Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1565369_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, den 9. november 2015
Sagsnr.: 2015-9096
Dok.nr.: 1971858
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 43 (MOF alm. del)
stillet den 12. oktober 2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål nr. 43:
”Vil ministeren forklare, hvordan en undersøgelse af søer i bokse, som omtalt i artiklen
i Politiken den 13. september 2015 ”Dyrekontrol får kritik for skønmaleri”, kan vise, at
13 % af søerne er så store, at de må hvile med hovedet på eller under fodertruget,
mens Fødevarestyrelsens kontrollanter ikke finder tilsvarende overskridelser af lovgiv-
ningens krav om, at ethvert svin skal kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden be-
svær?”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”I avisartiklen: ”Dyrekontrol får kritik for skønmaleri” fra Politiken den 13. september
2015 bliver der henvist til en mindre undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viser, at 13 pct. af søerne er så store, at de må hvile med hovedet på
eller under fodertruget. Aarhus Universitet har tidligere på baggrund af medieomtale
af den nævnte undersøgelse oplyst til Fødevarestyrelsen, at undersøgelsens resultater
ikke kan anses for at være dækkende for alle landets besætninger. Resultaterne fra
den omtalte undersøgelse kan således ikke sammenlignes med, hvad Fødevarestyrel-
sen finder i forbindelse med velfærdskontrollen.”
Eva Kjer Hansen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk