Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dyresundhed
J.nr. 2016-14-160-00105
Ref. HCHR
Den 9. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 495 (MOF alm. del) stillet den 12.
februar 2016 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 495
”Vil ministeren oplyse, om en undergruppen til ekspertarbejdsgruppen om
MRSA-handlingsplanen anbefalede sanering af besætningerne (jf. drøftelserne
om samråd AE den 11. februar 2016)?”
Svar
Hvis der spørges til MRSA-ekspertgruppen, som i december 2014 udarbejdede en MRSA
risikovurdering, som blev grundlaget for MRSA-handlingsplanen, stod alle eksperter, der indgik i
MRSA-ekspertgruppen, bag de endelige anbefalinger, og sanering var ikke en del af disse. Der var
ikke nedsat undergrupper under MRSA-ekspertgruppen.
Der har tidligere været nedsat en MRSA-aktionsgruppe, bestående af en arbejdsgruppe og en
styregruppe. Gruppen blev nedsat af Fødevareministeren og Sundhedsministeren i efteråret 2012
til at se på initiativer, der på kort sigt kunne reducere forekomsten af husdyr-MRSA.
Arbejdsgruppen identificerede en række forslag til indsatser mod husdyr-MRSA. Sanering blev
drøftet i arbejdsgruppen, men var ikke et af de tiltag, der blev foreslået.
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk