Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-1899
Den 7. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 450 (MOF alm. del) stillet den 10. februar
2016 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 450
”Drøftelserne af det nye dyrevelfærdsmærke rejser uundgåeligt spørgsmålet om en egentlig definition
af dyrevelfærd. Hvad mener ministeren er god dyrevelfærd?”
Svar
Der findes ikke en entydig, generelt anerkendt definition af dyrevelfærd. Forskellige persongrupper vil
have forskellig holdning til, hvad der skal forstås som god eller dårlig dyrevelfærd.
Dyrevelfærd kan vurderes ud fra dyrets oplevelser af dets aktuelle situation, hvilket vil sige, at det er
dyrets egne oplevelser, som er afgørende for om det har en god velfærd eller ej. Dette er i
overensstemmelse med dyreværnslovens generelle principper om, at dyr skal behandles forsvarligt og
beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og at de skal huses,
fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres forskellige behov.
Begrebet dyrevelfærd er dynamisk, og forståelsen for, hvad der er god dyrevelfærd rykkes over tid, bl.a.
som følge af nye videnskabelige erfaringer. Dette afspejles i dansk lovgivning f.eks. ved det nyligt
indførte krav om, at søer skal være løse i grupper allerede fra fravænning.
Dansk lovgivning sætter rammen for en god dyrevelfærd i den almindelige produktion. Jeg ser
imidlertid dyrevelfærdsmærket som en god mulighed for at fremme en markedsbaseret produktion
med et bedre niveau af dyrevelfærd end det, det følger af lovgivningen.
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk