Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1608822_0001.png
J.nr. 001-13640
Miljø- og fødevareministerens besvarelse
af spørgsmål nr. T stillet af Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg
Spørgsmål T
Vil ministeren redegøre for omfanget af
forurening af landbrugsjorden med zink og
kobber fra svineproduktionen og oplyse, hvad
regeringen agter at gøre for at forhindre fortsat
ophobning af unaturlige store mængder og
koncentrationer af metaller - forestiller
ministeren f.eks. en sidestilling med kravene til
spildevandsslam som et minimumskrav?
Svar
Jeg er glad for at komme i dag for at drøfte
problemstillingen om kobber og zink i
landbrugsjorden som følge af udbringningen af
husdyrgødning fra svineproduktionen. Dette
emne blev belyst i rapporten fra Aarhus
Universitet fra oktober 2015.
Lad mig først gøre rede for, hvad rapporten viser
– og hvad den ikke viser – for at have et godt
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
udgangspunkt som grundlag for at se på, hvad vi
skal gøre.
I det projekt, der ligger til grund for rapportens
konklusioner, blev der udtaget jordprøver en
lang række steder og på forskellige typer
husdyrbrug. En række af prøverne er udtaget på
steder, hvor der også tidligere foreligger
analyser af kobber og zinkindholdet i jorden.
Det er derfor muligt både at få et overblik over
det generelle niveau i dag og udviklingen over
tid.
Der er fundet overskridelser af de såkaldte nul-
effektværdier i 45 % af de foretagne målinger for
zink.
En nul-effekt værdi er en tærskelværdi for,
hvornår man med sikkerhed kan sige, at der ikke
er effekter for miljø eller sundhed. Dette er
noget andet end en værdi for, hvornår der med
sikkerhed er effekter, og der er heller ikke tale
om en grænseværdi, hvor der er krav om
intervention eller restriktioner for arealets
anvendelse.
På EU-niveau er der i 2010 udviklet et nyt fagligt
grundlag for en ny og lavere nuleffektværdi, men
der er ikke fastsat egentlige grænseværdier eller
tålegrænser. Der er faglig konsensus om værdien
for zink, mens det ikke er tilfældet for værdien
for kobber.
Det forholdsvis høje niveau for overskridelser
for zink i nogle jorde skyldes i høj grad den nye
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
nul-effektværdi, som jo er lavere end den værdi,
der er anvendt ved tidligere undersøgelser.
For kobber er der kun fundet én måling over
nul-effektniveauet.
Det konstaterede zinkniveau er som gennemsnit
ca. 31-41 % højere end i 1998 afhængig af
datagrundlag, medens der var et lille fald i årene
fra 1986 til 1998.
Der tror jeg det er rigtig vigtigt at sige, at en
overskridelse af nuleffektniveauet ikke er det
samme som at sige, at der sker en skade eller at
organismer i jorden eller vandmiljøet påvirkes
bl.a. fordi der indgår sikkerhedsfaktorer ved
fastsættelsen af nuleffektniveauet.
Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at
selvom nuleffektniveauerne er overskredet
mange steder, er der ikke tale om et
miljømæssigt akut problem. Det er hertil vigtigt
at nævne, at de nuværende niveauer af zink og
kobber i jorden eller i vandmiljøet er ufarlige for
mennesker.
Samtidig synes jeg, at det er helt afgørende, at
den nuværende tilførsel af kobber og zink bliver
reduceret, fordi det på længere sigt ikke er
bæredygtigt med tilførsler af sådanne metaller i
en mængde, som langt overstiger det,
afgrøderne kan optage.
Men ét er at erkende denne problemstilling,
noget helt andet er det at finde de rigtig gode
løsninger på, hvordan vi får det ændret.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
Jeg vil jeg gerne undgå at handle i blinde, hvor
vi pålægger erhvervet nye omkostninger uden
sikkerhed for, at vi også får en god effekt ud af
det.
Derfor mener jeg f.eks. ikke, at det uden videre
virker fornuftigt at stille krav til husdyrgødning
svarende til spildevandsslam, som
samrådsspørgsmålet lægger op til.
Husdyrgødningens indhold af zink og kobber
kan forudsiges ret præcist ud fra foderets
indhold, herunder også den zink der tildeles
smågrise som veterinært lægemiddel. Det har vi
generelt et godt overblik over, idet vi også
stikprøvevis kontrollerer indholdet af zink og
kobber i foderet. Det vil derfor være ude af
proportion at indføre et helt nyt og stort
analyse- og kontrolsystem. Spildevandsslam og
andet affald varierer jo på en helt anden og
meget mere uforudsigelig måde.
Det vigtigste her og nu er, at vi iværksætter de
rigtige undersøgelser, så vi får et godt overblik
over, hvad omfang og sammenhænge er. Så kan
vi målrette en evt. indsats, så den også bliver så
omkostningseffektiv.
Jeg er i den forbindelse glad for, at erhvervet har
den samme opfattelse, og at selv har iværksat en
række forsøg og initiativer med henblik på at
reducere kobber- og zinkindholdet i foderet.
Jeg forstår at erhvervet også arbejder på at finde
alternativer til kobber og zink. Der er ved
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
kontrolbesøg – især på svinebedrifter – fokus
på, at der ikke anvendes mere zink og kobber
end tilladt. Erhvervet er også fuldt opmærksom
på denne problemstilling, og jeg forventer, at de
gør hvad de kan for at begrænse brugen af de to
stoffer mest muligt.
Jeg vil så gerne supplere erhvervets initiativer
på en række områder.
Fødevarestyrelsen er allerede i samarbejde med
Aarhus Universitet gået i gang med at vurdere
mulighederne for at nedbringe kobber- og
zinkindholdet i foderet til svin. Dette drøftes
også i EU, som spørgeren henviste til, hvor
Kommissionen fornyligt har fremlagt et forslag
om justering af de gældende grænseværdier for
zink som næringsstof i foder. Forslaget lægger
op til mindre reduktioner af grænseværdierne
for zink. Når det gælder kobber afventer vi en
vurdering fra EFSA (den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet). Under alle
omstændigheder er det afgørende, at dyrene for
dækket deres fysiologiske behov for zink og
kobber i de forskellige livsfaser, så vi ikke går på
kompromis med dyrevelfærden, dyresundheden
og heller ikke produktionseffektiviteten.
Aarhus Universitet iværksætter primo 2016, det
vil sige lige om lidt, en vidensyntese om
alternative muligheder for håndtering af
fravænningsdiarré, hvor mulighederne for
ansvarlig anvendelse af medicinsk zink og
antibiotika afdækkes. Det er også noget af det vi
har diskuteret tidligere her i udvalget; at se på
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
hvad man kan finde der af alternative
muligheder i forbindelse med fravænning.
Vi skal også blive klogere på sammenhængene
mellem fodring med især zink, ophobning af
zink og udvaskning af zink, så vi bedre kan
vurdere mulighederne for evt. at regulere
anvendelse af gylle med et højt zinkindhold.
Så har Miljøstyrelsen i samarbejde med Aarhus
Universitet igangsat et projekt, hvor det er
hensigten at gennemføre undersøgelser
vedrørende næringsstofbalancerne for zink og
evt. andre relevante metaller på konkrete
svinebrug. Hvad anvendes i foderet, hvor meget
udbringes på jorden, hvor meget optager
forskellige afgrøder på forskellige jordtyper og
så vidt muligt hvor meget der udvaskes til
vandmiljøet. Formålet er at blive klogere på,
hvordan vi bedst håndtere gyllen for at mindske
problemerne med ophobning og udvaskning af
zink og evt. andre metaller.
Så skal vi også blive klogere på i hvilket omfang
zink fra husdyrproduktionen er et problem i
vores vandmiljø eller om det hovedsagelig er
andre kilder som er årsagen til fund af zink i
vandmiljøet, om det kan være autoværn eller
tagrender.
Rapporten fra Aarhus Universitet viser, at
miljøkvalitetskriterierne i vandmiljøet er
overskredet i to tredjedele af 21 undersøgte
lokaliteter. Det er bare uvist, hvilke kilder som
giver de her overskridelser. Derfor vil jeg også
iværksætte en undersøgelse med kildeopsporing
i vandmiljøet, hvor vi grundigt undersøger, hvor
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet om zink og kobber den 3/2-16, til miljø- og fødevareministeren
meget anvendelsen af husdyrgødning bidrager
til zinkpåvirkningen i vandmiljøet.
Som det fremgår af Landbrugspakken fra lige før
jul, vil regeringen ændre harmonikravet for
slagtesvin fra 1,4 DE/ha til 1,7 DE/ha. Jeg er
opmærksom på, at dette også har konsekvenser i
forhold til zink. I den forbindelse vil jeg gerne
gøre opmærksom på, som det også står i
Fødevare- og Landbrugspakken, at samtidigt
med ændringen af harmonikravet vil der med
den nye husdyrregulering blive fastlagt de
nødvendige regler vedr. fosfor, for at modvirke
en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet. I den
forbindelse vil det også være muligt at inddrage
hensynet til zink.
Situationen er i dag, at undersøgelser fra 2015
viser, at vi ikke har et miljømæssigt akut
problem, men at anvendelsen af kobber og zink i
det nuværende omfang er problematisk på
længere sigt. Der er derfor brug for initiativer,
som giver os mere viden og gør os klogere på,
hvilke indsatser, der vil være de rigtige at gøre,
så vi får afværget en ophobning af zink og
kobber i naturen.
7