Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1601172_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4801-00025
Den 22. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 29. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 438 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 438 (alm. del)
Ministeren bedes med baggrund i de danske Udsætningsplaner og Planer for
fiskepleje redegøre for, hvor mange vandløb der er gyde- og opvækstområder for
laksefisk eller har naturmæssigt potentiale som gyde- og opvækstområder for
laksefisk fordelt på type 1, type 2 og type 3 vandløb, samt hvor mange af disse
vandløb der er omfattet af de 19.000 km vandløb, der indgår i forslaget til
vandområdeplaner for perioden 2015-2021 fordelt på type 1, type 2 og type 3
vandløb?
Svar
De danske Udsætningsplaner og Planer for fiskepleje udarbejdes af Danmarks
Tekniske Universitet (DTU Aqua). I udsætningsplaner og planer for fiskepleje
findes der i dag ikke en opgørelse over gyde- og opvækstområder for laksefisk
fordelt på type 1, 2 og 3 vandløb.
Nomenklaturen gyde- og opvækstområder for laksefisk blev benyttet i de tidligere
amters fiskevandsmålsætninger. Målsætningerne anvendes ikke længere.
Inddeling af vandløb i type 1,2 og 3 anvendes i forbindelse med udarbejdelse af
vandområdeplanerne i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet.
Sammenholdes de tidligere anvendte målsætninger fra amterne med typologien
anvendt i udkast til vandområdeplaner ses det, at knap 45 % af de ca. 19.000 km
vandløb i udkast til vandområdeplaner tidligere var målsat gyde- og opvækstvand
for laksefisk. De knap 45 % er fordelt med ca. 25 % som type 1 i
vandområdeplanerne, ca. 15 % er type 2, og mindre end 5 % er type 3.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk