Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1603188_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2016 - 1277
24. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 28. januar 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 427, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 427
Vil ministeren oplyse, om Kystdirektoratet har givet Hjørring Kommune tilladelse til de
initiativer, der beskrives i artiklen ”Nedkørsel bør fjernes” fra Nordjyske Stiftstidende den 15.
januar 2016, og vil ministeren oplyse, om Kystdirektoratet har bedt kommunen om at fjerne
stenene?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, der oplyser følgende, som jeg henholder mig
til:
”Læserbrevet i Nordjyske af 15. januar 2016 omhandler en række kystlokaliteter i Hjørring
Kommune, hvor der er lagt sten. I det følgende besvares det stillede spørgsmål særskilt for de
enkelte lokaliteter.
Nedkørslen ved Nr. Lyngby
Det fremgår af flyfotos, at den stenvold på stranden, der beskytter nedkørslen, er etableret
mellem 1985 og 1992. Om stenvolden er etableret før eller efter, at kystbeskyttelsesloven blev
vedtaget i 1988, vides ikke. Kystdirektoratet har ikke givet tilladelse til stenvolden i henhold til
denne lov.
Redningshuset i Løkken
Hjørring Kommune har den 1. okt. 2015 indsendt ansøgning om tilladelse til renovering af
rampen foran redningshuset i Løkken. Kystdirektoratet igangsatte sagsbehandlingen, og gjorde i
denne forbindelse kommunen opmærksom på, at de allerede udlagte betonbrokker foran
redningshuset skal fjernes eller håndteres i forbindelse med projektet om renovering af rampen.
Ndr. Strandvej i Løkken
Vejen går ned på stranden ved siden af redningshuset. Vejen renoveres sammen med rampen
foran redningshuset, se afsnittet ovenfor.
Ved bækken i Løkken
Der tænkes her formentlig på Klostergrøften. Der er udlagt sten på stranden for at styre grøften.
Af flyfotos fremgår, at det er sket før 1979. Kystdirektoratet har derfor ikke givet tilladelse efter
kystbeskyttelsesloven.
Nørlev Strandvej
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 6
Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om Kystdirektoratet har givet Hjørring Kommune tilladelse til de initiativer, der beskrives i artiklen Nedkørsel bør fjernes fra Nordjyske Stiftstidende den 15. januar 2016, til miljø- og fødevareministeren
Det fremgår af flyfotos, at stenvolden foran nedkørslen er etableret i perioden 1999-2002.
Kystdirektoratet har ikke givet tilladelse til etableringen.”
På baggrund af de oplysninger, der er fremkommet af artiklen ”Nedkørsel bør fjernes” fra
Nordjyske Stiftstidende den 15. januar 2016, vil Kystdirektoratet igangsætte lovliggørelsessager
for de anlæg, der er etableret efter 1988, og hvor der ikke allerede foregår sagsbehandling. En
sag om lovliggørelse kan medføre, at et anlæg kan blive stående på visse vilkår, eller påbudt
fjernet.
Eva Kjer Hansen
/
Ane Høiberg Nielsen
2