Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 460 (MOF alm. del) stillet 10. februar 2016
efter ønske fra MOF.
Spørgsmål nr. 460
”Er der de seneste år sket ændringer i de kobber og zinkkilder, som anvendes i foderblandinger til
svin? Hvis ja, har det så medført ændringer i kobber og zinkkoncentrationen i svinegylle?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Der er ikke krav om, at fodervirksomheder og landbrugsbedrifter skal registrere forbruget af de
forskellige tilsætningsstoffer, herunder de tilsætningsstoffer der anvendes for at supplere foderets
indhold af kobber og zink. Fødevarestyrelsen har derfor kontaktet SEGES, der oplyser, at det
overvejende også tilbage i tiden er kobbersulfat og zinkoxid, der tilsættes foder til svin. Med hensyn til
zink der tildeles smågrise som veterinært lægemiddel, er og har der udelukkende været tale om
zinkoxid.
De andre kobber- og zinkforbindelser, som er godkendte som tilsætningsstoffer til foder anvendes kun
i mindre omfang i svinefoder. Hvorvidt en ændring i anvendelsen af de godkendte kobber- og
zinkforbindelser vil kunne medføre ændringer i kobber- og zinkkoncentrationen i gylle afhænger af, i
hvilket omfang indholdet af kobber og zink i de pågældende tilsætningsstoffer optages i kroppens væv
(biotilgængeligheden) sammenlignet med kobber og zink fra henholdsvis kobbersulfat og zinkoxid.
Aarhus Universitet har på et spørgsmål om dette oplyst Fødevarestyrelsen, at viden om forskelle i
biotilgængeligheden af forskellige kobber- og zinkforbindelser generelt er sparsom.
Biotilgængeligheden af zink i zinkoxid og zinksulfat er dog i 2001 undersøgt i et dansk forsøg med
grise. Forsøget viste ingen forskel i den absolutte biotilgængelighed af zink i zinkoxid sammenlignet
med zinksulfat. Aarhus Universitet henviser endvidere til en intern rapport fra 2010 fra Livestock
Research, Wageningen i Holland. I dette arbejde har man sammenlignet biotilgængeligheden af
forskellige kobber- og zinkkilder, der anvendes i svinefoder. Den hollandske rapport konkluderer, at
man ikke har fundet forskelle i biotilgængeligheden mellem kobbersulfat og andre relevante
kobberkilder. Dette gælder også de såkaldt chelaterede kobberforbindelser, der ellers ofte hævdes at
have en højere biotilgængelighed end de uorganiske kobberforbindelser som fx kobbersulfat og
kobberoxid. Heller ikke for zink blev der fundet store forskelle i biotilgængeligheden mellem de
forskellige zinkforbindelser i det hollandske review. Aarhus Universitet vurderer, at resultaterne af den
hollandske rapport indikerer, at skift i de kobber- og zinkkilder, som må anvendes i svinefoder,
sandsynligvis ikke vil medføre væsentlige ændringer i koncentrationen af kobber og zink i svinegylle,
når der anvendes samme dosering af de forskellige kilder.”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk