MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 11/2-16 om de norske erfaringer med sanering af stalde med MRSA-smittede svin, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU

Sagsnr.: 2016-1497

Dato: 9. marts 2016

Samråd i Miljø og Fødevareudvalget torsdag den

11. februar 2016, kl. 10.15.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF

alm. del samrådsspørgsmål AE stillet efter ønske

fra Maria Reumert Gjerding (EL).

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål AE

”Ministeren bedes redegøre for de norske erfaringer med

sanering af stalde med MRSA-smittede svin samt for

baggrunden for at ministeren i forbindelse med besvarel-

sen af MOF alm. del - samrådsspørgsmål Y tilkendegav,

at metoden med sanering af svinestalde i Norge "ikke

havde Hjulpet" uagtet at 90 pct. af saneringerne i Norge

har været vellykket, jf.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/politiker-eva-kjer-

vildledte-folketinget-om-mrsa ." jf. svar på MOF alm. del

- spørgsmål AE.”

Svar:

Indledning

Ja, og tak for indkaldelsen fordi jeg er fuldstændig

enig med forespørgeren i, at man skal altid kunne

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 11/2-16 om de norske erfaringer med sanering af stalde med MRSA-smittede svin, til miljø- og fødevareministeren

stole på de oplysninger, der bliver givet her i udval-

get, og det kan man også, og derfor er det rigtig fint,

at vi i dag kan få uddybet, hvordan er det egentligt,

at det ser ud, og især have fokus på, hvordan det ser

ud i Norge, og hvor langt man er kommet med sin

indsats omkring MRSA, og så bestræber jeg mig jo al-

tid på at komme så hurtigt som overhovedet muligt,

når der bliver indkaldt til samråd, og efterhånden så

tror jeg, at jeg har det sådan, at jeg ville ikke vide,

hvad jeg skulle bruge de mange timer til om onsda-

gen og torsdagen, hvis ikke jeg skulle til samråd i ud-

valget, så tak for det.

Lad mig starte med at understrege, at antibiotikaresi-

stens, det er jo et problem, vi tager meget alvorligt i

Danmark, og vi har også mange drøftelser om det, og

jeg synes, at det er rigtig godt, at vi i fællesskab har

det her fokus på, hvad kan vi gøre for at nedbringe

resistensen. I forhold til husdyr MRSA er det vigtigste,

at vi får nedbragt forekomsten, og at vi får fulgt op på

de tiltag, som vi har iværksat. Herunder først og

fremmest i den handlingsplan, som jo et bredt flertal i

Folketinget blev enige om sidste forår.

Kontekst

I forbindelse med samrådet den 13. januar, der til-

kendegav jeg, at metoden med sanering af svinestal-

de i Norge ikke havde hjulpet. Og desværre, fordi gid

jeg bare kunne sige til spørgeren, jamen hvis vi nu

sanerer, så får vi bugt med MRSA-problematikken,

det ville være noget så dejligt, men desværre så ræk-

ker det ikke at sanere. Vi ved omkring det norske sa-

neringsprogram, at ca. 90 % af de sanerede besæt-

ninger efterhånden har været fri for MRSA, men så

har der været tilbagefald i 10 % af besætningerne. Og

så er der i øvrigt også nye udbrud, som jeg vender

tilbage til med dugfriske tal på, fordi vi har været i

kontakt med de norske myndigheder for at kunne give

de mest opdaterede oplysninger til udvalget.

I Norge er der – set i dansk sammenligning – få og

relativt små besætninger, der samtidig er spredt ud

over et stort geografisk område. Så produktionsfor-

holdene i Norge er ikke umiddelbart sammenlignelige

med produktionsforholdene i Danmark.

Og når jeg taler om de norske erfaringer, så gør jeg

det ud fra den kontekst, spørgsmålet om sanering er

blevet rejst i på sidste og tidligere samråd og i forbin-

delse med vedtagelsen af handlingsplanen til bekæm-

pelse af MRSA. Nemlig: Hvad betyder de norske erfa-

ringer for mulighederne for med succes at gennemfø-

re sanering i den danske svineproduktion.

Og der må jeg bare sige, de norske erfaringer indtil

videre – desværre –er af en sådan karakter, at de kan

ikke overføres, og de kan ikke anvendes i en dansk

sammenhæng.

Ekspertgruppen

Den tidligere regering nedsatte i 2014 en MRSA-

ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra Føde-

varestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum In-

stitut, Den Danske Lægeforening, DTU Veterinærinsti-

tuttet og Den Danske Dyrlægeforening samt eksperter

fra Veterinærinstituttet i Norge.

Og hele den gruppe af gode folk siger direkte i MRSA-

risikovurderingen fra december 2014, at ”sanering ik-

ke vurderes at være realistisk på nuværende tids-

punkt, da der ikke er tilstrækkelig viden om smitteve-

jene for husdyr-MRSA”.

Spørgsmålet om sanering som led i bekæmpelse af

husdyr-MRSA er kommet op ved flere tidligere samråd

her i udvalget. Mine forgængere har udtalt sig som

følger: I 2010 sagde Henrik Høgh ” (…) det er ikke så

nemt at sige, at nu desinficerer vi totalt en stald.”

Mette Gjerskov sagde under samråd i 2013, ”at det er

ikke noget, man bare lige gør”.

Og i 2014 sagde Dan Jørgensen under et samråd, at

”den vej er nok ikke nogen farbar vej at gå ad”.

Og disse udtalelser de stemmer overens med anbefa-

lingerne om anvendelse af sanering fra den her ek-

spertgruppe, og det er den linje, der er blevet fulgt

hele vejen igennem..

Norske erfaringer

Med hensyn til de norske erfaringer med sanering kan

jeg oplyse, at husdyr-MRSA første gang blev påvist i

prøver fra svin i 2011, og at det norske overvåg-

ningsprogram indledningsvis indikerede en meget lav

prævalens i de norske besætninger. Resultaterne af

overvågning i 2013 og 2014 og et kortlægningspro-

gram gennemført i foråret 2014 viste nye udbrud af

MRSA, og på den baggrund blev der truffet en politisk

beslutning om at sanere MRSA-smittede besætninger.

I juli 2014 havde man i Norge saneret 20 besætnin-

ger, og konstateret re-introduktion af MRSA i to af

disse besætninger. I december 2014 havde man i alt

fundet 26 besætninger med husdyr-MRSA, som alle

var blevet saneret. Og på det tidspunkt konstaterede

man, at MRSA’en var kommet igen 3 besætninger,

heraf i 2 besætninger, hvor re-introduktionen ikke

kunne forklares med introduktion af smittede dyr, og i

én af disse besætninger var der konstateret re-

introduktion også efteranden sanering.

Ifølge de aktuelle oplysninger fra det norske veteri-

nærinstitut er der i 2015 konstateret udbrud i 34 be-

sætninger og i 2016 er tallet indtil nu 5 besætninger.

Og man gør i Norge et stort arbejde for at afklare,

hvordan den her smitte florerer, og hvorfor den kom-

mer igen også i de besætninger, hvor der er saneret.

Og deres undersøgelse tyder på, at smitten ikke nød-

vendigvis bringes ind i besætningerne med inficerede

svin, og de har en mistanke om, at smitten i nogle til-

fælde er introduceret via mennesker. Så altså i Norge,

der kommer det både igen i nogle af de besætninger,

hvor der er saneret, og man har som sagt i 2015 kon-

stateret udbrud i 34 besætninger.

I forhold til finansieringen har Norge indtil februar

2016 udbetalt lige under 50 mio. norske kr. i erstat-

ning og kompensation svarende til ca. 1,4 mio. norske

kr. pr. virksomhed, hvilket svarer til lidt over 1 mio.

danske kr. pr virksomhed.

Sammenligning - Danmark og Norge

Og så igen: Norge har en helt anden svineproduktion

end Danmark. I Norge er der 2.000 besætninger og

en årlig produktion på 1,6 mio. slagtesvin. Til sam-

menligning der har Danmark 8.500 besætninger og en

produktion på ca. 29 mio. svin, hvoraf de 18,5 mio.

slagtes i Danmark. Dansk svineproduktion er derfor

betydeligt mere intensiv med større besætninger end

den norske, så de norske og danske forhold er, uanset

resultaterne i Norge, som jo så er, at det kommer

igen, og at der er nye udbrud, så er de ikke sammen-

lignelige.

Jeg kan nævne, at der i sammenligning i Danmark vil

være over 5.000 besætninger, der er positive for hus-

dyr-MRSA, hvis resultaterne fra den danske screening

i 2014 overføres til alle besætninger i Danmark.

Overført til danske forhold ville en re-introduktion,

som vi har set i Norge så svare til over 500 besætnin-

ger.

I den forbindelse har det stor betydning, at vi des-

værre endnu ikke fuldstændig har kortlagt de mulige

smitteveje for husdyr-MRSA, og det er jo så også den

udfordring, man står med i Norge. Og så længe vi ik-

ke har fået kortlagt de mulige smitteveje, så har vi ik-

ke muligheden for at undgå dels at der sker re-

infektion og dels at der kommer nye udbrud.

På baggrund af blandt andet de norske erfaringer, der

er eksperterne som nævnt kommet frem til, at sane-

ring ikke er en farbar vej i Danmark.

Handlingsplan

Vi har jo så til gengæld iværksat en handlingsplan til

bekæmpelse af husdyr-MRSA, som blev aftalt i april

2015 under den tidligere regering.

Handlingsplanen bygger på de anbefalinger, som er

fremsat af den ekspertgruppe, som den daværende

fødevareminister og den daværende sundhedsminister

nedsatte i foråret 2014.

Hovedelementerne i handlingsplanen er fortsat reduk-

tion af antibiotikaforbruget, skærpede hygiejneforan-

staltninger, screening af svin og andre dyrearter og

målrettet forskning i, hvordan husdyr-MRSA smitter i

og fra besætningerne.

De igangsatte forskningsinitiativer har blandt andet

fokus på, at få indsamlet tilstrækkelig viden om smit-

teforholdene omkring husdyr-MRSA.

Med forskningsresultaterne får vi et videnskabeligt

grundlag for, eller forhåbentligt får vi med forsknings-

resultaterne skal man vel sige, et ordentligt grundlag

for at iværksætte tiltag, der kan reducere husdyr-

MRSA mængden i besætningerne samt smitten ud fra

besætningerne til det omkringliggende samfund.

Så igen: Der er ikke, desværre, umiddelbart, hvad

skal man sige, muligheden for at gøre som i Norge og

det resultat man har i Norge, det ville heller ikke give

et tilstrækkeligt resultat til at nå det, som spørgeren

efterlyser, nemlig MRSA-frie besætninger, men vi

knokler videre med at se, hvordan vi kan gøre yderli-

gere indsats på området, få mere viden og forhåbent-

ligt bliver vi snart klogere på, hvordan smittevejene

er.