra nedlagte lossepladser, m.v. Resultatet bliver, at der sker alt for store

indgreb ift. nitrat og pesticider, mens der ikke gøres tilstrækkeligt ift. at rense op efter fortidens

synder.

Science, KU anfører, at den øgede kvælstofbelastning af grundvandet ikke er

vurderet, og at det kan vise sig at blive kostbart for drikkevandsforsyningen.

Aarhus Kommune mener, at man risikerer, at der slet ikke sker en beskyttelse mod mere nitrat,

hvorved grundvandsressourcen tager varig skade til ulempe for kommende generationer. Og når

udgiften lægges over på vandforbrugerne, skal finansieringen ikke hentes på finansloven. Aarhus

Kommune ser ingen grund til at udelade merudgiften for vandforbrugeren fra den politiske behandling

af forslaget om mere gødskning.

Frie Bønder - Levende Land ser ikke grundlag for at bruge global fødevareforsyning som argument for

en øget belastning af havmiljø og grundvand til fordel for en forøgelse af fødevareproduktionen i

Danmark. FAO vurderer, at der globalt produceres fødevarer til omkring dobbelt så mange mennesker,

som bebor planeten. Det er således ikke et spørgsmål om fødevaremangel, der begrunder

landbrugspakken, men et snævert ønske om en håndsrækning til de dele af landbrugserhvervet, der er

belastet af en alt for omfattende gældsbyrde og vigende priser på salgsafgrøder og animalske

produkter. Frie Bønder - Levende Land betragter denne håndsrækning i bedste fald som yderst

tvivlsom, men til gengæld er den negative samfundsnyttige værdi i form af forringelser af havmiljø og

grundvand helt sikker.

NOAH konkluderer, at landmændene i pakken skal have friere rammer til at forurene grundvandet

med kvælstof, så forventes de rådighedsindskrænkninger, der bliver nødvendige som resultat af den

forøgede gødskning, at skulle betales af vandbrugerne.

KL anfører, at miljørapporten ikke tager stilling til, om der vil ske forurening af grundvandsressourcen

som følge af ændringen af gødskningsreglerne. En ukendt regning for den øgede belastning af

grundvandet overlades til

vandværkerne.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Med fødevare- og landbrugspakken gives en håndsrækning til fødevare- og landbrugserhvervet for at

gøre erhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst

og beskæftigelse i hele Danmark.

Med en årlig eksport på 148 mia. kr. i 2014 og en samlet beskæftigelse på omkring 140.000 personer

har den samlede danske fødevare- og landbrugssektor udviklet sig til en succes, som skaber vækst og

beskæftigelse i hele Danmark – ikke mindst i landdistrikterne. En succes, vi skal værne om og bygge

videre på.

Med fødevare- og landbrugspakken sikres væsentlige strukturelle forbedringer for landbruget. Det

medvirker til at skabe bedre mulighed for, at landbruget kan arbejde sig ud af krisen og dermed danne

grundlag for en sund og mere bæredygtig finansieringssituation. Dette vil også give et forbedret

grundlag for, at erhvervet kan foretage de nødvendige investeringer i vedligehold og udvikling af

produktionsapparatet.

2.2.11 Høringssvar omhandlende Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

Resumering af høringssvar

Århus Kommune anfører, at grundvandet/drikkevandet vil blive påvirket negativt af de øgede

kvælstofnormer, hvilket vil få store konsekvenser for den danske drikkevandsforsyning. Medmindre

tiltag til reduktion af kvælstoftab tilfældigvis placeres i disse områder, vil en merudvaskning over

miljømålet skulle afbalanceres af dyrkningsrestriktioner. Endvidere vil de øgede kvælstofnormer føre

til øget anvendelse af pesticider, som vil påvirke mulighederne for fremadrettet at anvende grundvand

til drikkevand efter en simpel vandbehandling.

Kommunen anfører, at planen vil medføre øgede udgifter til kommunerne for forbrugerne forbundet

med beskyttelse af grundvand og drikkevand, hvilket er i strid med forureneren betaler princippet.

Forbrugerne vil komme til at opleve stigende vandpriser ikke mindst i områder hvor nitratfølsomme

indvindingsområder kombineres med et lille antal forbrugere. Sidstnævnte vil give en økonomisk

skævvridning. Hvis disse konsekvenser udrulles til hele landet vil der skulle overføres meget store

pengebeløb fra borgerne til landbruget. Når udgiften lægges over på forbrugerne bliver der tale om en

indirekte skat, som rammer socialt skævt, fordi alle betaler det samme for vandet uanset indtægt.

Merudgiften for vandforbrugeren kan ikke udelades af den politiske behandling af forslaget om mere

gødskning. For Århus Kommune er der beregnet en årlig udgift til merindsatsen på mellem 1,1 -3, 8

mio. Kr. og for Samsø til mellem 0, 3 – 1, 0 mio. kr. En varig rådighedsindskrænkning i form af

engangserstatning vil kunne løbe op i mellem 27, 5 – 95, 0 mio. Kr. for Århus og 7, 5 - 25, 0 mio. Kr.

for Samsø (beregnet som 25 års erstatning).

Planen savner sammenhæng koordinering og sammenhæng med vandsektoren. Lov om vandsektorens

organisering indeholder et loft for, hvor meget taksten kan sættes op under den gældende

indtægtsramme, og der er et effektiviseringskrav på både drifts- og anlægsomkostninger. Dette

medfører alt andet lige en forsinkelse og/eller en forringelse af miljøindsatsen, hvilket er i modstrid

med lovens formål, nemlig at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig

kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Vandværkets eller spildevansselskabets meromkostninger som følge af planen bør ikke pålægges de

vandforbrugende virksomheder. Da udledningen på sigt vil falde, må det også føre til, at

vandselskabernes og spildevansselskabernes omkostninger på sigt vil falde.

Det findes betænkeligt, at de kommunale indsatsplaner ikke allerede er udarbejdet og effektueret for

områder omkring nitratfølsomme områder med særlig drikkevandsbeskyttelse og indvindingsoplande

(OSD) til almene vandforsyninger udenfor OSD.

I DK er der netop gennemført en kortlægning af, hvor grundvandet er sårbart for nitrat.

Kortlægningen mv. for 2, 7 milliarder kr. er finansieret af vandforbrugerne. Denne viden skal anvendes

i den aktuelle situation i stedet for her og nu at tillade yderligere gødskning i disse områder.

Årlige landsdækkende ændringer af gødningsnormen gør det vanskeligere for kommunerne at

håndtere beskyttelsen af grundvandet i indsatsplanerne. For at sikre den fremadrettede beskyttelse af

den anvendte del af grundvandsressourcen (indvindingsoplande til almene vandværker) samt den

fremtidige ressource inden for området med særlige drikkevandsinteresser bør der i disse områder i

stedet anvendes en fast kvælstofnorm tilpasset områdets sårbarhed.

Der opfordres til at der ved gennemførelsen af de frivillige kollektive indsatser er fokus på beskyttelsen

af indvindingsoplande til almene vandværker og nitratfølsomme indvindingsområder, så den ønskede

miljøtilstand i forhold til grundvandet kan nås.

Flere lodsejere vil blive omfattet af dyrkningsrestriktioner og de lodsejere, der allerede i dag er berørt,

kan få pålagt dyrkningsrestriktioner på yderligere arealer. Det vil medføre øgede omkostninger.

Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer

Indledningsvis bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at Lov om vandsektorens organisering og

økonomiske forhold som ressortområde henhører til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

I forhold til spørgsmålet om beskyttelsen af grundvand vurderer ministeriet, at den eksisterende

regulering vil sikre en tilfredsstillende drikkevandsbeskyttelse.

Der henvises endvidere til ministeriets kommentarer i afsnit 2.2.1 om drikkevand.

3) Valg af planen frem for rimelige alternativer

Hvis ikke planen gennemføres, vil den hidtidige restriktion af gødningstildelingen videreføres. Der vil

derfor ikke være yderligere negative miljøkonsekvenser ved et 0-alternativ. Således vil den i

miljørapporten beskrevne merudledning af kvælstof som følge af udfasningen af normreduktionen

bortfalde ligesom effekterne af de afbødende foranstaltninger ligeledes vil bortfalde. Derimod vil der

være en negativ erhvervsøkonomisk effekt, hvis planen ikke gennemføres. IFRO har senest vurderet, at

normreduktionen medfører et årligt tab for landbruget på mellem 1,3 – 1,8 mia. kr. Erhvervets egne

beregninger viser et betydeligt større tab bl.a. pga. andre antagelser om udbytte- og proteintab som

følge af reduceret gødskning.

Såfremt planen ikke blev gennemført, ville belastningsniveauet endelig isoleret set falde som følge af

baseline, idet der med en fixeret, generel normsænkning dog heller ikke ville kunne indfases en

målrettet regulering baseret på en individuel udvaskningsadgang.

Samlet set vurderes planen for udfasning af de reducerede normer samt de afværgende

foranstaltninger i den overvejende del af overfladevandområderne at kunne gennemføres, uden at

dette indebærer en negativ indvirkning.

En merbelastning i det nævnte omfang skal dog ses i sammenhæng med de betydelige udsving, der

findes i den årlige opgørelse af belastningen, og det er usikkert, om en et-årig merudledning i denne

størrelsesorden vil kunne få en målbar effekt i det marine miljø. En eventuel negativ indvirkning vil i

2016 blive søgt håndteret gennem anvendelse af afværgeforanstaltninger, jf. afsnit 1.1 i

miljøvurderingen. Fra 2017 og frem forudsættes normudfasningens effekt på vandmiljøet på yderligere

hhv. ca. 660 tons og 430 tons som beskrevet i afsnit 1 håndteret fuldt ud.

Det er på baggrund af det nuværende vidensgrundlag ikke muligt at afvise, at der er en risiko for, at

den øgede nitratbelastning af grundvandet som følge af normlempelsen kan medføre, at

grundvandsforekomster kan blive udsat for en negativ indvirkning. En sådan indvirkning vil blive søgt

håndteret gennem anvendelse af de ovenfor nævnte afværgeforanstaltninger, jf. afsnit 1.1 i

miljøvurderingen. Naturstyrelsen har igangsat et arbejde for at vurdere indvirkningen af øget

gødskning for hver enkelt grundvandsforekomst. På baggrund af dette arbejde kan det vurderes,

hvorvidt planen for øget gødskning medfører negativ indvirkning på grundvandet. Resultatet af dette

arbejde forventes at foreligge i juni 2016.

4) Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger

Overvågning af effekten på natur og miljø af planen for udfasning af kvælstofnormreduktionen vil blive

håndteret som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det danske natur- og

miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i

Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og

beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i

dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet.

NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i

Danmark samt 2) at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for

udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdere effekterne af de første

vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og Natura 2000-

direktiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt

efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med

kvælstofforbindelser samt human eksponering.

Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af

delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en

kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen

beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel

overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som

er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i vand- og Natura 2000-planerne.

NOVANA-programmet muliggør dermed en løbende overvågning af udviklingen i de natur- og

vandområder, hvortil der sker en øget udledning af kvælstof som følge af udfasning af

kvælstofnormreduktionen, så det sikres, at den øgede udledning ikke medfører væsentlig forringelse af

natur- og miljøtilstand.