Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1608729_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 462 (MOF alm. del) stillet 10. februar 2016
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 462
Hvor stor en andel af svinene i de økologiske besætninger får zinktilskud, og hvor stor en andel af disse
gives alene zink for at behandle akutte tilfælde af diare eller lignende?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”I henhold til gældende regler, skal receptpligtige lægemidler med indhold af zinkoxid ordineres af
besætningens praktiserende dyrlæge til en given indikation og en given aldersgruppe.
For både konventionelle og for økologiske besætninger gælder:
- Fødevarestyrelsens oplysninger om forbrug af zinkoxidholdige lægemidler omfatter ikke
oplysninger om, hvor stor en andel af smågrisene, der i den enkelte besætning gives medicinsk
zinkoxid.
- Ifølge Fødevarestyrelsens registreringer er størstedelen af de zinkoxidholdige lægemidler
ordineret til mave-tarminfektioner.
- Fødevarestyrelsen har ikke registreringer, der kan skelne mellem behandlinger af akutte
tilfælde og ikke akutte tilfælde. ”
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk