NOTAT
Notat til besvarelse af spørgsmål 458 (alm. del) om
vurderingen af glyphosat
1. Det juridiske set up for WHO/IARC og EFSA – herunder de to organers formål
Den europæiske fødevareautoritet (EFSA) er et uafhængigt agentur under EU, som er etableret i 2002
ved forordning (EF) 178/2002. EFSA er underlagt EU’s lovgivning, hvilket også omfatter aktindsigt.
EFSA’s bestyrelse udpeges af det Europæiske Råd efter konsultation med Europa Parlamentet på basis
af en indstilling lavet af Kommissionen. Medlemmerne af EFSA’s videnskabelige paneler udpeges af
EFSA på baggrund af deres videnskabelige kvalifikationer. EFSA’s formål er at arbejde upartisk med
risici i fødevarekæden, og EFSA leverer forskningsbaseret rådgivning og input til brug for
risikohåndtering i Europa.
Det internationale kræftforskningsinstitut (IARC) er et forskningsagentur for cancer under WHO.
IARC blev dannet i 1965 efter vedtagelse af en resolution i WHO, og IARC følger de samme regler for
ledelse som WHO. IARC’s bestyrelse består af repræsentanter fra de enkelte lande samt
generaldirektøren for WHO. IARC har endvidere en videnskabelige bestyrelse bestående af eksperter,
som udpeges på baggrund af deres kvalifikationer indenfor kræftforskning og relaterede emner.
IARC’s formål er at fremme internationalt samarbejde indenfor kræftforskning.
(Se også svar til spørgsmål 4 for uddybning vedrørende de to agenturers rekruttering af eksperter).
2. Hvad forskellen er mellem, hvad IARC har lagt frem om glyphosat og EFSA’s
resultater. Kan man sige, at IARC foretager en vurdering af de iboende egenskaber,
mens EFSA’s tilgang er en risikovurdering med henblik på at definere sikker
anvendelse? Og kan det i bekræftende fald udelukkes, at EFSA ikke finder en
kræftfremkaldende effekt, fordi man ikke undersøger kemikaliet i de doser, som er
nødvendige for at give en kræftfremkaldende effekt?
Forskellen i vurderingen
Som beskrevet i svaret på MOF spørgsmål 455 (alm. del), består en risikovurdering af en farevurdering
og en eksponeringsvurdering. Under en farevurdering (baseret på iboende egenskaber) identificeres
først, hvilke farlige egenskaber stoffet har, f.eks. irritation, giftighed, kræftfremkaldende egenskaber,
og dernæst foretages en såkaldt farekarakterisering, hvor man analyserer dosis-respons
sammenhænge, følsomhed hos de forskellige arter og hvor man også fastsætter den dosis, hvor man
ikke
ser en given effekt. Dette er en vigtig del af en risikovurdering, idet denne dosis bruges til at
fastlægge en acceptabel eksponering for mennesker.
For at der kan laves en farevurdering af pesticider, er der krav om en række undersøgelser, hvilket
omfatter både celleforsøg og dyreforsøg. For at undersøge om et pesticid er kræftfremkaldende, hvilket
anses som en alvorlig effekt (fare), skal grupper af dyr testes ved forskellige doser. For et kræftforsøg
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk