Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1608792_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 475 (MOF alm. del) stillet 10. februar 2016
efter ønske fra MOF.
Spørgsmål nr. 475
”Mange husdyrbrug er miljøgodkendte til 1,4 dyreenheder per hektar eller lavere, og der er endvidere
krav om, at udvaskningen med nitrat ikke må være højere end planteavlsniveau i oplande, hvor
dyretrykket er stigende eks. Ringkøbing Fjord af hensyn til habitatområderne. Vil ministeren forklare,
hvordan man i disse områder kan øge udbringningen af husdyrgødning på markerne med ændringen
af harmonikravet uden at det konflikter med EU-direktiverne?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ifølge Fødevare- og landbrugspakken skal der samtidigt med ændringen af harmonikravet
gennemføres en ny husdyrregulering. Der skal i forbindelse med den nye husdyrregulering fastsættes
nye miljøkrav, og der er fokus på at bibeholde en regulering, som netop sikrer, at den del af
kvælstofudledningen til et habitatområde, som skyldes anvendelsen af husdyrgødning, ikke forøges.
Det skal bemærkes, at i forhold til den samlede udledning af kvælstof pga. anvendelsen af
husdyrgødning i et habitatområde, er det ikke mængden per hektar som er afgørende, men derimod
den samlede mængde husdyrgødning i oplandet.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk